Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Schweinfurtergrønt. 709 Schweizer Vine. Kobberilte, Arseniksyrling og Eddikesyre. Til dens Tilberedelse har man forskjellige Forskrifter, som dog ikke alle give et godt Produkt ; de bedste skulle være følgende. Man blander en varm Opløsning af 4 Dele Spanskgrønt i Eddike med 3 Dele livid Ar- senik, som man ligeledes har opløst i Eddike, og lader Blandingen langsomt afkøle sig, hvorefter Farven efterhaanden udskiller sig i krystallinsk Form. Jo langsommere Afkø- lingen er foregaaet, desto mere pragtfuld er Parven, og man anvender derfor ogsaa kun- stige Midler for at forlænge Afkølingspro- cessen. Den grønne Masse bestaar nemlig af en Mængde mikroskopisk fine Krystaller, som ere Grunden til Farvens eiendommelige Ild- fuldhed, og jo langsommere Krystalliseringen foregaar, desto længere Tid faa Krystallerne til at udvikle sig; som en Følge heraf vil Farvetonen ogsaa blive lysere og mattere ved Rivning, hvorved Krystallerne tilintetgjøres. — Eller man opløser Kobbervitriol i meget lidt kogende Yand, og blander den varme Opløsning med en ligeledes varm og concen- treret Opløsning af arseniksurt Kali eller Matron; der fremkommer da strax et smud- siggrønt Bundfald, som efter at være tilsat saameget Træeddike, at Yædsken lugter af Eddikesyre, ved at gives et Opkog og derpaa afkøles, forvandles til krystallinsk Schwein- furter Grønt, som strax filtreres fra og ud- vaskes med kogende Yand. — Schweinfurter Grønt er af den smukkeste smaragdgrønne, ikke i det Blaalige spillende Farve og frem- træder som et finkornet krystallinsk, temme- lig tungt Pulver i lysere eller mørkere Nu- ancer; den er luftbestandig, uopløselig i Yand, men bliver ved længere Kogning med Yand brunlig; i Ammoniakvand opløser den sig med en smuk blaa Farve. Man skjelner imellem to Hovedsorter: den krystallinske, med mindre Dækkraft, giver en meget ild- fuld Farve og er det egentlige Schweinfurter Grønt, imedens den amorphe, som dækker bedre, er mindre livlig. For at nuancere den forskjelligt er den ofte blandet med Tung- spath, Chromgult etc., hvorved der fremkom- mer mange Sorter; Fabriken i Schweinfurt opfører saaledes t. Ex. paa sin Prisliste 25 Sorter. Paa Grund af dens Indhold af Ar- senik er den, som ovennævnt, meget giftig, hvorfor den baade maa tilberedes og benyttes med den største Forsigtighed. Den anvendes hovedsagelig i Tapetfabrikationen, til Malning af Vægge i Værelser etc., og endogsaa Stoffer til Balkjoler, saasom Tarlatans, farver man dermed ved Paatrykning af Farven. Paa Tøier og Tapeter fæster Farven sig imidler- tid ikke saaledes som t. Ex. paa kunstige Blomsterblade, hvor den er anbragt i For- bindelse med Lak, og den falder derfor let af som et fint Støv, der kan fremkalde for- skjellige Sygdomme, saasom Betændelse af Øinene, Lungerne eller Svælget, Mave- Lever- og Hudsygdomme etc. I flere Lande er der- for Fabrikationen og Brugen af Schweinfur- tergrønt forbudt, uden at dog Hensigten med dette Forbud er opnaaet, idet den samme Farve ofte sælges under forskjellige andre Navne,- saasom Keiser- Pappegøie- eller Mitis- grønt, fremdeles Neuwieder- Brixner- Wiener- Pariser- Leipziger- Kirchberger- Casseler- Patent- Mai- Nygrønt etc. Den er derfor ingenlunde gaaet af Brug, og det lysegrønne Glanspapir og de grønne Blade, som i Con- ditorierne bruges til at pynte Kransekager, ere saaledes exempelvis ikke sjelden farvede dermed. For at prøve, om et Stof er farvet med Schweinfurtergrønt, kan man lægge en Prøve af Tøiet i Salmiakspiritus, som derved farves blaa; man hælder derpaa nogle Draaber af denne Opløsning paa et Stykke hvidt Fil- trerpapir og lader Salmiakspiritussen for- dampe i Luften, og naar Farven da indeholder Schweinfurtergrønt, vil der blive en smud- siggul Plet tilbage paa Papiret. En nøi- agtigere Prøve giver Undersøgelsen i et Marsch’s Apparat. — En nær beslægtet Farve er Scheeles Grønt, ogsaa kaldet Svensk Mi- neralgrønt, en Forbindelse af arseniksyrlet Kobberilte, som man erholder ved Fældning af en Kobbervitriolopløsning med en Opløs- ning af arseniksyrlet Kali og derpaa følgende Udvaskning og Tørring; denne kun lidet dækkende Farve er imidlertid næsten ganske bleven fortrængt af den ovennævnte. Schweizerhlod, Sang de Suisse, er en meget god rød Vin, som vindes i Kanton Basel i Hospitalet St. Jacobs Plantager, hvor der i Aaret 1447 stod et blodigt Slag. Schweizer Diamanter kaldes nogle vandklare Bjergkrystaller, som findes i det tidligere til Schweiz hørende Veltlin. Schweizer The er en af forskjellige Alpeurter sammensat Thè, som navnlig til- beredes i Kanton Glarus ; den kaldes Kryder- thé, naar den bestaar af Planteblade, og Blomsterthé, naar den mest bestaar af Blom- sterblade. Den anvendes navnlig imod Epi- lepsi. Schweizer Vine avles næsten i alle Landets Kantoner, baade røde og hvide og tildels af fortrinlig Godhed. De bedste pro- duceres i Kanton Waadt, navnlig i Egnen imellem Lausanne og Yevey, hvor fortrinsvis den bekjendte Ryffthaler udmærker sig, lige- som ogsaa Vinene fra Cully, Désalès og Lutry. Ogsaa i Districtet La Còte imellem Lausanne og Coppet produceres der særdeles gode Vine, især ved Rolle, Tartagnins, Vechy etc. Kanton Neufchatel frembringer meget gode røde Vine af smuk Farve, Aroma og Bouket og meget velsmagende, saasom ved Cortaillod og Faverge og af noget ringere Kvalitet ved Boudry og St. Aubin; de mous- serende Vine fra dette Kanton ere bekjendte for deres Godhed. Ogsaa de hvide Vine fra dette Kanton ere bekjendte for deres Vel- smag. I Kanton Basel dyrkes navnlig den røde Vin, som kaldes Schweizerblod. Iblandt Vinene fra St. Gallen udmærker Rheinthaler sig, især den røde fra Buchberg, samt de røde Vine fra Omegnen af Sargans. I Schafl- hausen avles der ogsaa meget gode røde Vine, af hvilke den fra Omegnen af Thayingen er den bedste. Thurgau producerer megen Vin, især ved Weinfelden. Ogsaa i Zürich er Vinavlen meget udbredt; de bedste Sorter