Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silden. 725 Silden. 60—80 Pod lange og indtil 12 Pod dybe, af hvilke i Eegelen tre og tre knyttedes sammen til en saakaldet »Sætning«, der ved Hjælp af Kork foroven og Stene forneden holdtes vertikalt i Yandet, og dels ved Not, o: Garn af indtil 800 Pods Længde og over 100 Fods Dybde, der benyttedes til at stænge for Sil- den, naar den søgte ind i Pjorde og Bugter. — Sommersildefiskeriet eller Fedsildefiske- riet begynder i Eegelen i Juni eller Juli paa Bergens Høider, og der fiskes nu Sommeren og Efteraaret igjennem, hovedsagelig fra Bomsdalen nordefter lige til Finmarken, ime- dens dog den rigeste Fangst pleier at falde i det Trondhjemske og i Nordlands Amt. Den bedste og holdbareste Yare fiskes i Au- gust og September; senere bliver Pisken mere mager, men fiskes dog lige til Slut- ningen af November. Stavanger, Haugesund °g Bergen have været Hovedexportstederne for Yaarsild, imedens navnlig Bergen er det for Sommersild; dog tage ogsaa de øvrige ved Kysten beliggende Byer Del i Udførselen. I Handelen forekommer Vaarsilden i Eegelen hun i én Sortering, imedens dog den mindste gjerne sorteres særskilt. Sommersilden sor- teres i 4 Mærker, nemlig Kjøbmandeild (K), Stormiddelsild (M), stor og smaa Christiania- sild (C og C*); i de senere Aar mærkes imidlertid KKK, KK, K og M, samt C for den allermindste Christianiasild. Angaaende Udførselen af Sild fra Norge sé nedenfor. Ved Englands og Skotlands Kyster drives der ligeledes et meget betydeligt Sildefiskeri ; men naar det fra flere Sider er paastaaet, at de engelske Sild kunne taale Sammenligning med de hollandske, da maa dette vistnok kun gjudde nogle ganske faa og med særlig Omhu mdsaltcde Sorter, men ingenlunde den store Hovedmasse af Fangsten. Allerede for flere århundreder siden dannede der sig i Eng- land Selskaber med enorme Kapitaler for at drive Sildefiskeriet i det Store og hævde Hationens Overlegenhed ogsaa paa dette Han- delsomraade, og i Tidernes Løb traadte Be- dringen oftere til for at fremhjælpe Fiske- net, dels ved strenge Piskerilove, dels ved af tilstaa Præmier baade til de til Sildefiskeri mirustede Fartøier og til de Handlende ved Udførsler fra Landet af Sild, og dels ved Ufiesom Hollænderne at ansætte edsvorne Hsend i de vigtigste Havne til at undersøge filberedningen og Nedpakningen af Sildene ’j’fl forsyne Tønderne med ibrændte Mærker. Det er imidlertid let forstaaeligt, at saadanne forholdsregler aldrig ville kunne bringe de ^gelske Sild til at maale sig med de hol- landske , idet Forbrugerne af disse sidste, s°m mest ere Beboerne af Nederlandene og ^ store tyske Byer, snarere ansé dem for ÿ være en Art Luxusartikel end et egentligt Næringsmiddel og derfor ikke betænke sig Ima at betale en noget høiere Pris for dem, Imedens derimod de engelske Sild hovedsage- lig forbruges af den fattige Befolkning i Ir- mnd og Skotland, for hvem de ere et vigtigt Næringsmiddel og for hvem Prisen derfor er V atørste Betydning. De engelske Sild blive forfor i Eegelen ikke behandlede og nedsal- tede med samme Omhu som de hollandske og ere derfor ogsaa mindre holdbare. De skotske ere sædvanlig temmelig store, men lidt seige i Kjødet; de irske ansés for at være de bedste engelske Sild, men ere dog betydeligt billigere end de hollandske. I Skotland ere de vigtigste Udførselshavne for Sild Peterhead og Wick, i hvilken sidste By c. 8,000 Mennesker udelukkende leve af Sildefiskeriet, endvidere Dunbar, Fraser- burgh etc. Yed Frankrigs Kyster, navnlig de nordlige, fanges der ligeledes endel Sild, men dog sædvanlig neppe en Trediedel af hvad der forbruges i Landet; i Aaret 1881 var Fiske- riet ved Frankrigs Kyster dog saa betydeligt, at der t. Ex. alene til Stettin udførtes c. 20.000 Tdr. — Ved de preussiske Østkyster fanges en lille Art, som man sædvanlig be- nævner pommerske Kystsild; men Fiskeriet lykkes dog kun ved nordvestlige Yinde, idet sydlige Yinde drive Sildene bort fra Kysten. Disse Sild ere forøvrigt omhyggelig saltede og meget holdbare. — Eusland driver et temmelig betydeligt Sildefiskeri i det sorte Hav, navnlig ved Kysterne af Krim, som varer fra 15de October til 15de Marts; de der fangede Sild ere meget store og kunne undertiden veie indtil 11/2 Pd. I det caspiske Hav fanges der ligeledes endel meget store Sild. Ogsaa i den botniske Bugt drives der i Sommermaanederne et ikke ubetydeligt Fiskeri af temmelig smaa Sild, som mest spises i fersk Tilstand i de finske Byer, imedens dog ogsaa endel gaar saltet til Eus- land. — De svenske Sild ere sædvanlig temmelig magre, men holdbare og billige, hvorfor der forsendes endel til Udlandet, især fra Gothenborg, Marstrand og Uddevalla. I de sidste Par Aar har der i December, Ja- nuar og Februar været et betydeligt Silde- fiskeri ved de norske og svenske Kyster imellem Sarpsborg og Gothenborg; i Vinte- ren 1881/82 fangedes der saaledes her c. 250.000 Tdr., hveraf c. 100,000 Tdr. afsend- tes ferske med Jernbane og Dampskibe til alle de svenske Byer, eller bestrøede med lidt Salt via Frederikshavn og Kjøbenhavn til Eøgerierne i Tyskland. Ogsaa til England forsendtes nogle Seilskibsladninger let saltede Sild til Eøgerierne, imedens Besten i saltet Tilstand gik til de østersøiske Markeder, navnlig til Tyskland, Polen, Eusland og Finland. Denne Sild falder ligesom Fed- silden i forskjellig Størrelse, men er dog længere og temmelig mager og tør. Den mærkes ligeledes med KKK, KK, K og M, og da den kun consumeres af den fattigere Befolkning, maa den sælges meget billig; i den sidste Vinter er den saaledes kun betalt med 1 à 5 Kr. pr. Td., og leveret i Preussen og Eusland betales den gjennemsnitlig for ovenstaaende Mærker med 10 Kr. Tønden, imedens norsk Fedsild KKK, KK og K, stor Yaarsild, islandsk Sild samt skotsk og fransk Sild betales mere end dobbelt saa høit. Det islandske Sildefiskeri har hidtil næsten været ganske upaaagtet fra dansk og islandsk