Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silden. 723 Silden. vise Sildene sig stadig i uformindsket Antal paa Grund af deres store Frugtbarhed. Til visse Tider af Aaret kommer Silden, sand- synligvis fra Dybden af Ishavet, til Kysterne, Bugterne og Flodmundingerne af Norge, Skotland og de derimellem liggende Øer for at lege, og det er ved denne Leilighed at den fanges. Den viser sig da i uhyre Sti- Bier af flere Miles Længde og Bredde og sandsynligvis naaende næsten til Havbunden, og med Trækfuglenes Naturdrift foretager den da en bestemt Vandring fra Nord mod Syd, der kun undertiden forsinkes eller for- andres paa Grund af uroligt og stormfuldt Feir. Ved Kysterne af Norge, Skotland etc. fanges der vel Sild næsten hele Aaret igjen- nem, men den egentlige Hovedstime viser sig i den første Halvdel af Juni ved Shet- landsøerne; her deler den sig i flere Arme og drager dels imod Syd forili de engelske og irlandske Kyster og dels i ringere Mængde igjennem Kattegat til Østersøen. I det at- lantiske Hav tager den en vestlig Ketning og forsvinder da i Dybet. Ved Kysterne af Nordamerika komme Sildene ligeledes i stor Mængde fra Januar til April fra Davisstrædet og drage imod Syd til den mexicanske Hav- Bugt. Stimerne danne sædvanlig en Art Trekant, idet de begynde med en Spids, hvor e& enkelt meget stor Sild ligesom indtager en Anførers Plads; den kaldes af Fiskerne Sildekongen, og naar de en enkelt Gang lange den, kaste de den strax i Havet igjen. Ligesom andre Dyrearter have Sildene ogsaa deres forskj ellige Racer, hvis Eiendommelig- beder ere begrundede i den forskjellige Dybde, Udstrækning, Salthed etc. af den Del af Havet, som de bebo. Man antager saa]edes, at ethvert nogenlunde udstrakt Havbassin |lar sine egne Forraad af moden Sild, som lever der adspredt og har sit Samlingssted Paa de Steder, hvor den er født og hvor den «vert Aar søger hen for at lege. Den mindre Hier ikke udvoxede Sild lever ligesaa lidt s°æ nogen anden Fiskeyngel paa Dybet, men °Pholder sig i sin første Levetid i Nærheden al de Steder, hvor den er født og gaar først senere ud i det dybe Hav. I Gothenborgs «kjærgaard kommer Silden f. Ex. ind for at lege i de tre første Maaneder af Aaret og søger derpaa igjen ud i Havet. I Begyndel- sen af Foraaret, naar man først bliver Silde- Lagelen vaer, er den næsten saa lin som en Naal og kan næsten ikke sés i Vandet. Naar Lngelen er 11j2 Aar gammel, er den 8—10 Ctm. lailg; først i det femte eller sjette Aar be- gynder Silden at lege, men vedbliver dog at v°xe endnu i flere Aar. Sildeyngelen holder Vg til alle Aarets Tider paa Grundene i «timer af omtrent samme Størrelse. Imedens 1 ngelen i Skjærgaarden kun har en Længde at 5—10 Ctm., finder man derimod i den t°rsk, som paa den Tid fanges udenfor skjærgaarden, Sild af 15—20 Ctm. Længde, hvoraf det fremgaar, at den større Yngel i -^øbet af Sommeren gaar ud paa større Dyb- c|er; men naar Vinterstormene nærme sig, gaar den igjen ind i Skjærgaarden og bliver er til næste Foraar, da den atter søger Dybet. Man kan saaledes antage, at ethvert District af Kysterne eller Bankerne i Havet har en vis Mængde Sild, som ere fødte der og som derfra sprede sig i det dybere Hav, men som igjen samles der til bestemte Tider af Aaret for at forplante sig. Ofte er Sil- dens Optræden dog meget ustadig, idet den undertiden ganske kan forsvinde eller ude- blive i flere Aar paa Steder, hvor den tid- ligere er forekommen regelmæssig og i Mængde, hvortil Aarsagen dels maa søges i Veirligets Beskaffenhed under Legetiden, dels i en for stærk Fangst af den unge Sild, og dels i en tilfældig Mangel paa de vedkom- mende Steder af de smaa, næsten mikrosko- piske Krebsdyr (Oniscus marinus), som ud- gjøre dens Yndlingsføde. Naar Fiskeriet saaledes stanser i et enkelt District, kan man ikke vente Erstatning fra andre Districter, men bør ganske ophøre med Fangsten i en længere Aarrække, for at den tilbageblevne Yngel kan have Tid til at udvikle og for- mere sig. Da det er i Legetiden, at Silden nærmer sig Kysterne eller Bankerne, er det ogsaa paa denne Tid at den fanges. Lege- tiden er imidlertid ikke den samme paa alle Steder, men er forskjellig efter Vandets og Klimaets Beskaffenhed og Fiskenes Alder, og imedens nogle saaledes fanges om For- aaret eller henad Sommeren, fanges der og- saa mange om Efteraaret og henad Vinteren, og fra disse forskjellige Fangsttider hidrøre tildels de forskjellige Benævnelser, under hvilke Silden kommer i Handelen. Naar en Sildestime ankommer til sin Legeplads, vrim- ler enhver Bugt eller Indskæring i Kysterne af dem i den Grad, at man kan tage dem op med Spande eller med Haanden, og i det omliggende Farvand kan deres Mængde under- tiden være saa stor, at de endogsaa kunne vanskeliggjøre et Skibs Seilads. Da de op- rode Sandet for at lægge deres Æg deri, saa gjøre de Vandet uklart i en vid Strækning, og deres Bevægelser foraarsage en Larm i Vandet, som om det regnede stærkt. Deres glinsende Skjæl blive synlige paa Overfladen og gjøre Vandet ildelugtende, og selv i mørke Aftener synes Havet da at glimre af Millio- ner Ædelstene, hvilket man kalder Sildeblik. I frisk Tilstand spises Silden kun paa de Steder, hvor den fanges, og helst den samme Dag, da den meget snart bliver fordærvet; den er ogsaa meget sensibel og dør næsten strax efteråt den er tagen ud af Vandet. Til Fangsten benytte Fiskerne store Net med saa aabne Masker, at de unge Smaasild kunne slippe derigjennem, imedens de udvoxede til- bageholdes; Fiskeriet skal lykkes bedst i mørke, urolige Nætter. I de ældste Tider var Silden ikke kjendt, da den kun sjelden eller aldrig viste sig i Middelhavet. I Aaret 1164 vides det imid- lertid, at Hollænderne vare beskæftigede med Sildefangst, og Opfindelsen af Nedsaltningen af Sild tilskrives en Hollænder ved Navn Beukels, som døde i 1397 og for hvem Kei- ser Carl V lod opreise et pragtfuldt Mindes- mærke i den Anledning. I 1416 opfandt man en forbedret Fremgangsmaade til Ned- 46*