Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Schørl. vindes ved de ved Indsøen beliggende Byer Winterthur og Meylen. Aargau bar gode røde Vine ved Baden, Kaiserstuhl etc., de bedste hvide ved Castelen, Oberflaach og Schinznach. I Bern vindes de bedste Sorter ved Erlach ved Bielersøen. Genf producerer gode røde og hvide Vine ved Annemasse og Monnetier, men de bedste hvide ved Bossey, Cologny og Pressingen, og ligeledes ved Bonneville en fortrinlig hvid Vin, som kaldes Gringet. I Wallis udmærke sig de røde Vine fra Coquempin og La Marque, og de hvide fra Brieg ved Simplon; ved Martigny og Sider avles der ogsaa Malvasier- og Muscat- vine. I Tessin avles de bedste Sorter ved Bellinzona og Locarno, gode Vine ogsaa ved Lugano og Mendrisio. Scherl s. Turmalin. Score er det engelske Navn for Snes = 20 Stykker. Det er ligeledes en engelsk Uldvægt = 20 eng. Pund = 18,j4S d. Pund; tidligere var Score ogsaa et engelsk Kulmaal = c. 161V2 danske Kultønder. Scriveller s. Elefanttænder. Scrups s. Tobak. Scudo, ældre italiensk Sølvmønt, som i Kirkestaten var = 3 Kr. 87 Øre, i Neapel og Sicilien = 3 Kr. 67 Øre. Sea Island s. Bomuld. Sealys Polérjord, Sealys Imperial Patent, er et Pudse- og Polérmiddel, som forsendes vidt omkring fra England i Form af aflange, firkantede Mursten af c. 2 Punds Vægt; de bestaa af en overordentlig fint pul- veriseret, bleggul Masse, som er fast sammen- presset, og ere ipressede det ovennævnte engelske Navn. Den anvendes til Pudsning og Polering af Staal, Jern, Kobber, Mossing, Nysølv og Sølv. Naar den skal bruges, fug- ter man Massen med lidt Regnvand og gni- der de paagjældende Gjenstande dermed ved Hjælp af et Stykke Læder eller uldent Tøi; den borttager da alle Urenligheder, ja endog- saa Eustpletter, og giver Gjenstandene en smuk Glans. Selv Træborde og Gulve, som ikke ere fernisserede eller polerede, blive der- ved befriede for Fedtpletter. Kagerne maa opbevares paa et tørt Sted og kunne sauges igjennem ligesom Træ, men kunne ogsaa let slaas itu med en Hammer. Sebacylsyre eller Fedtsyre erholdes ved tør Destillation af Elai'nsyre eller ved Behandling af Ricinusolie med Natronlud; den besidder i høi Grad de Egenskaber, der gjøre Stearinsyren saa anvendelig til Lys- fabrikation. Dens høie Smeltepunkt (127° C.) og dens lette Forbrændelighed gjør den særlig skikket som Tilsætning til lettere smeltende Lys, isærdeleshed dem, som ere fabrikerede af blødt Paraffin (der smelter ved 43 °), ikke alene for at forhøie Smeltepunk- tet, men ogsaa for at give dem Haardhed og et glinsende Udseende. En ringe Tilsætning af denne Syre (1-—5 pCt.) er tilstrækkelig til at forbedre Stearinmassens Egenskaber, idet den forhindrer dennes Krystallisation, og om den ogsaa endnu ikke har faaet nogen stor almindelig Anvendelse i industriel Henseende, vil den derfor med Tiden vistnok blive af 710 Segllak. Betydning for Paraffin- og Stearinlysfabrika- tionen. Secale cornntnm s. Meldrøie. Sect, Spansk Vino seco, kalder man stærke, søde Vine, navnlig saadanne, som presses af soltørrede, altsaa paa Vinstokkene næsten hentørrede Druer med Tilsætning af concentrent Most, eller af afplukkede Druer, som ere tørrede paa Halmmaatter ved Solens Varme, hvorved de ere bievne mere sukker- holdige. De mest bekjendte Sorter af disse af tørre Druer tilberedte Vine ere: Canari- sect, fra de canariske Øer, Madeirasect, Ma- lagasect etc. Benævnelsen Sect benyttes ogsaa undertiden om Champagnevin. Sedanfarver kaldes i Almindelighed de i det Rødlige eller Blaalige spillende vio- lette Anilinfarver. Sedansort er en meget smuk sort Farve, der navnlig benyttes til Farvning af Klæde; dette grundes i en In- digokype og bringes derefter flere Gange i et af Sumak, Blaatræ og Jernvitriol be- staaende Bad; dersom der istedetfor Indigo benyttes Blaatræ, bliver Farven uægte sort. Sedativsalt s. Boraxsyre. Sedlitzer Salt s. Bittersalt. Segljord s. Bolus, rød. Segllak, T. Siegellack, Fr. Cire d’Es- pagne, E. Sealing wax, er en paa forskjellig Maade sammensat, farvet og i Stænger for- met Harpixblanding, som benyttes til For- segling. De finere Sorter bestaa hovedsage- lig af Schellak, venetiansk Terpentin og en mineralsk Farve; Tilsætningen af Terpentin skér, fordi den ublandede Schellak ikke vilde smelte tilstrækkelig let og vilde blive altfor skjør efter Afkølingen. Istedetfor Gummilak har man i den nyere Tid begyndt at anvende Acaroidharpix (s. d.). For at imidlertid den nævnte Blanding ved Brugen ikke skal være altfor letflydende og dryppe, tilsættes der endvidere noget fint slemmet Kridt, Mag- nesia, Marienglas, Barythvidt, Infusoriejord, brændt Gips eller Zinkhvidt. Til de ordi- naireste Laksorter benytter man enten ganske eller delvis Colophonium istedetfor Gummi- lak, ligesom man ogsaa undertiden tilsætter Massen Beg, Vox etc., imedens man til de finere Laksorter iblander noget Storax, Ma- stix, Benzoë eller en anden vellugtende Har- pix eller en ætherisk Olie for at fjerne den ubehagelige Harpixlugt, som ellers vilde ud- vikle sig ved Forbrændingen. Foruden rød Lak, som hyppigst benyttes og som farves med Cinnober, forfærdiger man ogsaa Segllak af andre Farver; sort Lak fremstiller man saaledes ved Tilsætning af Kønrøg, Bensort og Begasphalt; til hvid Lak benytter man meget lys Gummilak og Vismuthhvidt eller Zinkhvidt, til brun en Blanding af Cinnober og Kønrøg, Bensort, Jernilte eller Umbra, til grøn Koboltgrønt med Tilsætning af Zink- hvidt, og til den saakaldte Guld- eller Sølv- lak iblandes Massen findelt Bladguld eller Bladsølv. Yed Fabrikationen smeltes Be- standdelene sammen ved en ikke altfor høi Temperatur, hvorefter Massen i Forme støbes til Stænger, som derpaa poleres og itrykkes Fabrikens Stempel samt N urneret paa Sorten.