Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silden. 724 Silden. saltningen, og i det 16de og 17 de Aarhun- drede udgjorde Sildefiskeriet en meget betyd- ningsfuld Erhvervsgren i Holland. I Begyn- delsen af det 18de Aarhundrede, da det var i sin største Elor i Holland, beskæftigede det der aarlig henved en halv Million Menne- sker, og der udsendtes henved 3,000 Eartøier paa Sildefiskeri hvert Aar. Men efterhaanden som andre Nationer begyndte at befatte sig dermed og navnlig Englænderne og Skotterne forbedrede deres Fiskeredskaber og selv over- tog Fangsten i deres egne Farvande, aftog det hollandske Sildefiskeri betydeligt. 11863 vare saaledes kun 86 Fartøier beskæftigede dermed, og Udførselen fra Holland udgjorde kun 35,089 Tønder, hvoraf 21,000 Tdr. gik til Tyskland, 5,000 til Belgien, 2,219 til Nordamerika etc., og en stor Del af dette Parti var endda indført til Holland fra Eng- land. I 1871 udgik der 122 hollandske Far- tøier med gjennemsnitlig 15 Mands Besætning paa Sildefiskeri, og der udførtes i samme Aar 77,879 Tdr. à 800 Stk. til en Værdi af henved 1 x/2 Million Gylden. Men desuagtet har den hollandske Sild endnu stedse hævdet sin Overlegenhed fremfor alle andre, hvilket hovedsagelig har sin Grund i den omhygge- lige og renlige Fremgangsmaade, som benyt- tes ved dens Saltning og Nedpakning. Fi- skerne, de saakaldte Sildejægere, samles hovedsagelig paa Kheden ved Lerwick paa den Shetlandske 0 Mainland, og det var tid- ligere fastsat, at Skipperne fra Vlaardingen ved Botterdam, som er Hovedsædet for Fang- sten, ligesom ogsaa fra Maasluys, Schevenin- gen etc. først maatte udkaste deres Net her den 24de Juni. Men da navnlig Hamborger Skipperne søgte at komme dem i Forkjøbet ved allerede at paabegynde Fangsten før Midten af Juni, have ogsaa Hollænderne siden Aaret 1848, for ikke at tabe deres gamle Navn for at bringe de første og bedste Sild i Handelen, begyndt Fiskeriet den Ilte Juni hvert Aar. De benytte dertil store, 5—600 Favne lange Net, som de udkaste efter Solnedgang og befæste til Skibene, hvorpaa de trækkes op den følgende Morgen. Man overskærer da strax Struben paa Fiskene, udtager Indvoldene, bestrør Fiskene med Salt og henkaster dem paa Dækket imellem hver- andre, hvor de blive liggende Natten over; den næste Morgen nedpakkes de da i Tønder. Til Saltningen kan kun benyttes det bedste og reneste Salt. Efter Nedpakningen i Tøn- derne blive disse atter staaende en Nat over kun løst tildækkede med Laaget; den følgende Dag ere de allerede sunkne betydeligt sam- men, og de blive da yderligere sammentryk- kede saameget som muligt og pakkede fulde og først derefter slaaede til. Indtil Aaret 1857 blev i Holland enhver Tønde undersøgt og mærket med et saakaldet Brandtegn af særegne edsvorne Probérmestre ; men nu er denne officielle Prøvelse ikke længere obliga- torisk, hvorimod det staar Enhver frit at lade den foretage. De i den første Uge fangede Sild sendes strax med nogle særlige dertil bestemte Fartøier iland, hvor man med Utaalmodighed venter paa de først ankom- mende, som derpaa strax med Posten for- sendes rundtomkring som de saa efterspurgte nye hollandske Sild, der i Holland benævnes Jagt- eller Jægersild. Disse Sild ere smaa, meget fine og fede og ere kun lidet saltede; de til Holland først ankommende betales undertiden med 6—700 Gylden pr. Tønde og over 1 Gylden pr. Stk. De Sild, som der- efter fanges førend den 24de Juli, kaldes Jomfrusild, Matjes- eller Maikenssild, ogsaa Johannisbrand; de ere mindre end dem, som fanges senere, have slet ingen eller kun lidt Melk og Eogn, men ere meget fede og fine. Den Sild, som fanges fra 24de Juli til 24de August, benævnes Jacobibrand, og den fra 24de August til 17de September fangede Bartholomæusbrand eller kleine Brand, og- saa undertiden Kölnischer Brand, fordi den især forsendes opad Ehinen til Köln. De efter den 17de September fangede Sild, af hvilke mange gaa til Bouen, kaldes grosser eller Rouenscher Brand, ogsaa Korsbrand; foruden det sædvanlige Mærke paa Tønderne betegnes den sædvanlig med en Krone. De fra Juli fangede Sild, som have Melk og Eogn, kaldes derfor ogsaa Vollberinge. Efter Kvaliteten kalder man i Holland den bedste Sort af enhver Art Puik; de Sorter, som indeholde Udskudsfisk eller beskadigede Sild og som ogsaa ere mindre omhyggeligt be- handlede og nedpakkede, kaldes Wrack; de endnu mere ordinaire uden Hoveder etc. be- nævnes Wrack-Wrack, og de endnu ringere og ofte halvt fordærvede Stankheringe. De saakaldte Scotheringe, Hohlheringe eller Ihlen ere de, som ere fangede efter Legetiden og hverken have Melk eller Eogn, hvorfor de kun have en ringe Værdi. De fleste Sild blive ompakkede, naar de ere bragte iland; alle beskadigede Fisk blive da udsondrede og de øvrige fastere nedpakkede. For Norge er Sildefiskeriet af meget stor Betydning. Det foregaar to Gange om Aaret, nemlig om Foraaret og om Sommeren indtil henimod Vinteren, og efter den Tid, paa hvilken Silden er fanget, kaldes den Vinter- eller Vaarsild og Sommer- eller Høstsild. Vaarsildefiskeriet, som tidligere var det rigeste og sikkreste, tager sin Begyndelse i Midten af Januar og ophører i Begyndelsen af Marts; den vigtigste Plads for denne Fangst er Kyststrækningen fra Byfylke og opover til Söndmöre ; den kaldes i Norge det søndre eller nordre Fiskeri, alt eftersom det foregaar sydlig eller nordlig for Bergen. Efterat Vaarsildefiskeriet i 1869 næsten var ophørt, indtraf i Nordland et større Fiskeri af en lignende Sort Sild i Maanederne Oc- tober til Januar, men senere er dette aldeles ophørt; denne Sort var den saakaldte Stor- sild. I de senere Aar er Vaarsildefiskeriet atter tiltaget endel, men har dog langtfra naaet samme Omfang som tidligere; det i Aaret 1879 og hvert af de paafølgende Aar opfiskede Kvantum udgjorde saaledes kun c. 50,000 Tdr., imedens der i Aarene 1868 eller 1869, da Vaarsildefiskeriet endnu stod paa et høit Standpunkt, fiskedes omtrent ti Gange saameget. Fiskeriet foregik dels med Garn,