Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sennep. 715 Sennesblade. ûetformet grabet Skal. De give et gult “ulver, som baade i tør Tilstand og udrørt n?e(l Vand ingen Lugt har, men en meget s~arP Smag. De ere officinelle under Navn ? Semen Sinapis albæ og kaldes ogsaa Erucæ og indeholde fed Olie, Myrosin Sinalbin, som ved Frøenes Udrivning med Vand omdannes til Svovlsennepssyre, et yderst • arpt og ikke flygtigt Stof; men der dannes I Sennepsolie, hvorfor denne Sennep Lugt har. — I Handelen skj einer man gellem sort, gul, brun, hvid, engelsk, fian- derj og elsassisk Sennep, hvilke samtlige Varieteter, som ved Dyrkning ere op- code af Sennepsplanten — Den vigtigste AQdtelse af Sennep er til Kryderi paa ‘.Pisevarer, især Kjødspiser, til hvilket Brug Æ males paa en Mølle og udrøres med skarp Y^ike eller Krydereddike, eller ogsaa med til en tyk Deig, som man sædvanlig jAUter noget Salt og Sukker og forskj ellige Uldener, saasom Peber, Ingefær, Canél, jUiker, Merian, Timian, Hvidløg etc. I Form forsendes den af Fabrikanterne sttiaa Fustager eller i Stenkrukker. I Ijj rillüe Øiemed bringes ogsaa den malede eiUiep eller Sennepsmél i Handelen; den (jaa opbevares i omhyggeligt lukkede Behol- da den ellers let bliver harsk, idet den Y*'1 indeholdte fede Olie iltes af Luften. iatl kan dog forebygge, at Sennep bliver t(, ^k, naar man udpresser den, førend den Qi. e8, hvorved man ogsaa udvinder den fede t|, le‘ Dette sker navnlig i England, hvorfra forsender den malede Sennep i Blæ- ®at efterat den sædvanlig først er til- „ Cayennepeber, Hvedemel og undertiden Gurgemeie. Malet Sennep er me- ni!“ udsat for Forfalskninger, og Tilsæt- k^er af Mel og pulveriserede Raps- Okker, Gips, Gurgemeie, Ler, Bønne- J0! etc. kj endes dels ved den blaa Farve, (Pj Ciifitur giver med den indeholdte Stivelse, øj^ ved Mikroskopet og dels ved det for- We Askeudbytte ved Glødning, som ved jjjç Sennepsmel ikke overstiger 5 pCt. En velsniagende Bordsennep giver den i bragte malede afskallede Sennep t,,,. Krepta i Rusland, som først ved Ud- ^stiing er befriet for sin fede Olie; den j^mer fra en særegen Sennepart, Sinapis JkCea> °g den egner sig ogsaa til medicinsk wAu da den er virksommere end den al- ^delige malede Sennep, i engelske Bordsennep, der er et mere Meget udbredt øjj ____„„____________________________________ mindre gult Pulver; sædvanlig inde- lacker den dog ikke meget Sennepsmel, men o»8,. Ærtemel, der er farvet med Gurgemeie Undsat ætherisk Sennepsolie og lidt spansk e3-* I England dyrkes der megen Sennep, Warn* kyid som sort og baade som Foder- (l(jj e og til Kryderi, især i Essex, hvor 6ï ,aariig produceres 6 à 7,000 Quarters Og S samt i nogle Districter af Cambridge ^rkshire, hvor Productionen omtrent er Quarters aarlig. Planten benyttes og- aa v, ^i““™“ "““J-"”" tij jyPP1# i England som en billig Udsæd ikat beskygge Jorden, derved rense den for udt og senere ved Nedpløiningen tjene som Grøngjødning. Sennepsfabriker findes navnlig i Byen York, hvorfra den tilberedte Sennep forsendes under Navn af Durham mustard, samt i Norwich og London; i disse Fabriker forarbeides der aarlig omtrent 5,000 Tons Sennep. I Frankrig findes der store Fabriker for Taffelsennep (Moutarde de Pa- ris, de Dijon, de Chalons sur Saône, de Baune etc.) i Paris, Dijon, Chalons etc., og i Tyskland, Østerrig og Holland, hvor den benævnes Mostrich, i de fleste større Byer. De franske Sennepsfabriker tilberede en god, skarp, grødagtig Sennep, som males og blan- des med Eddike, Estragon og andre Kryde- rier; man tilbereder ogsaa i Frankrig en Slags sød Sennep af Sennepsfrø og Most (Kremser Sennep). I Danmark dyrkes hist og her baade den hvide og den sorte Sennep, helst i muldrig Jord, der er fri for Ukrudt. Den maa helst saas saa tidlig som muligt, da den godt taaler lidt Nattefrost og er meget udsat for at angribes af Insekter; efter en Udsæd af c. 10 Pd. Frø til en Td. Land kan der i August avles 10—12 Tønder. Danmark indførte i Aaret 1880 af Senneps- frø 226,191 Pd., hvoraf 174,174 Pd. fra Hol- land, og af malet Sennep 17,061 Pd., hvoraf 4,676 Pd. fra England og Resten mest fra Tyskland. Der udførtes i samme Aar kun 2,354 Pd. Frø, som gik til Sverig, og 4,362 Pd. malet Sennep, hvoraf 2,201 Pd. til Her- tugdømmerne og Resten mest til Bilandene. — Af Sennepsfabriker til Fremstilling af Sennepsmel findes der her i Landet kun nogle faa, dels i Kjøbenhavn og dels i et Par Pro- vinsbyer, hvorimod der findes mange Fabriker, som levere de forskjellige Sennepper udrevne 1 Vand eller Eddike. Norge indførte i 1870 kun 150 Pd. umalet Sennep, men 32,760 Pd. malet eller tillavet til en Værdi af 19,700 Kroner. Der udførtes Intet. Sverig indførte i 1878 af umalet Sennep c. 78,000 Pd. til en Værdi af 13,265 Kr., og af malet og tilberedt 19,300 Pd. v. 11,588 Kr.; Udførselen udgjorde kun c. 2,500 Pd. malet Sennep. England indførte i Aaret 1866 c. 37,470 Cwts. Sennepsfrø, hovedsagelig fra Indien og Holland. Sennesblade ere de tørrede Smaa- blade af flere Arter Cassia, saasom Cassia acuti ('olia, C. angustifolia, C. obovata o. fl., som voxe i Ostindien, Arabien, Øvreægypten, Persien etc. De anvendes i Medicinen, ho- vedsagelig som et afførende Middel. De have en modbydelig bitteragtig Smag; det pur- gerende Stof, som de indeholde, kaldes Ca- thartinsyre. I Handelen forekomme følgende Sorter : 1) Alexandrinske Sennesblade ere de mest ansete og betragtes som de virksomste; de komme mest til Triest i store runde Baller. De komme af Cassia acutifolia Del., en 60—70 Ctm. høi Busk med ligefinnede Blade med 4—5 Par Smaablade; den voxer i Nubien, Kordofan og Sennaar. Indsamlingen foregaar 2 Gange om Aaret, i April og i September. De unge Grene afskæres, tørres i Solen og