Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sennesblade. 716 Serails. sendes til Cairo. Bladene ere de officinelle Folia Sennæ; de ere lysegrønne, 2—3 Ctm. lange, have tydelige Sideribber og ere skjæve ved Basis; de have en gjennemtrængende medicinsk Lugt og ere i Regelen i ringe Mængde blandede med de saakaldte Arghel- blade af Cynanchum Arghel, som ere hvidlige eller blaalige, kortstilkede, læderagtige, ovalt lancetformede, tilspidsede, med en frem- ragende Midtribbe uden Sideribber paa Underfladen; de ere dertil tykkere end de forannævnte og have en langt mere bitter Smag med en sødlig Eftersmag. Alexan- driner-Sennaen er desuden, naar den kommer fra Ægypten, i den Grad blandet med Stilke, Bælge, Støv og rødligt Sand, at ofte mere end Halvdelen deraf er Affald, som maa fjer- nes ved Sortering, Sigtning, Centrifugering etc., hvilket sædvanlig allerede sker i Triest; man skjelner derfor imellem følgende Sorter : Original naturelle, sigtede, rensede, dobbelt rensede eller elegerede Alexandriner - Sennes- blade. Naar Bladene ikke længere ere friske, men blegede af at henligge i længere Tid, have de en langt ringere Værdi. Bladene indsamles mest af Arabere, som besøge Ørk- nerne øst og vest for Nilen og sælges af dem til ægyptiske Kjøbmænd i Kurve af Palmeblade til en Pris af 3 eller 4 Shilling pr. 100 Pd. De blive da nedpakkede og sendte til Cairo, hvor de betales med 10—15 Sh. pr. 100 Pd., og enten i denne By eller i Alexandria ompakkes de derpaa i Baller og sendes til Europa. — En noget lignende Sort er Trîpolitaner-Senna, som i de senere Aar dog næsten slet ikke forekommer i Han- delen, da den rimeligvis er bleven fortrængt af de store og billige Tilførsler af Alexan- driner-Senna ; den bestaar af friske, grønne, tynde, ofte afrundede, men ogsaa hyppig itubrudte Blade uden Iblanding af Arghel- blade, og har en kraftig Lugt og Smag. Endvidere kommer fra Yemen i Arabien over Mekka, de syriske Havne og Alexandrien i den europæiske Handel den saakaldte Mekka- Senna, som faas af C. angustifolia, ogsaa ofte blandet med Blade af C. acutiloiia, og bestaar af lange, smalle, spidse og frisk grønne Blade, som ere lysere ved Randene, mørkere i Mid- ten og ofte blandede med Stilke. 2) Ostindisk, indisk eller Bombay-Senna {Folia Sennæ Indicæ) bestaar af Bladene af en Varietet af Cassia angnstifolia, som voxer vildt i Ostindien eller i Arabien og derfra førestil Ostindien, hvorfra Bladene over England komme i Handelen. De ere længere og mere langt tilspidsede end de alexandrinske og have en friskere, noget gullig Farve. De .staa Mekka-Sennaen nærmest og komme til Europa i pressede firkantede Baller. De have vist sig at være næsten ligcsaa virksomme som de alexandrinske, men ere dog ikke offi- cinelle. Den bedste Sort heraf er Tinnevelly- Senna af C. angustifolia p lloyleana, som dyrkes i Landskabet Tennevelli, tæt vedFor- indiens Sydspids. De ere meget omhyggelig behandlede og bestaa kun af udvoxede smukke Blade, der ere tørrede omhyggelig, hvorfor de have en meget smuk Farve. De ere dob- belt saa lange og brede som alexandrinske Sennesblade og ere sjelden itubraekkede- Denne Sort stod en Tid i stor Anseelse, meo Virkningen er svagere, hvorfor Brugen a dem ikke er tilladt i Skandinavien og Tysk" land, medens den brittiske Pharmacopoe stil- ler dem lige med de alexandrinske. 3) Korte Sennesblade {Folia Senna par™ kalder man de itubrudte Blade, som sigtes fra de forskjellige Sorter og som ikke Wj føres i Apothekerne, fordi det er vanskelig! at opdage, om de ere blandede med andre Blade. Gode Sennesblade maa have en livlig Farve; en kraftig Lugt, være fri for Iblandinger 111 Stilke og andre Forurensninger og ikke vær? formeget itubrækkede; de brunplettede, guJe eller meget mørkegrønne anses ikke som g°('e Handelsvarer. — Foruden Sennesblade«? komme ogsaa Frøhylstrene af Planterne 1 Handelen under Navn af Sennesbælge, Foli- culi Sennæ; de anvendes paa samme Maa«1' som Bladene, og omcndskjøndt de have e» noget svagere Virkning, foretrækkes de dog undertiden fremfor disse, fordi de ikke have en saa ubehagelig Lugt og Smag °S give mindre Kneb i Maven. Da de stamrne fra alle Arter af Sennesbladene, ere de ikk^ af ensartet Form og Størrelse; som oftest ere de omtrent 5 Ctm. lange og 3 Ctm. brede, af graaliggrøn, olivengrøn eller brunlig FaUe> flade og sammentrykkede, kun noget °P' høiede over Frøene og kort tilspidsede. Handelen med Sennesblade gaar navnlig °_ver Ægypten, hvorfra der aarlig udføres I&7' 16,000 Centner; allerede der ere Bladene ofte bievne forfalskede, hvilket er saameget desto vanskeligere at opdage, jo mere de ere skaar«e i Stykker. Under Navn af falske eller tyske Sennesblade, Folia S. Germanica, anvendes«11' dertiden de ligeledes purgerende Blade af de0 træagtige Blærebusk (s. d.). England indførte i Aåret 1867 704,305 ?«• Sennesblade, og udførte 445,051 Pd. Sepia, brunt Tusch, er en smuk bm« Malerfarve, som tilberedes ved Indtørring 111 den mørke Vædske, der findes hos Bl®^' sprutten, Sepia officinalis, i en særegen Be- holder, den saakaldte Blækpung. Dyret be- tjener sig af denne Vædske, som den ka« udtømme naar den vil, til at gjøre Vandej omkring sig mørkt og uklart enten forat undgaa sine Fjender, eller for at bemægtig sig sin Føde. Denne ogsaa spiselige Blæk- sprutte fanges hyppig i Middelhavet, og ©alj udtager da Pungen og tørrer den hurtigst muligt. Den bedste Sort af denne næste11 udelukkende fra Italien kommende Vare e den romerske Sepia. Tidligere kom ®eS, selve Blækpungen eller dens tørrede Indbo11 i Handelen, men nu tilberedes sædvanlig de" tørrede og pulveriserede Sepia ved at nia’1 opløser den i Kalilud, fælder den med e" Syre, udvasker F’ældningen, blander den Gummi og former den i Tavler. (Sé også* Blæksprutteben.) 1 Serails eller Serailklæde kaldes en M fint, løst vævet og kun let valket Halvklæ«' mest af lyse Farver og med lyseblaa