Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Silden.
726
Silden.
Side, men er drevet i temmelig stor Udstræk-
ning af Normændene, som t. Ex. i Aaret
1881 ved Islands Kyster fiskede c. 168,000
Tdr. Sild, hvortil der var udrustet 187 Skibe
(de fleste fra Haugesund) af henved 17,000
Tons Drægtighed og med en Besætning af
1,800 Mand; Salgsprisen paa første Haand
var c. 15 Kr. pr. Td. Saavidt vides har der
hidtil kun været ét dansk Selskab, som har
udsendt Skibe paa dette Fiskeri; iaar skal
der imidlertid være udgaaet et større Antal
Skibe fra Danmark paa Sildefiskeri ved Is-
land; men da man ikke her er kjendt med
Detaillerne ved Fangsten, have alle Fartøjerne
været nødsagede til at anløbe Norge for at
medtage Tønder, Noter og Mandskab, som
forstaar at behandle Silden. Da den is-
landske Sild skal være tilstede i Fjordene
næsten hele Aaret igjennem, vil dette Fiskeri
vistnok ogsaa kunne blive lønnende, saameget
mere, som det islandske Ministerium nylig
har indskærpet Lovens Bestemmelser om, at
Sildefiskeriet ved Island kun maa drives fra
Land eller fra Fartøier under dansk Flag,
hvorved det norske Sildefiskeri dér synes at
maatte ophøre. Den islandske Sild er meget
stor og i Sommermaanederne tillige meget
fed; den har hidtil mest fundet Afsætning
til S verig.
I Holland blive de efter Bartholomæi fan-
gede Sild mest røgede og kaldes da Bück-
linge eller Pöklinge; dette sker især i
Harderwyk, hvorfra disse Sild forsendes i
Kurve paa 560—700 Stk. De til Røgning
bestemte Sild maa først ligge en Tid i en
Saltlage, hvorpaa de ved Hovederne blive op-
hængte paa Træpinde i en stor Ovn, der
sædvanlig kan rumme c. 12,000 Stykker; af
Lyng, Riskviste etc. antændes der da et
stærkt rygende Baal, som ikke flammer for
stærkt, og man lader dem da hænge i Røgen
omtrent 24 Timer, indtil de ere helt gjen-
nemtrængte deraf. En stor Mængde af saa-
danne røgede Sild komme ogsaa i Handelen
fra Hamborg, Stettin, England, Norge, Sverig
etc. og sælges pr. Skok à 60 Stk. ; de engelske
ansés som de bedste, især de fra Yarmouth,
og de forsendes sædvanlig i brugte Citron-
kasser. En større og bedre Sort, som især
forsendes fra Kiel, kaldes Speckbücklinge.
I Holland skærer man dem ogsaa undertiden
helt op og breder dem ud, saa at de to Halv-
dele kun hænge sammen ved Rygskindet,
hvorved de blive endnu bedre gjennemtrukne
af Røgen: de benævnes da Flick- eller Fleck-
bücklinge (Flækkesild). Hollænderne ned-
pakke mest deres røgede Sild i Straa, hvor-
for de ogsaa kaldes Strohbücklinge. — Ogsaa
marinerede Sild komme undertiden i Hande-
len; man anvender dertil enten friske eller
saltede Sild og tilbereder dem paa forskjellig
Maade. Som oftest ristes de over Kul og
nedlægges med Eddike og Kryderier; de
saltede udbløder man først nogle Dage i
Yand for at fjerne det Meste af Saltet.
Yed de danske Kyster er Sildefiskeriet ikke
ubetydeligt, navnlig i Øresund og Belterne
samt i Limfjorden; Størstedelen af Fangsten
gaar til Røgerierne i Holsten. Ligeledes fiskes
der ved Bornholm endel Sild, som forsendes
dels saltede og dels røgede baade til Ind- og
Udlandet.
I Østersøen er Stettin den vigtigste _ Im-
porthavn for Sild; i Aaret 1881 udgjorde
Indførselen 895,603 Tdr., af hvilke Tusinder
omtrent 248 kom fra Skotland, 122 fra Norge,
16 fra Frankrig, 6 fra Holland og henved 3
fra Bornholm. Til Königsberg indførtes i
1881 227,614 Tdr., hvoraf c. 130,000 fra
Norge, til Riga c. 100,000 Tdr., hvoraf c.
85,000 Tdr. fra Norge, og til Libau et maaské
endnu større Kvantum.
Yed Indkjøb af Sild maa man navnlig
paasé, at de ere fast pakkede og at der er
rigelig Lage over dem, hvorfor det ogsaa er
godt under deres Henliggen at vende Tøn-
derne fra Tid til anden, men man maa da
holde Øie med, at de ikke lække; Sommeren
over maa de opbevares i en kølig Kjælder.
I Østersøhavnene er Sildelagen en særegen
Handelsartikel, som sælges tøndevis og be-
nyttes til Ompakning og Opfyldning af Tøn-
derne. God Sild maa dertil have et hvidt,
fastKjød, som dog let løsner sig fra Benene ;
er Kjødet mørkt eller graat og derhos haardt,
er Silden for stærkt saltet, imedens der ikke
I har været benyttet tilstrækkeligt Salt til
Nedlægningen, naar Kjødet er rødt, løst og
hænger fast ved Benene. Foruden som Føde'
middel har Silden ogsaa Betydning som Agn>
ligesom den ogsaa afgiver en god Tran (s. d.)-
— Til Sildeslægten henhøre ogsaa Pilchar-
den, Ansjosen, Brislingen og Sardellen, s?111
alle ville findes omhandlede i særlige Artik'
1er, samt endvidere flere andre i næsten alle
Have spredte Sildearter.
Danmark indførte i Aaret 1880 c. 14 Mil'
lioner Pund Sild, hvoraf c. 13 Mill. Pd. *ra
Norge, 466,000 Pd. fra Sverig, 437,000 Pd-
fra Island, 246,000 Pd. fra Tyskland, 10,00°
Pd. fra Holland og 8,000 Pd. fra England-
I samme Aar udførtes her fra Landet
5,146,740 Pd., hvoraf henved 3 Mill. Pd-Jf
Sverig, 1,9 M. Pd. til Tyskland, 269,000 Pa-
tii Island etc. I de foregaaende Aar stilli
Ind- og Udførselen sig saaledes:
Indf. Udf. ,
1876.... 12,0 Mill. Pd.... . 7,9
1877.... 14,7 — 7,3
1878.... 16,7 — 9,0
1879.... 12,6 — . 6,0
1880.... 14,1 - ... . 5,1
Norge indførte i Aaret 1879 973,348 P^
Sild til en Yærdi af 67,900 Kr., og udført
125,722,540 Pd., værd c. 12,3 Mill. Kr., hjj'
ket sidste Parti bestod af c. 12,1 M- Pf
Vaarsild, 42,000 Pd. Storsild, 105,2 M- PQ'
Fedsild og 8 M. Pd. Brislingesild.
I Aaret 1878 indførtes der til Norge 4P'
Tønder Sild og udførtes 677,000 Tdr. til ei
Yægt af c. 135 Mill. Pd. og en Værdi al J-
10 Mill. Kr. Af det sidste Kvantum g1* .i
298,000 Tdr. til Tyskland, 155,755 Tdr.
Rusland, 145,603 Tdr. til Sverig, 74,194 Dj*
til Danmatk, 1,253 til England etc. IGV