Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silesias. 727 Silke. ^vermiet 18 74/78 var Udførselen af Sild fra Norge følgende: 1874 ..... 937,323 Tdr. 1875 ..... 894,676 — 1876 ..... 897,108 — 1877 ..... 685,602 — 1878 ..... 677,001 — Sverig indførte i 1878 af saltet Sild 718,321 Cbfd. til en Yærdi af næzten 5 Mill. Kr., og udførte 211,599 Cbfd. værd 634,797 Kr. Englands Udførsel af saltet Sild udgjorde i Aaret 1876 426,588 Tønder til en Yærdi af 732,737 £., af hvilke Tusinder Tdr. 328 gik til Tyskland, 35 til Italien og 31 til Rusland. I Aaret 1866 udførtes der efter Mc. Culloch ligeledes omtrent 400,000 Tdr., af hvilke Tusinder 176 gik til Preussen, 58 fil Hannover, 26 til Danmark (formentlig kun for efter her modtagen Ordre at gaa videre, navnlig til Rusland, idet den aarlige Indfør- sel til Danmark af skotske Sild i Regelen maaské neppe udgjør 100 Tdr.) og 15 til Italien. Silesias kaldes i Spanien forskj ellige Slags schlesiske Lærreder, som ere bogformig sammenlagte i halv Bredde og manglede. Silesias er egentlig den engelske Benævnelse for Schlesien, og Navnet biuges nu ogsaa almindelig om Lærreder, der ere appreterede Paa samme Maade som de schlesiske. Navn- lig gjælder dette om de med denne Appretur forsynede farvede, kiprede Shirtings, som og- saa hos os komme i Handelen under Benæv- nelsen »Silesias«. Silges er en sød spansk Yin, en Art äuabrafarvet Malvasier, som avles i Arra- gonien imellem Barcelona og Tarragona. Silicat er kiselsurt Salt. Silicium s. Kisel. Siliqua duïcis s. Johannisbrød. Silke (Sericum), T. Seide, Fr. Soie, E. Silk, Ital. Seta, kaldes som bekjendt den fine, glinsende og forholdsvis meget faste Traad, hvoraf Larven af en Natsommerfugl, Bombyx Mori, spinder det Hylster, hvori den forpup- per sig og undergaar sin Forvandling til Sommerfugl; denne sidste er saaledes det fuldkomne Individ, som kan forplante sig ved , af hvilke Larverne eller Silkeormene ^jen udvikle sig. Denne Sommerfugl, som «tammer fra Mellemasien, har smudsighvide eller gullige Yinger med blegbrune Striber eg en ofte neppe synlig, halvmaanefonnig Riet; den er omtrent 3 Cm. lang og med udbredte Yinger 4 Cm. bred. Den lever især i de Egne, hvor det hvide Morbærtræ trives °g er udbredt, da Bladene af dette Træ ere Silkeormenes vigtigste Næringsmiddel. I China var Brugen af Silke til Tøier allerede bekjendt flere tusinde Aar før vor Tidsreg- ning; men da Udførselen af Silkeormeæg var forbudt under Dødsstraf, havde Landet i Utønge Aarhundreder Enehandel med raa Silke ug Silkestoffer. Først i det 6te Aarhundrede uragte nogle persiske Munke, som havde lært Silkeavlen at kjende i China, Frø af Mor- bærtræet og Æg til Keiser Justinian i Kon- stantinopel, hvorpaa Dyrkningen af Træet, Opdrætningen af Silkeorme og Forarbeid- ningen af Silken snart udbredte sig over Arabien, Grækenland etc. I det 12te Aar- hundredo bragtes der Silkeorme til Italien; men til Lombardiet, det tidligere Fyrsten- dømme Piemont og det sydlige Frankrig, hvor Silkeavlen nu er mest udbredt, bleve Morbærtræerne først forplantede i det 16de Aarhundrede. Til Amerika bragtes Silke- ormeæg først i det 18de Aarhundrede af Ben- jamin Franklin. I Tyskland har man næsten i alle Lande med ret gode Resultater søgt at indføre Silkeavlen, navnlig i Baiern, Preussen, Sachsen etc., men den har dog endnu kun givet et ringe Udbytte; derimod produceres der foruden i Italien, Sydtyrol og Frankrig ogsaa megen Silke i Spanien, Por- tugal, i det sydlige Rusland, navnlig i Kau- kasus, endvidere i China, i engelsk Ostindien, Persien, Lilleasien etc. Ogsaa i Danmark dannede der sig i Aaret 1841 et Selskab i Kjøbenhavn for at fremme Silkeavlen her i Landet, i hvilken Anledning der anlagdes Morbærplantager flere Steder i Byens Omegn; men efter nogle Aars Forløb ophørte det igjen med sin Virksomhed. — I Ostindien og især i Bagindien forfærdiges der ogsaa megen Silke at flere andre Natsværmeres Spind, navnlig af Saturnia Paphia, som lever paa den almindelige Jødetorn og afgiver den saa- kaldte Tussehsilke; af Bombyx eller Phalæna Cynthia, som lever paa Ricinusplanten, men ogsaa trives paa nogle andre Planter, som Kartebollen, Cichorien o. fl. a. i Japan, In- dien og China, og hvis Coconer ikke kunne af- haspes, hvorfor Silken, den s'aakaldte Arrindy- silke, maa kartes, imedens den dog afgiver en overordentlig holdbar Traad, som er lidt brunlig. I Frankrig har man forsøgt at ind- føre Larven af denne sidste, ligesom ogsaa af Bombyx mylitta, som lever i Bengalen paa den almindelige Eg og spinder stærke, glinsende Traade. I Østerrig og "Wurtem- berg har man i den nyeste Tid gjort Forsøg med en japanesisk Silkeormeart, der ligeledes lever paa Egetræerne. Den Industri, som knytter sig til Silke- ormen, bestaar dels i den egentlige Silkeavl eller Opdrætningen, og dels i den videre Behandling af Coconorne. Hunnen lægger om Efteraaret 300—400 Æg af Størrelse som Valmuefrø; de ere strax hvide, men blive efterhaanden gule, rødlige eller brunlige og tilsidst blaaliggraa, og de ere saa lette, at c. 8,000 Æg kim veie 1 Kvint. Deres Udrug- ning kræver en Varmegrad imellem 18 og 26 0 C., som man ofte i Sydfrankrig skaffer tilveie paa en simpel Maade, idet man lægger dem i Pakker paa omtrent 6 Kvint, som af Kvinderne bæres i et Belte om Livet og om Natten begges under deres Hovedpuder. Som oftest strør man dem dog paa Lærred, der er spændt paa Rammer, som anbringes i Ud- rugningslokalet, hvor man efterhaanden lader "Varmen stige til 30° C., og efter 10—12 Dages Forløb komme Larverne frem. Oven- aa Æggene er der iforveien lagt gjennem- ullet Papir, og ovenpaa dette igjen smaat-