Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Semilor. 713 Sengetæpper. scjami s. Bulmeurt. — Lini s. Hørfrø. — lycopodii s. Hexemel. — Melanthii s. Kom- aen. sort. — Myristicæ s. Muskatnødder. — Nigella? s. Kommen, sort. — Oryzæ s. Bis. — Pæoniæ s. Gigtrose. — Papaveri» s. Val- auefrø. — Paradisi s. Paradiskorn. — Petro- selci s. Persille. — Phellandrii s. Vandfen- nikel. — Physostigmæ s. Calabarbønner. — Pichurim s. Pichurimbønner. — Psyllii s. Loppefrø. — (Juercus s. Agern. — Ricini s. kicinusfrø. — Saliadillæ s. Sabadillefrø. — Santonicæ s. Ormefrø. — Sinapis s. Sennep. Staphidis agriæ s. Stephanskorn. — Straiuonii s' Pigæble. — Strychni Ignatii s. Ignatius- bønner. — Tanaceti s. Regnfang. — Toncæ s- Tonkabønner. — Urtica; vulgaris s. Neide. Semilor, Halvguld, ogsaa kaldet Mann- heimer Guld, er en guldlignende Metalcom- Position, som er sammensat paa flere for- ®Ljellige Maader, saasom af 5]/2 Dele Kobber og ^Del Zink, eller af 4 Dele Kobber og 1 Del ^iûk. Den er meget smidig og anvendes hyppig til uægte Bijouterivarer. ^emonie kaldes egentlig Nudler, der ®re formede som Gryn, men er i Regelen atin H-vedegryn. Semslæder er det saakaldte Vaskeskind Læder). Senaile kaldes de ganske smaa, med C:re Facetter forsynede Diamanter, som og- Saa benævnes Stykroser; de ere ofte saa , at der gaar flere bundrede paa et Larat. ^endrevin s. Blanchette. », ^enecterre, egentligFromage deSaint- ^Ctaire, er en Art meget gode smaa Gede- ih6, som tilberedes i det franske Dep. Puy Ue Lome. ^enegalgummi s. Gummi, arabisk. I ^fcnegarod (Radix Senegæ eller Po- Støatæ virginianæ), er Roden af den i det .Lge Nordamerikas Skove, navnlig i Vir- ilen, Pensylvanien og Maryland, voxende ■ælkeurt, Polygala Senega. Den bestaar af ^ e- 6 Ctm. lang og indtil 6 Mm. tyk Rod, er besat med endel Rodtrævler; den er L°et tilvenstre nedad om sin egen Axe, og Pta den juqre gide af Snoningen forsynet (j e(l en skarp af Barken dannet Kjøl og paa 11 modsatte Side mere eller mindre op- •Cet eller ringförmig indsnøret; den er svup Læ, agtig, udvendig gulbrun og rynket, ind- ag hvidlig. Den virksomme Del er den seige Bark, som næsten udgjør en ..... __________________„„ rediedel af Roden; den smager i Begyndel- sen i036'*6*'’ derefter sødlig syrligt og krad- ve °g trækker Struben sammen; det Ind- ^ncflge af den er dog næsten uden Smag, pue,n den har en ubehagelig harsk Lugt og øseret fremkalder den Nysen. Den an- faa es 1 Medicinen i Brystsygdomme. Man c iK^en Lra London og Bremen i Baller paa (jj *0 Pd. ; den er meget ofte blandet med p nsengrod. Den indeholder Senegin eller « Äsyre’ et hvidt Pulver uden Lugt og sv i Begyndelsen svagt, men senere meget kgPt kradsende Smag føL^ngetaepper forfærdiges af meget “kjellige Stoffer og af mange Størrelser og Kvaliteter; de vigtigste ere af Faareuld og tilvirkes især i England, Frankrig og Tyskland i stor Mængde og i mange Sorter. I England er navnlig Rochdale-Districtet, samt Leeds, Dewsbury og Hickmondwike be- kjendte for deres Uldtæppe-Eabriker, og i de sidste Krige, saavel i Europa som i Amerika, er Armeernes og Lazarethernes Forsyning med Sengetæpper hovedsagelig sket derfra. Til Vævning af de ordinaire Sengetæpper anvendes mest Kalkuld, Fæhaar og Affalds- uld i Forbindelse med andre simple Uldsor- ter; de ere sædvanlig hvide eller graa. De finere, af hel Uld vævede Tæpper ere i Re- gelen enten mønsterstribede eller ponceau- røde ; Størrelserne ere som oftest imellem 8/4 og 14/4 i Af de engelske Sengetæpper maa navnlig mærkes følgende Sorter: Cots eller Cuts, de ordinaireste, ere vævede af simpel Garveruld og benyttes mest kun som Hænge- maatter ombord i Skibe. Dutch Blankets ere hvide, kiprede paa begge Sider, med bro- gede Striber ved Kanten og brogede Blomster i Hjørnerne, og gaa især til Nordamerika. Rose Blankets ere ukiprede, hvide, med en Blomst eller en anden Figur i hvert Hjørne og omgivne af brogede Uldfryndser; de for- færdiges især i Irland. Parish-Mantels, tykke, langhaarede, ukiprede og broget farvede. Hykes, stærke, tæt og fast vævede og filt- agtig valkede Tæpper, ligeledes ukiprede, forsendes mest til det nordlige Afrika. Tor- ringtons, af Størrelse som Dutch Blankets, men kiprede, forekomme i Ruller paa 15 Stykker og gaa ligeledes mest til Nord- amerika. — Bomulds Tæpper til at lægge over Senge om Dagen forfærdiges i England under Navn af Counterpanes ; desuden væver man ogsaa forskjellige Sorter lignende Senge- tæpper af Piqué, Kattun o. dsl. Disse Counterpanes væves mest i Lancasshire af tykke, snorelignende Traade, der ere spundne af Bomuldsaffald (Waste) og vævede paa en Kjede af finere Garn. Mønsteret dannes ved et Spring i Indskuddet, der ligner en Knop eller Knude, og Tæpperne have et meget svært og solidt Udseende, men paa Grund af den eicndommelige Mønstring ere de vanske- lige at vaske. Paa selve Fabrikationsstederne ere de meget billige og bruges ogsaa meget der selv i tarvelige Huse; i andre Lande der- imod, hvor de maa svare Indførselstold, og navnlig hvor denne beregnes efter Vægt og Mønsteret bevirker en høiere Toldsats, vil Prisen paa dem blive saa høi, at Indførselen ikke kan svare Regning. — Piqués Senge- tæpper, som ligeledes benyttes til at tildække Senge om Dagen, væves ligesom Counter- panes mest i Omegnen af Bolton og Wiggan ved Manchester og ere af et bedre Materiale; de haves i forskjellige Størrelser og ofte smukt mønstrede og temmelig kostbare. De tyske saakaldte Waffeltæpper have i den senere Tid paa Grund af deres Billighed i høi Grad fortrængt de hvide engelske Counterpanes og Toilet-Quiltings, og dette endogsaa i selve England, hvortil de indføres i Mængde. Af de forskjellige Sorter franske uldne Tæpper ere følgende de vigtigste: Canadas,