Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Silden.
723
Silden.
vise Sildene sig stadig i uformindsket Antal
paa Grund af deres store Frugtbarhed. Til
visse Tider af Aaret kommer Silden, sand-
synligvis fra Dybden af Ishavet, til Kysterne,
Bugterne og Flodmundingerne af Norge,
Skotland og de derimellem liggende Øer for
at lege, og det er ved denne Leilighed at
den fanges. Den viser sig da i uhyre Sti-
Bier af flere Miles Længde og Bredde og
sandsynligvis naaende næsten til Havbunden,
og med Trækfuglenes Naturdrift foretager
den da en bestemt Vandring fra Nord mod
Syd, der kun undertiden forsinkes eller for-
andres paa Grund af uroligt og stormfuldt
Feir. Ved Kysterne af Norge, Skotland etc.
fanges der vel Sild næsten hele Aaret igjen-
nem, men den egentlige Hovedstime viser
sig i den første Halvdel af Juni ved Shet-
landsøerne; her deler den sig i flere Arme
og drager dels imod Syd forili de engelske
og irlandske Kyster og dels i ringere Mængde
igjennem Kattegat til Østersøen. I det at-
lantiske Hav tager den en vestlig Ketning
og forsvinder da i Dybet. Ved Kysterne af
Nordamerika komme Sildene ligeledes i stor
Mængde fra Januar til April fra Davisstrædet
og drage imod Syd til den mexicanske Hav-
Bugt. Stimerne danne sædvanlig en Art
Trekant, idet de begynde med en Spids, hvor
e& enkelt meget stor Sild ligesom indtager
en Anførers Plads; den kaldes af Fiskerne
Sildekongen, og naar de en enkelt Gang
lange den, kaste de den strax i Havet igjen.
Ligesom andre Dyrearter have Sildene ogsaa
deres forskj ellige Racer, hvis Eiendommelig-
beder ere begrundede i den forskjellige Dybde,
Udstrækning, Salthed etc. af den Del af
Havet, som de bebo. Man antager saa]edes,
at ethvert nogenlunde udstrakt Havbassin
|lar sine egne Forraad af moden Sild, som
lever der adspredt og har sit Samlingssted
Paa de Steder, hvor den er født og hvor den
«vert Aar søger hen for at lege. Den mindre
Hier ikke udvoxede Sild lever ligesaa lidt
s°æ nogen anden Fiskeyngel paa Dybet, men
°Pholder sig i sin første Levetid i Nærheden
al de Steder, hvor den er født og gaar først
senere ud i det dybe Hav. I Gothenborgs
«kjærgaard kommer Silden f. Ex. ind for at
lege i de tre første Maaneder af Aaret og
søger derpaa igjen ud i Havet. I Begyndel-
sen af Foraaret, naar man først bliver Silde-
Lagelen vaer, er den næsten saa lin som en
Naal og kan næsten ikke sés i Vandet. Naar
Lngelen er 11j2 Aar gammel, er den 8—10 Ctm.
lailg; først i det femte eller sjette Aar be-
gynder Silden at lege, men vedbliver dog at
v°xe endnu i flere Aar. Sildeyngelen holder
Vg til alle Aarets Tider paa Grundene i
«timer af omtrent samme Størrelse. Imedens
1 ngelen i Skjærgaarden kun har en Længde
at 5—10 Ctm., finder man derimod i den
t°rsk, som paa den Tid fanges udenfor
skjærgaarden, Sild af 15—20 Ctm. Længde,
hvoraf det fremgaar, at den større Yngel i
-^øbet af Sommeren gaar ud paa større Dyb-
c|er; men naar Vinterstormene nærme sig,
gaar den igjen ind i Skjærgaarden og bliver
er til næste Foraar, da den atter søger
Dybet. Man kan saaledes antage, at ethvert
District af Kysterne eller Bankerne i Havet
har en vis Mængde Sild, som ere fødte der
og som derfra sprede sig i det dybere Hav,
men som igjen samles der til bestemte Tider
af Aaret for at forplante sig. Ofte er Sil-
dens Optræden dog meget ustadig, idet den
undertiden ganske kan forsvinde eller ude-
blive i flere Aar paa Steder, hvor den tid-
ligere er forekommen regelmæssig og i
Mængde, hvortil Aarsagen dels maa søges i
Veirligets Beskaffenhed under Legetiden, dels
i en for stærk Fangst af den unge Sild, og
dels i en tilfældig Mangel paa de vedkom-
mende Steder af de smaa, næsten mikrosko-
piske Krebsdyr (Oniscus marinus), som ud-
gjøre dens Yndlingsføde. Naar Fiskeriet
saaledes stanser i et enkelt District, kan man
ikke vente Erstatning fra andre Districter,
men bør ganske ophøre med Fangsten i en
længere Aarrække, for at den tilbageblevne
Yngel kan have Tid til at udvikle og for-
mere sig. Da det er i Legetiden, at Silden
nærmer sig Kysterne eller Bankerne, er det
ogsaa paa denne Tid at den fanges. Lege-
tiden er imidlertid ikke den samme paa alle
Steder, men er forskjellig efter Vandets og
Klimaets Beskaffenhed og Fiskenes Alder,
og imedens nogle saaledes fanges om For-
aaret eller henad Sommeren, fanges der og-
saa mange om Efteraaret og henad Vinteren,
og fra disse forskjellige Fangsttider hidrøre
tildels de forskjellige Benævnelser, under
hvilke Silden kommer i Handelen. Naar en
Sildestime ankommer til sin Legeplads, vrim-
ler enhver Bugt eller Indskæring i Kysterne
af dem i den Grad, at man kan tage dem
op med Spande eller med Haanden, og i det
omliggende Farvand kan deres Mængde under-
tiden være saa stor, at de endogsaa kunne
vanskeliggjøre et Skibs Seilads. Da de op-
rode Sandet for at lægge deres Æg deri, saa
gjøre de Vandet uklart i en vid Strækning,
og deres Bevægelser foraarsage en Larm i
Vandet, som om det regnede stærkt. Deres
glinsende Skjæl blive synlige paa Overfladen
og gjøre Vandet ildelugtende, og selv i mørke
Aftener synes Havet da at glimre af Millio-
ner Ædelstene, hvilket man kalder Sildeblik.
I frisk Tilstand spises Silden kun paa de
Steder, hvor den fanges, og helst den samme
Dag, da den meget snart bliver fordærvet;
den er ogsaa meget sensibel og dør næsten
strax efteråt den er tagen ud af Vandet. Til
Fangsten benytte Fiskerne store Net med
saa aabne Masker, at de unge Smaasild kunne
slippe derigjennem, imedens de udvoxede til-
bageholdes; Fiskeriet skal lykkes bedst i
mørke, urolige Nætter.
I de ældste Tider var Silden ikke kjendt,
da den kun sjelden eller aldrig viste sig i
Middelhavet. I Aaret 1164 vides det imid-
lertid, at Hollænderne vare beskæftigede med
Sildefangst, og Opfindelsen af Nedsaltningen
af Sild tilskrives en Hollænder ved Navn
Beukels, som døde i 1397 og for hvem Kei-
ser Carl V lod opreise et pragtfuldt Mindes-
mærke i den Anledning. I 1416 opfandt
man en forbedret Fremgangsmaade til Ned-
46*