Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sel Clément. 712 Semen. dog tilbage for de skotske Fabrikata med Hensyn til Styrke og forholdsvis Prisbil- lighed. Foruden at anvendes til Seil til Skibe og Vindmøller benyttes Seildug ogsaa til Pre- senninger over Jernbane Godsvogne og over Varer ombord i Skibe eller paa Pladser. Man benytter hertil de mere ordinaire, men dog stærke Sorter, som gjøres vandtætte ved et Overdrag af Tjære; de lettere Sorter Linned Seildug anvendes til Baadseil samt til Telte og Markiser. I Nordamerika bruger saa godt som hele Seil- og Dampskibsflaaden som en Følge af Eaamaterialets Billighed og udbredte Anven- delse Bomulds Seildug, som er smukkere, hvidere, blødere og lettere end linned Seil- dug, imedens den dog ikke er meget billigere. De mest bekjendte Fabriker ere Mount Ver- non og Woodberry, som levere Varen i tre Kvaliteter, nemlig hard, medium og soft, efter den Anvendelse, hvortil den er bestemt, og i Numere fra 0 til 10 efter Finheden; Stykkerne ere sædvanlig 40 Yards lange og 22 Inches brede. — Ogsaa i Sverig tilvirkes der endel Bomulds Seildug; i Nærheden af Gothenborg skete dette tidligere i Rosenlunds Fabrik, imedens der nu fra Kampenhof i Uddevalla erholdes et fortrinligt Fabrikat, som staar det amerikanske meget nær, men som dog hovedsagelig kun finder Anvendelse til Seil til Lystkuttere eller til Solseil paa Passagerdampskibe, da det ikke staar sig saa godt i vort fugtige Klima som det lin- nede Seildug. — De lettere Sorter Bomulds Seildug anvendes meget baade i farvet og ufarvet Tilstand til Klædningsstykker, navn- lig Benklæder, under Navn af Ravndug (s. d.) ; ogsaa her i Landet væves der heraf et ikke ubetydeligt Kvantum, som kan anslaas ti! at udgjøre c. 8,000 Stykker aarlig. Sel Clément er en smeltet Blanding af salpetersurt Sølv med salpetersurt Natron og salpetersurt Magnesia; det er i den nyere Tid blevet anbefalet til photographisk Brug, idet det i flere Henseender skal være at foretrække for det rene salpetersure Sølv. Selen er et i 1817 af Berzelius i Slam- met i et Svovlsyre-Blykammer opdaget ikke metallisk Grundstof, som i sine Egenskaber har megen Lighed med Svovl; det er fast og mørk blygraat eller mørkebrunt og tynde Splinter deraf ere ved Randen smukt mørke- rødt gjennemskinnende; det er uden Lugt og Smag, smelter ved 217° C. og forvandles til en mørkegul Damp, der kan fortættes til et cinnoberrødt Pulver. Det er antændeligt og brænder i Luften med blaa Flamme under Udvikling af en eiendommelig Lugt som af raadne Ræddiker til Selensyrling : af en Op- løsning af denne kan Selen udskilles ved et afiltende Middel som et blodrødt Pulver, der er opløseligt i Svovlkulstof. Af Selen frem- stilles en Syre, der har megen Lighed med Svovlsyre. Selen hører til de meget sjeldne Stoffer i Naturen; det forekommer næsten al- drig i fri Tilstand, men hyppigst forbundet med Metaller, t. Ex. Bly, Tellur, Kobber, som en Bestanddel af de fleste Svovlkieser, men har endnu ingen Anvendelse; man har tidliger® præget nogle Medailler deraf med Opfinde- rens Portrait. Selenit s. Marienglas. Selimkaja er Navnet paa et nankins* agtigt, tæt Bomuldstøi af forskjellige Farver, som væves i det sydlige Rusland og i Bu' chariet. Selleri (Apium graveolens) er en paa fugtige Steder i Asien og en stor Del al Europa vildtvoxende, men ogsaa hyppig 1 Haverne dyrket toaarig Skjærmplante med en c. % Meter høi, glat, hul og grenet Stengel, fjersnitdelte, mørkegrønne, glatte og glin- sende Blade med kileformede Afsnit, intet Svøb og smaa grønlig hvide Blomster. Hele Planten har en eiendommelig og kraftig Lugt og Smag, som er langt stærkere hos den vilde Selleri end hos den dyrkede. Selleri er en af vore vigtigere Kjøkkenurter, men har ikke stor Betydning som egentligt Næ- ringsmiddel. Den dyrkede forekommer i to Sorter, nemlig 1) Knoldselleri, der mest bruges som Suppeurt, hvortil man benytter baade Toppen og Roden, imedens denne sidste ogsaa anvendes til Stuvning og Farcering, og 2) Blegselleri, hvis kraftige Blade ved Blegning gives Skj ørhed og Velsmag, saa at de afgive en meget yndet Salat. Saavel den friske Rod som Frøene anvendes endnu under- tiden i Medicinen som Radix og Seinen A|d'r og af Frøene destillerer man en ætherist Olie. Som vildtvoxende er Selleriplanten temmelig hyppig ved vore Strandbredder, navnlig paa Sjælland og de andre Øer: flem Steder findes den i Mængde paa tørre Strand- enge, hvor den dog snarere maa betragtes som en Ukrudtsplante, da den altid vrages af Kvæget. Den lange, tykke Rod af den vilde Selleri indeholder en gul Saft og bal' en ubehagelig Lugt, og benyttes derfor ikke- Seltersvaiid s. Mineralvande. Semen er det latinske Navn paa Frø- Følgende ere de latinske Benævnelser paa de vigtigste i Droguerihandelen forekommende Frøsorter, som ville findes omhandlede i sær- lige Artikler under deres danske Navne (flere af disse ere dog i botanisk Forstand ikke at ansé som Frø, men som Frugtformer): Seinen Abeliuoschi s. Bisamkorn. — Aiuoiid s. Piment. — Amygdalae s. Mandler. — Ann- cardili s. Acajou. — Anelili s. Dild. —■ Anis' stellati s. Stjernanis. — Anisi vulgaris s. Anis. — Aristolochiae rotunda* s. Hulrod. Calabar s. Calabarbønner. — Cacao s. Cacao- — Canariense s. Canarifrø. — Cannabis s. Hampefrø. — Cardui Mariæ s. Marietidsel- — Carvi s. Kommen. — Cataputiae majoris s- Ricinusfrø. — Chichim eller Cismæ s. Chikim- frø. — Cocognidii s. Kjelderhals. — Coccid' s. Kokkelskorn. — Colchici s. Høsttidløs. Coriandri s. Coriander. — Crotonis s. Gra- natini. — Cucumeris s. Agurk. — Cucurbit® s. Græskar. — Cumini s. Spidskommen. Cydoniæ s. Kvæder. — Cynæ s. Ormefrø. Cynosbati s. Hyben. — Dauci s. Gulerod. -" Erucæ s. Sennep. — Foeniculi aquatici s* Vandfennikel. — Foeniculi vulgaris s. Fenni- kel. — Foeni græci s. Bukkehornfrø. — Hy#-