Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silden. 726 Silden. Side, men er drevet i temmelig stor Udstræk- ning af Normændene, som t. Ex. i Aaret 1881 ved Islands Kyster fiskede c. 168,000 Tdr. Sild, hvortil der var udrustet 187 Skibe (de fleste fra Haugesund) af henved 17,000 Tons Drægtighed og med en Besætning af 1,800 Mand; Salgsprisen paa første Haand var c. 15 Kr. pr. Td. Saavidt vides har der hidtil kun været ét dansk Selskab, som har udsendt Skibe paa dette Fiskeri; iaar skal der imidlertid være udgaaet et større Antal Skibe fra Danmark paa Sildefiskeri ved Is- land; men da man ikke her er kjendt med Detaillerne ved Fangsten, have alle Fartøjerne været nødsagede til at anløbe Norge for at medtage Tønder, Noter og Mandskab, som forstaar at behandle Silden. Da den is- landske Sild skal være tilstede i Fjordene næsten hele Aaret igjennem, vil dette Fiskeri vistnok ogsaa kunne blive lønnende, saameget mere, som det islandske Ministerium nylig har indskærpet Lovens Bestemmelser om, at Sildefiskeriet ved Island kun maa drives fra Land eller fra Fartøier under dansk Flag, hvorved det norske Sildefiskeri dér synes at maatte ophøre. Den islandske Sild er meget stor og i Sommermaanederne tillige meget fed; den har hidtil mest fundet Afsætning til S verig. I Holland blive de efter Bartholomæi fan- gede Sild mest røgede og kaldes da Bück- linge eller Pöklinge; dette sker især i Harderwyk, hvorfra disse Sild forsendes i Kurve paa 560—700 Stk. De til Røgning bestemte Sild maa først ligge en Tid i en Saltlage, hvorpaa de ved Hovederne blive op- hængte paa Træpinde i en stor Ovn, der sædvanlig kan rumme c. 12,000 Stykker; af Lyng, Riskviste etc. antændes der da et stærkt rygende Baal, som ikke flammer for stærkt, og man lader dem da hænge i Røgen omtrent 24 Timer, indtil de ere helt gjen- nemtrængte deraf. En stor Mængde af saa- danne røgede Sild komme ogsaa i Handelen fra Hamborg, Stettin, England, Norge, Sverig etc. og sælges pr. Skok à 60 Stk. ; de engelske ansés som de bedste, især de fra Yarmouth, og de forsendes sædvanlig i brugte Citron- kasser. En større og bedre Sort, som især forsendes fra Kiel, kaldes Speckbücklinge. I Holland skærer man dem ogsaa undertiden helt op og breder dem ud, saa at de to Halv- dele kun hænge sammen ved Rygskindet, hvorved de blive endnu bedre gjennemtrukne af Røgen: de benævnes da Flick- eller Fleck- bücklinge (Flækkesild). Hollænderne ned- pakke mest deres røgede Sild i Straa, hvor- for de ogsaa kaldes Strohbücklinge. — Ogsaa marinerede Sild komme undertiden i Hande- len; man anvender dertil enten friske eller saltede Sild og tilbereder dem paa forskjellig Maade. Som oftest ristes de over Kul og nedlægges med Eddike og Kryderier; de saltede udbløder man først nogle Dage i Yand for at fjerne det Meste af Saltet. Yed de danske Kyster er Sildefiskeriet ikke ubetydeligt, navnlig i Øresund og Belterne samt i Limfjorden; Størstedelen af Fangsten gaar til Røgerierne i Holsten. Ligeledes fiskes der ved Bornholm endel Sild, som forsendes dels saltede og dels røgede baade til Ind- og Udlandet. I Østersøen er Stettin den vigtigste _ Im- porthavn for Sild; i Aaret 1881 udgjorde Indførselen 895,603 Tdr., af hvilke Tusinder omtrent 248 kom fra Skotland, 122 fra Norge, 16 fra Frankrig, 6 fra Holland og henved 3 fra Bornholm. Til Königsberg indførtes i 1881 227,614 Tdr., hvoraf c. 130,000 fra Norge, til Riga c. 100,000 Tdr., hvoraf c. 85,000 Tdr. fra Norge, og til Libau et maaské endnu større Kvantum. Yed Indkjøb af Sild maa man navnlig paasé, at de ere fast pakkede og at der er rigelig Lage over dem, hvorfor det ogsaa er godt under deres Henliggen at vende Tøn- derne fra Tid til anden, men man maa da holde Øie med, at de ikke lække; Sommeren over maa de opbevares i en kølig Kjælder. I Østersøhavnene er Sildelagen en særegen Handelsartikel, som sælges tøndevis og be- nyttes til Ompakning og Opfyldning af Tøn- derne. God Sild maa dertil have et hvidt, fastKjød, som dog let løsner sig fra Benene ; er Kjødet mørkt eller graat og derhos haardt, er Silden for stærkt saltet, imedens der ikke I har været benyttet tilstrækkeligt Salt til Nedlægningen, naar Kjødet er rødt, løst og hænger fast ved Benene. Foruden som Føde' middel har Silden ogsaa Betydning som Agn> ligesom den ogsaa afgiver en god Tran (s. d.)- — Til Sildeslægten henhøre ogsaa Pilchar- den, Ansjosen, Brislingen og Sardellen, s?111 alle ville findes omhandlede i særlige Artik' 1er, samt endvidere flere andre i næsten alle Have spredte Sildearter. Danmark indførte i Aaret 1880 c. 14 Mil' lioner Pund Sild, hvoraf c. 13 Mill. Pd. *ra Norge, 466,000 Pd. fra Sverig, 437,000 Pd- fra Island, 246,000 Pd. fra Tyskland, 10,00° Pd. fra Holland og 8,000 Pd. fra England- I samme Aar udførtes her fra Landet 5,146,740 Pd., hvoraf henved 3 Mill. Pd-Jf Sverig, 1,9 M. Pd. til Tyskland, 269,000 Pa- tii Island etc. I de foregaaende Aar stilli Ind- og Udførselen sig saaledes: Indf. Udf. , 1876.... 12,0 Mill. Pd.... . 7,9 1877.... 14,7 — 7,3 1878.... 16,7 — 9,0 1879.... 12,6 — . 6,0 1880.... 14,1 - ... . 5,1 Norge indførte i Aaret 1879 973,348 P^ Sild til en Yærdi af 67,900 Kr., og udført 125,722,540 Pd., værd c. 12,3 Mill. Kr., hjj' ket sidste Parti bestod af c. 12,1 M- Pf Vaarsild, 42,000 Pd. Storsild, 105,2 M- PQ' Fedsild og 8 M. Pd. Brislingesild. I Aaret 1878 indførtes der til Norge 4P' Tønder Sild og udførtes 677,000 Tdr. til ei Yægt af c. 135 Mill. Pd. og en Værdi al J- 10 Mill. Kr. Af det sidste Kvantum g1* .i 298,000 Tdr. til Tyskland, 155,755 Tdr. Rusland, 145,603 Tdr. til Sverig, 74,194 Dj* til Danmatk, 1,253 til England etc. IGV