Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Serafins. 717 Sesam. Lister; det forsendes mest til Le- pide Vaüten. Nrafins s. Embossdells. ^rapingummi s. Sagapengummi. tøj?®kaldes Tøier af Silke, Halvsilke, w !i1Ier Uld, som ere saaledes kiper- Nt’ at Islætten i de skraa Striber, der Kiel °mrQe i Kipervævning, falder over flere ■ uetraade, hvorved der viser sig atlas ^ «kraa Striberne ifQU'e Skraastriber, imedens Mellemrummene toff ~ ere glatvævede. Disse Klee 1 r anvenc^es hovedsagelig til Foer i Herre- ’Udi r’ men man ^ar °£saa grovere hel- lje Stof, som under Navnet Serge navnlig 4a yttes i den engelske Marine til Matros- ijj.Ster. Det væves af grov, men stærk Kam- ik °§‘ gives en mørk indigoblaa Farve, der koj! tøger Skade af Søvand. Forøvrigt fore- çjûier Serge af forskjellig Kvalitet; Farven i J®jjest indigoblan, men man har det ogsaa dgf ire Larver eller ufarvet. En bedre Sort benyttes ofte til Drengedragter og til de ß ''Sommerdragter ved Badestederne. Serge v$werrV er en Art Lasting eller Brunei, ,eb af meget godt og glat Kamgarn og tvunden Kjede af Kamuldgarn, Linned- Vfg,eHer Bomuldsgarn i fembunden Atlas- iwNg, hvor den stærke Kjede ligger paa jj sl(len. Det anvendtes tidligere meget til k'^fodtøi, men er i den nyere Tid_blevet Ni" ganske fortrængt af de finere Læder- som nu benyttes dertil. Det fabri- e>s længe udelukkende i England i Om- kj 0,1 af Bradford og Halifax, men det væves dav°gsaa flere Steder i Frankrig og Tyskland, fajy *g i Crefeld og Elberfeld. Stoflet blev ijsjN sort og kom i Handelen fra England ^ 1 er af c. 30 Yards Længde og 27 Inches jNe; nu forekommer det kun sj elden. 2e**geanttræ s. Annouratræ. î^^ïignan er en behagelig, flygtig rød fu VeQcevin af 3die Klasse fra Omegnen af fa'ge i Dep. Vaucluse. lig N0liei* eller Suroner kaldtes oprinde- .6 Emballager af tørrede ra a Huder, hvori w,ls&r fra Sydamerika og Vestindien for- (Ju/ tes forskjellige tørre Varer, saasom In- Tobak, Cochenille etc.; men nu bruger tijtl ogsaa Benævnelsen om andet Indpak- , ^materiale, saasom Siv- og Bastmaatter. Q^pentariarod s. Slangerod. N^pentin, almindelig, er en af Mag- Ijg, j > Kiselsyre og Vand bestaaende, temme- o£ Nd Sten, som frisk brudt lader sig skære o^eie, men som bliver haard i Luften og er modtagelig for nogen Politur. Den Sgjjres i mange Lande, enkelte Steder i an- D) ke Masser, og udfylder ofte Fordybninger, °Ptræder ogsaa som fuldstændig Bjerg- N saasom i Norge ved Eøraas, hvor den Leiestedet for Chromjernet, paa Tøn- Ì Hatfjeld etc., forøvrigt forekommer den KJ1, adlige Schweiz, ved Genua, i de nord- Ppeniner, i det vestlige Ungarn, i Græ- ved Ural, i Grønland, England, Sverig og Sachsen. Den er som fjvN. mørkegrøn, undertiden ogsaa gaaende J)L i Gult, Rødt eller Brunt, næsten altid N marmoreret eller aaret, i Regelen SvNicT, :°Vd. uigjennemsigtig og kun noget gjennemskin- nende ved Kanterne, har et finkornet, splin- tret og ujevnt Brud og en svag Fedtglans. Den indeholder ofte andre Stenarter, navnlig Kvarts, Feldspath, Granater etc., har en Haard- hed = 2,5—3 og en Vægtfylde = 2,5—2,6. Man forarbeider den til forskjellige Brugs- og Pyntgjenstande, saasom Riveskaale, Rive- stene, Sengevarmere, Vaser, Daaser, Lyse- stager, Skrivetøier, Uhrstativer, Tærninger, Dominobrikker etc., og ogsaa til større Gjen- stande, saasom Gravstene, Bordplader, Døbe- fonder, Søiler o. dsl., som ere meget varige og hvortil den især benyttes i England, hvor der brydes en udmærket smuk mørkegrøn eller rødliggraa, ofte med hvide Asbestaarer gjennemtrukken Serpentin i store Blokke, saasom i Lizard-Districtet i Cornwall. For- færdigelsen af alle de nævnte Gjenstande er navnlig en vigtig Erhvervsgren for den lille By Zöblitz i de sachsiske Erzgebirge, hvor- fra der forsendes en Mængde af disse Sager til Udlandet. Allerede i Oldtiden benyttede man Serpentin til Søiler og architektoniske Ornamenter, og Ægypterne og Romerne for- arbeidede undertiden Billedstøtter deraf. — Ædel Serpentin, ogsaa kaldet Pikrolith, Mar- molith, Ophit, Ophialith, er en Varietet af smuk smaragdgrøn eller gullig Farve, mere gjennemskinnende, noget fedtet at føle paa og med et mere glinsende Brud end den al- mindelige, saa at den kan gives en smukkere Politur; den forekommer sjeldnere og findes t. Ex. ved Penig i Sachsen og flere Steder i Norge, saasom ved Snarum, paa Modum af svovlgul, og i Feragsfjeldene af grøn Farve. Sesam kaldes de gule, ægformigo, flad- trykte, olieagtige Frø af den ostindiske Se- sam, Sesam um orientale, en i Ostindien hjemmehørende og i Orienten, Ægypten, China, Japan, Sydrusland etc. paa Grund af dens stærkt olieholdige Frø dyrket Plante af Bignoniaceernes Familie. Frøene, som paa Engelsk kaldes Teel seeds, ere saa store som Sennepsfrø, sammentrykt ovale, af en sødlig, olieagtig Smag; man skjelner imellem 3 Va- rieteter, nemlig hvide, lialvtfarvede og sorte Frø. De indeholde c. 45—60 pCt. Sesam- olie, som i hele Orienten almindelig benyttes som Spiseolie, og som ogsaa kan bruges ganske som Provence- og Valmueolie; den skal ogsaa i stor Maalestok anvendes til For- falskning af Provence- og Mandelolie, hvortil den ogsaa egner sig bedre end de fleste andre Olier. I Indien vinder man Sesamolien i stor Mængde af de sorte Sesamfrø og for- sender den i Fade af omtrent 3 Centn. Ind- hold; Madras alene udfører aarlig c. 8,000 Gallons. Ogsaa i Frankrig presses der megen Olie af Frøene, som man indforskriver fra Levanten, Rumelien, Indien og Afrika; Ho- vedfabrikationsstedet derfor er Marseille, hvor den benyttes til Sæbe. Desuden tilberedes den i Mængde i Triest, i Norditalien, Vene- dig, ligesom der ogsaa findes en Fabrik i Goslar. Olien er farveløs indtil guldgul, noget tyktflydende, af en svag, hamplignende Lugt og i ren Tilstand næsten uden Smag;