Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Shoddy. 722 Gradmaaler for Markedets Tilstand og hvor- paa Priserne findes opførte i Børstelegram- merne fra Manchester. I ubleget Tilstand forsendes denne Vare i Mængde især til In- dien og China, hvor den sælges i samme Til- stand eller undertiden bleges og farves. Kva- liteten betegnes i Regelen som India Shirting ; men i den senere Tid er en ny Vare kommen i Handelen, kaldet duty free, som af Hensyn til Toldforholdene i Indien væves af 88 In- ches Bredde og 16 x 15 Traadetal og som ikke maa være af finere Garn end Nr. 30, idet Varer, som ere vævede af finere Garn, maa betale Indførselstold i de engelske Be- siddelser i Indien. Shirtinger komme i Han- delen i halv- eller helbleget Tilstand, farvede, trykkede eller pressede, og under disse for- skjellige Former danne de en Uendelighed af Artikler til mange Slags Anvendelser. I bleget, farvet og trykket Tilstand ere Styk- kerne i Regelen 40 Yards lange, men ved disse Processer have de sædvanlig mistet 10 pCt. af Varens oprindelige Bredde. For de ublegede Varer beregnes Prisen pr. Stk., imedens de blegede, farvede eller trykkede sædvanlig sælges pr. Yard. De fineste Kva- liteter, som ere vævede af Garn af Nr. 50 og 60, kaldes Cambric-Shirtings, idet de ud- gjøre et Mellemled imellem disse to Vare- sorter. — Udenfor England have Shirtinger ikke nogen stor Betydning i den textile In- dustri; der tilvirkes dog i Mühlhausen meget gode Kvaliteter, som ogsaa have fundet Veien til det udenlandske Marked. I Schlesien fin- des der ligeledes nogle Fabriker, som befatte sig med Fabrikationen af Shirtinger, men hovedsagelig dog kun for det indenlandske Forbrug. Shoddy s. Kradsuld. Shrimps (Reier) kaldes et i Skotland og Irland vævet aabent linned Stof, som sandsynligvis har faaet dette Navn, fordi det maaské oprindelig har været bestemt til at an- vendes til Net til Reiefangsten. Det er meget aabent og væves af stærkt ubleget, under- tiden dog ogsaa af bleget Hørgarn og i Stykker, der sædvanlig ere 50 Yards lange og 27—36 Inches brede. Stoffet anvendes nu hovedsagelig i Ostefabrikationen til deri at indsvøbe Ostene, naar Vallen ved Pres- ningen i Ostekarret skal udskilles af Oste- massen. I Skotland væves det navnlig i Om- egnen af Dundee og i Irland i Omegnen af Belfast, næsten udelukkende af irske Arbei- dere og særlig i Løbet af Vinteren, naar der intet Markarbeide er at erholde. Varen er derfor meget billig som en Følge af den ringe Arbeidsløn, der gives disse Arbei- dere. Siberit s. Turmalin. Slbirieiine kaldes undertiden Dyf- fel (s. d.). Siccativ kaldtes oprindelig et i Frank- rig opfundet Præparat, som ved at blandes imellem en Oliefarve fremskyndede dennes Tørring efter Anstrygningen. Benævnelsen bruges nu om forskjellige Stoffer, der benyt- tes som Tilsætning til Linolie eller Fernis for at bevirke en hurtigere Tørring ; de komme Silden. i Handelen enten flydende eller i Pulverform- Et tørt Siccativ er det borsure Manfmnfor- ilte; de flydende ere i Regelen kun stærkt bly- eller manganholdige Fernisser, som frem- stilles ved Kogning af gammel Linolie med Blyglød, Mønnie, Brunsten etc., og som da til Brug fortyndes yderligere med Terpen- tinolie. Sicilianske Vine, de paa Øen Sici- lien avlede Vine, ere baade røde og hvide og ere tildels meget ædle, søde og fyrige- Iblandt de røde udmærker sig især den fra Mascoli ved Strædet ved Messina, ligesom ogsaa den fra Taormino ved Foden af Ætna. Næsten ligesaa gode ere Vinene fra La Macchia, Seiarra og San Giovanni. Iblandt de hvide Vine er den fra Marsala bekjendt som en fin Likørvin, ligeledes Castel Vetrano, der har megen Lighed med Madeira, istedet- for hvilken den ogsaa hyppig sælges i Ud- landet. Vinene fra Syracus, af hvilke dei' baade findes røde og hvide, ere fortrinlige søde Muskatvine ; andre Muskatellersorter ere Calabreser, som presses af Druer, der ere forplantede fra Calabrien til Sicilien, end- videre Albanello, Capriata etc. Siclerolith eller Terrolith kaldes de» gule eller rødlige Lermasse, hvoraf der navn- lig i Bøhmen, ved Thüringerwald og i Ny111' phenburg ved München forfærdiges en Mængde smukke og billige Gjenstande, saasom Vaseb Kurve, Urtepotter, Tobaksdaaser, Skrivetøj Statuetter etc. Massen formes eller støbe3 i Gips, undergives en svag Brænding, ®eI1 glaseres ikke, hvorimod de færdige Artikler? som staa midt imellem Stentøi og Potte* magerarbeide, overdrages med en farveløs eller farvet Rav- eller Copalfernis, ligesom de og- saa hyppig blive broncerede eller forgyldte?' de udmærke sig fremfor andre Lervarer ve<j deres smukke Farver, men ere ikke meget holdbare. Siena «Ford s. Bolus, rod. ? Signait er en Sort grøn Marmor m røde Pletter fra Pyrenæerne. Sigteflor s. Beuteltuch. Silden (Clu% iea Harengus'), T. Herin»’ Fr. Hareng, E. Herring, har et langagtigt sammentrykt Legeme, beklædt med store? saugtakkede, let affaldende Skjæl, en slmU Bug, en enkelt Finne paa Ryggen og Kj»ber’ der ere forsynede med smaa Tænder; Ur Ryggen er den mørkeblaa, paa Bugen °» Siderne blaalig sølvfarvet. Den forekom®-® i uhyre Mængde i de nordlige europæi3*^ Have, i ringere Antal ogsaa i Middelhave og det sorte og caspiske Hav. Efter anstil- lede Beregninger opfiskedes der i Aaret \°° c. 1 Million Tdr. Sild ved Skotland, c: 700.000 Tdr. ved de norske Kyster, og mind3, 300.000 Tdr. andre Steder, tilsammen c. Mill. Tdr. à 800 Stk. = 16 Mill. Sild, ^ alle kunne antages blive saltede, og hertil kommer de Sild, som spises ferske eU , benyttes paa anden Maade, kan Antallet . de "Sild, som fiskes hvert Aar, anslaas l*/a à 2 Millioner Tønder. Mindst et nende Antal fortæres aarlig af Hvaler, ID fisk, Torsk, Sælhunde og Søfugle; men (l°»