Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rug. vundet endel Udbredelse her i Landet, især i Jylland. — Af andre hos os kun sj elden dyrkede Sorter Vinterrug kunne endnu næv- nes: Vesarug, Nylandsrug og Graaruq, som alle hyppig dyrkes i Sverig; spansk Dobbelt- rug, Kæmperug etc. b) Vaarrugen dyrkes mest i Bjergegne og i saa kolde Lande, at Vinterrugen bliver usikker, hos os sædvanlig kun til at eftersaa mislykkede Pletter i Vinterrugen; den giver neppe 3/4 af denne i Korn og Straa, men disse sidste ere blødere og derfor bedre egnede til Poder. 2) Buskrugen afviger fra almindelig Rug ved sine længere Korn, mørkere Mel og stærkere Forgrening fra Roden. Vinter- Buskrugen dyrkes hyppig i Rusland, hvorfra den indførtes til Tyskland i Begyndelsen af forrige Aarhundredé og senere til Danmark, hvor den dyrkes i nogle Egne under Navn af St. Hansrug. Den fordrer en kraftig Jord for at udvikles godt, giver ringere Mel end den almindelige Rug og bruger over et Aar til sin Udvikling. — Vaar-Buskrugen fordrer ligeledes en kraftig Jordbund og dyrkes mest i mere raat Klima end det Vinter-Buskrugen taaler, især i Bjergegne. Rugen anvendes hovedsagelig til Brød, især hos os og i vore Nabolande. Som bekjendt udgjør (lette Brød en Hovednæring her i Landet og har afløst de i Oldtiden før Ru- gens Indførelse hertil alene dyrkede Korn- sorter Byg og Havre, som vanskeligere lade sig bage til sammenhængende Brød. Rugens Næringsværdi staar vel under Hvedens, men over Byggets og Havrens. I England ud- gjorde Rug Hovedføden indtil for et Par Aar- hundreder siden, men er senere ganske for- trængt af Hveden, saa at der nu kun dyrkes en forsvindende Mængde (c. 40,000 Tdr. Land), som mest anvendes til Kreaturføde. Ogsaa i det sydlige Europa dyrkes den nogle Steder som Foderplante, imedens det hos os saa godt som kun er St. Hansrugen, der under- tiden benyttes hertil. Tyskland producerer i Regelen ikke saamegen Rug, som Landet forbruger, og indfører derfor meget fra Rus- land. Ogsaa hos os har i de senere Aar Ind- førselen af Rug oversteget Udførselen som en Følge af et tiltagende Forbrug. I Dan- mark ere henved 460,000 Tdr. Land eller omtrent en Fjerdedel af det med Korn be- saaede Areal eller 1l1Ci af hele Landets Areal dyrket med Rug; paa Øerne aftager dog det med Rug besaaede Areal, der efterhaanden optages af Hvede, imedens det i Jylland er 1 Tiltagende, væsentlig hidrørende fra ny Opdyrkning. Det gjennemsnitlige aarlige Ud- bytte af Rug kan i Danmark anslaas til hen- ved 4 Millioner Tønder, hvilket kun svarer til et Gjennemsnitsudbytte af 9 Fold. I Sverig anslaas det aarlige Udbytte af Rug til 4 V2 Mill. Tdr. og i Norge kun til c. 20,000 Tdr. Forholdet imellem Vægten af Korn og Halm paa bedre Jord regnes at være 2 : 5. Straaet har kun en ringe Anvendelse som Foder, om det ogsaa er bedre end Hve- 672 Rug. ø dens Straa, men derimod bruges det som den vigtigste Langhalm. Rugen dyrkes indtil 67° nordlig Bredde og høiere, i Schweiz i en Høide af 5,400 Fod; den er i Regelen mere haardfør imod Kulde end Hveden, men taaler ikke Surhed i Jor- den. Saaet som Vintersæd behøver den i Almindelighed 280—290 Dage, som Vaarsæd kun 140—154Dage til at modnes; den trives bedst paa varm og dyb Sandmuld. Udbyttet anslaas til gjennemsnitlig 9 à 10 Tdr. pr- Td. Land, da den ofte dyrkes paa meget simpel Jord. I nogle Egne, navnlig i Un- garn, saar man undertiden Hvede og Rug sammen, og det paastaas, at de da give rigere Afgrøde, end naar de avles hver for sig- Det er især Rusland, Polen og Nordtyskland, som producere store Kvantiteter Rug til Ud- førsel, og denne Kornsort er især en vigtig Handelsartikel i Østersøhavnene, i Hamborg) Holland etc. Som den bedste Sort, anses dér den fra Hvide Rusland; den har store lysegule, meget mélrige Korn og er tør °S ren. Den polske er mindre smuk med Hen- syn til Farven, men er forøvrigt ligesaa god; en tredie Sort er ikke aldeles tør og noget urén, men har store Korn og ligelédes e)1 god Farve. Derefter følger den saakaldt0 Amts- eller Bauerngut, og den simple^6 Sort kommer fra Tilsit og Insterburg. God Rug maa have tørre, tunge Koro> være fri for fremmede Korn, Meldrøie andre Urenligheder og have en tynd Sk®1’ hvilket man bedst kan sé ved at bide 6 Korn over; naar den maales maa den støv0! og Støvet maa have en frisk, ikke mugge!l eller ubehagelig Lugt, og det maa ikke v# tilsat forsætlig. Rugmelet er vel mørke1 end Hvedemelet, men dog mere nærende. Danmark indførte i Aaret 1879 510,935 H1' uformalet Rug, hvoraf 448,794 Tdr. fra R11^ land, og udførte 236,143 Tdr., hvoraf 103,000 Tdr. til Norge. I 1880 udgjOy Indførselen 825.290 Tdr. til en Yærdi afy' 5,7 Mill. Kr., hvoraf 289,931 Tdr. kom Rusland, 25,198 Tdr. fra Tyskland og Tdr. fra Sverig. — Der udførtes i sam111' Aar her fra Landet 599,150 Tdr., værd ’ 9,6 Mill. Kr., hvoraf 320,091 Tdr. til Nor c3’ 181,160 til Tyskland, 32,089 til Island Jf Færøerne, 28,651 Tdr. til Sverig, 24,164 TV til Frankrig, 6,976 til England etc. —■ førselen i 1880 fandt Sted saaledes : fra N)°i benhavn 92,451 Tdr., det øvrige Sjælla£l 107,523 Tdr., Bornholm 6,917 Tdr., ìf 116,112 Tdr., Jylland 248,501 Tdr., etc. , I Quinquenniet 1876/80 har Danmarks R1 og Udførsel af Rug været følgende: Indførsel. Udførsel. 1876.. . .445,227 Tdr...448,871 Tdr- 1877.. ..664.400 - ....137,781 - 1878.. ..510.554 - ....223,685 - 1879.. ..510.935 - ....236,142 - 1880.. ..325.290 - ....599,150 - Norge indførte i 1878 1,577,249 Tdr. til en Yærdi af næsten 20 Mill. Kr011 , hvoraf 723,272 Tdr. fra de russiske Østerir