Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sennep. 714 Sennep. fast vævede, tæt valkede, dels af hvid spansk Uld og dels mere ordinaire af indenlandsk Uld, 2—21/2 Meter lange, gaa mest til Nord- amerika. Castalognes eller Castelognes bleve oprindelig tilvirkede i Catalonien i Spanien; de bestaa af fin livid Uld, ere 21/2—3 Meter lange og 2—2'/4 Meter brede. En lettere, fionelagtig vævet og mindre valket Sort, ' kantet med Baand, gaar især til Kolonierne. Thibaudes ere ordinaire Tæpper af Eæhaar og forfærdiges især i Lisieux; de benyttes mest som Hestedækkener og som Emballage og udføres i Mængde fra Landet. — I Tysk- land og Østerrig forfærdiges der mange Ste- der Tæpper af alle Slags. De fra Burg i det preussiske District Düsseldorf, og fra Neumünster i Holsten forfærdiges mest af Uld fra Hvidgarverierne; de ere kiprede paa begge Sider, tildels forsynede med ivævede farvede Striber og Borter eller med paasyede Blomster og andre Eorsiringer ligesom de engelske Blankets, undertiden ogsaa kantede med røde eller blaa Silkebaand, navnlig de fine Sorter, som sædvanlig først blive svov- lede for at forbøie deres Hvidbed. De ere af forskjellig Længde og Bredde og sælges i Kuller, som indeholde saamange desto færre Stykker, jo større disse ere. De ordinaire Sorter anvendes mest til Sengetæpper i Ka- serner og Hospitaler, ligesom ogsaa til Heste- dækkener for Kavalleriet. De i Østerrig til- virkede tykke, langhaarede Uldtæpper kaldes sædvanlig Wiener Kotzen; de forfærdiges ligeledes flere Steder i Ungarn. I Burg til- virker man ogsaa en Art Bomuldstæpper med Linned Kjede og Bomulds Islæt, som ere opkradsede paa den ene Side og kantede lige- som de uldne; lignende Sorter forfærdiges ogsaa flere Steder i Sachsen. Meget hyppig forekomme de hvide piquéagtige Tæpper til at lægge over Senge; de forfærdiges især i det sachsiske Voigtland, i Erzgebirge og overalt, hvor der væves Piqué. — Endvidere har man Sengetæpper af Kattun, Silketøi etc., som ere fyldte med Edderdun, Granuld, Vat, Bomuld, Blaar eller Floksilke og stukne for at Fylden ikke skal forskyde sig; de sidste forfærdiges i alle Byer og kaldes i Frankrig Courtepointes og Contrepointes, og i Nord- italien Coperte per lette. Fra Tyskland for- sendes der en Mængde især til Italien og Levanten. — I Danmark væves ogsaa paa nogle Fabriker, dels ved Kjøbenhavn og dels i Jylland, gode uldne Sengetæpper, som i Regelen ere helt afUld, men dog af temme- lig ordinair Kvalitet. Sennep (Sinapis), T. Senf, Fr. Mou- tarde, E. Mustard, Kuss. Gortschiza, er en enaarig, til Korsblomsterne henhørende, i den største Del af Europa vildtvoxende og ogsaa hyppig dyrket Planteslægt. Der er navnlig to Arter Sennep, som dyrkes og komme i Handelen, nemlig den hvide og den sorte. Den hvide eller gule Sennep, Sinapis alba, har en c. 2 Fod høi, stivhaaret Stengel; de nedre Blade ere lyreformede, de øvre fjersnit- delte ; den har lysegule Blomster, en to til fire- frøet, knudret og stivhaaret Skulpe med en fladtrykt og næbformet Griffel, og gullighvide Frø, som ved kold Presning give over 30 pCt. lusegul, fed Olie uden Smag og Lugfi som kan benyttes til Belysningsmateriale og som giver en fast, gullig Sæbe. Frøene, sodi friske veie c. 189 Pd. pr. Tønde og tørre c' 200 Pd., anvendes dels i Husholdningen og dels i Medicinen. Planten dyrkes ogsaa sori en dog ikke meget værdifuld Foderplante og saas enten om Foraaret, ofte blandet mo® Vikker, eller bedre om Efteraaret i Rugstub' ben, og ædes før Blomstringen gjerne $ Kvæget, forøger Melkeudbyttet og giver Smør' ret en smuk gul Farve. — Den sorte Sennep* Sinapis nigra, har forneden lyreformede, f°r' oven lancetformede, helrandede Blade °# glatte, fladtrykte, firkantede, til Blomste*' axen tiltrykte Skulper. Frøet er kun bah) saa stort som det gule Sennepsfrø, omtrent 1 Mm. i Gjennemsnit, med mørkere eller 1V sere rødbrun, fint netformet grubet Frøskal' Disse Frø ere officinelle under Navn af Sentf" Sinapis nigræ og anvendes især til Senneps' kager, Omslag og i Husholdningen som KU) deri. Det indeholder c. 18 pCt. brunlig#1' Olie, som kan benyttes til Belysning °? Sæbefabrikation, og Myrosin samt myronsud Kali. Ved at udrive de pulveriserede med Vand, omdannes dette sidste ved Myr°.' sinets Indvirkning til surt svovlsurt KaE Sukker og den yderst skarpe, i ren Tilstad farveløse ætheriske Sennepsolie, Ætherole01'' Sinapis, som giver den udrevne sorte SennøP dens Skarphed og kan vindes ved Destin3) tion. Den bestaar hovedsagelig af Rhoda11' allyl og er officinel ligesom Frøene ; den e tungere end Vand, af Vægtfylde 1,0S9 fe virker meget irriterende og blæretrækkena paa Huden, selv naar den er fortyndet me^ Spiritus (1—50) som Sennepsspiritus. nepsolien kan ogsaa fremstilles kunstigt fabrikeres i chemiske Fabriker af en Renb6 ’ der ikke staar tilbage for den Olie, S()I) kommer af Sennepsfrøene. Paa Grund 3 sin høie Pris er den meget udsat for F°; falskninger med Svovlkulstof, Nellikeon0, Chloroform, Carbolsyre, fede Olier o. s. hvilke kjendes paa Lugten ved at lade OhV fordampe paa Papir, og den fremmede vil da fremtræde mod Slutningen, eller at opløse den i concentreret ren Svovlsy*;) Sennepsolien vil opløse sig heri uden v‘ . sentlig Farveforandring, naar man sørger i at afkøle Blandingen, medens fede og ®tb riske Olier ville farves mørkere, og S?0 kulstof og Chloroform ville udskille sig s° et Lag ved Henstand. — Den sorte Se nep er stærkere end den hvide og er de for den, der benyttes mest som Kryd® Sort Sennep forekommer hyppig t°rI sket med Frøene af Agersennep, Ag0 kaal og Raps, hvoraf de tvende sidste 6 dobbelt saa store, medens Frøene af Ag® sennep ere mindre ; ingen af disse udvi Sennepsolie ved Udrivning med Vand, og kjendes bedst ved en mikroskopisk Und søgelse af Frøskallen. Hvid Sennep, Sinapis alba, har Frø;> ® ere dobbelt saa store som foregaaende (2 ^ i Gjennemsnit), af bleg rødgul Farve og en