Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Shawler. me?et besværligt og langvarigt Arbeide, som gavnlig tidligere sysselsatte en stor Mængde Mennesker i Cachemir, Persien, Afghanistan °g de tilgrænsende Lande; i den nyere Tid ®r fabrikationen imidlertid aftagen betydeligt, jadens der saaledes under de mogulske keisere fandtes tilstrækkeligt Arbeide i Ca- chemir for 30,000 Shawlsvæve, gik Antallet ^ disse ned til 18,000 under de Afghanske ^°ûger, og i Nutiden findes der neppe mere end 6,000 Væve i Virksomhed. Shawlerne ^ves ikte i hele Stykker, men i mindre pF og af forskjellige Arbeidere, saa at t. Ex. forterne, Mellemstykkerne, Palmerne og andre pØnstre tilvirkes enkeltvis, hvorefter de meget , Uretfærdigt blive sammensyede. Man vil gerfor kunne opdage en Mængde Sømme i et Mant Shawl; men istedetfor at forringe ettes Værdi, anses de just for at være et |°dt Kjendetegn paa Shawlets Ægthed og J^tbarhed. Vævningen sker paa lignende Z^de som ved Gobelinstapeter (s. d.). paa Vsimpel, rammeformet Vævestol; Arbeideren det tegnede Mønster foran sig og slynger jj6 forskjelligt farvede Islættraade, som han '|,aj liggende hos sig opviklede paa smaa l-^pinde, med Hænderne ind imellem Kjede- f^fdene, eftersom Tegningen angiver. Der (dydiges stedse to Shawler samtidig med ^samme Mønster, og med Tilvirkningen af SfFar af bedste Slags ere ofte 10—12 Væve- f; ° ® med 24 Arbeidere uafbrudt beskæf- « i en Tid af 6—12 Maaneder, eftersom ene ere mere eller mindre indviklede, er derfor ikke til at undres over, at ægte .ydiernirshawler staa i en saa høi Pris paa dfOc6 Seedet, saa at et Par Shawler af mid- p din Kvalitet ofte betales med 1,500 à 2000 papier eller c. 2,600—3,500 Kroner, hvilken J1:s dernæst yderligere forhøies for Euro- Lefoe paa Grund af de, persiske Mellem- ^dlere. f, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, før- « d Shawlsindustrien endnu havde udviklet k? i Europa, var Tilførselen dertil af Cache- tø^shawler langt betydeligere end i vore dp e, °S for de fineste og bedste betaltes (J],r dengang ikke sjelden 10,000 Kr. pr. Stk. ør mere, skjøndt disse Shawler ikke altid I) *e ødeles nye, men stundom havde været ^dyttede af Kvinderne i de fornemme Tyr- (i ïs Haremer. Værdien af Cachemirshawler, h >Iri. udførtes fra Britisk Indien i Aaret 1862, fjorde 459,441 £., imedens der i 1866 kun ^Ørtes Shawler til en Værdi af 290,215 £. f Persien, Ostindien, Afghanistan, Lille- ^ileH etc. tilvirkes der ogsaa meget smukke 3^'ler af fin Gede- eller Eaareuld, navnlig Ì afp&orauld; men ingen af dem kunne dog ‘ ^jønhed og Kvalitet maale sig med de f^emirske. ejj. endel Aar siden storartede Forsøg paa at I Delhi og Lahore gjordes der Of iff • . „ ^ k^rgjøre disse sidste, idet man fra Cachemir g forskrev saavel den ægte Gedeuld som . ®de Arbeidere og anlagde store Fabriker; Forsøget lykkedes kun halvt, idet de tilvirkede Shawler i Finhed og Blødhed oye kunde maale sig' med de ægte, hvortil uQden, som ovenfor omtalt, for en Del til- skreves den særegne Beskaffenhed af det Vand, som i Cachemirdalen benyttes til Ul- dens Vaskning. Shawlsindustrien i Europa har imidlertid en langt større Betydning for Handelen med denne Artikel, end Tilførselen af indiske Shawler. I Frankrig begyndte man allerede efter Felttoget i Ægypten at efterligne de indiske Shawler. Bellanger i Paris var den Første, som udfandt, hvorledes denne Slags Vævning udførtes, og det lykkedes ham og- saa at anlægge en Fabrik, som maa ansés som Grundlaget for den senere saa betydelig ud- viklede franske Shawlsindustri. Efter ham var det den bekjendte Fabrikant, Baron Ternaux, som i Aaret 1819 kastede sig over denne Industri, som han bragte til en høi Grad af Fuldkommenhed. Efter først at have tilvirket Shawler af fra Thibet indforskreven Gedeuld blandet med fin spansk Uld, lykkedes det ham efter mange Vanskeligheder at indføre til Frankrig 400 kirgisislce Geder, som ned- stammede fra de ægte thibetske; disse ud- artede imidlertid efter en Tids Forløb, saa at dette Forsøg paa at acclimatisere Bacen i Frankrig maatte opgives. Som bekjendt har imidlertid Shawlsindustrien i Frankrig siden den Tid hævet sig til et meget høit Stand- punkt, om ogsaa de fineste franske Shawler i flere Henseender maa staa tilbage for de ægte orientalske, hvortil ogsaa kommer en forskjellig Fabrikationsmaade, idet i de franske Shawler alle Islættraadene fortsætte deres Løb igjennem Vævets hele Bredde, og de Traade, som ligge frit paa Bagsiden, efter Vævningen afskæres ved en saakaldet Decou- peurmaskine. Som en Følge heraf fremvise de franske Shawler en Vrangside, hvilket ikke er Tilfældet med de indiske. Imedens Shawls fabrikationen drives i de fleste af Europas Lande, er det dog hoved- sagelig i Frankrig, England og Tyskland at denne Industri har udviklet sig til en større Grad af Fuldkommenhed. De i Europa til- virkede Shawler kunne henføres til 3 Hoved- grupper, nemlig: 1) De saakaldte franske Shawler, 2) Valkede og kradsede Shawler, saasom Lama- og Himalajashawler, og 3) Uvalkede, ikke kradsede Shawler, saasom de saakaldte Cachemirshawler, Tartan- Kam- garns- og Zephyr-Shawler. Vi skulle skjænke enhver af disse Grupper en kort Omtale. 1) De saakaldte franske Shawler tilvirkes hovedsagelig i det nordlige Frankrig, imedens Fabrikanterne sædvanlig have deres Lagere i Paris. En ikke ubetydelig Shawlsfabrikation har tidligere været drevet i Lyon, men er nu saa godt som fuldstændig ophørt. I Wien og i Berlin væves der ligeledes endel saa- kaldte franske Shawler, men disse Fabrika- tioner have dog kun en mere local Betyd- ning. — Ved de franske Shawler skjelner man imellem to forskjellige Slags Islættraade, nemlig Mønsterskuddet og Grundskuddet. Mønsterskuddene afbindes sædvanlig i en 4- bunden Kiper, saaledes at de paa Retsiden gaa over 3 og under 1 Kjedetraad, dog kun indenfor Mønsterets Grænser. Grundskud- dene binde efter bestemte Regler dels Kjede-