Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

skaarne Morbærblade, saa at Larverne, som krybe op igjennem Hullerne, strax linde til- strækkelig- Føde. Imedens de endnu ligge paa Papiret, bringes de ind i detKum, hvor de opdrættes med afskaarne Morbærblade, idet do anbringes paa Hylder af Kurveflet- ninger eller Traadnet, hvorover der er bredt et Lag Papir. I dette Locale maa der være en passende Yarme, ligesom der ogsaa maa sørges for en rigelig Luftfornyelse, som i høi Grad befordrer Silkeormens Udvikling. Under Larvernes Ophold her tiltager deres Ædelyst i en forbausende Grad, imedens den kun er svagere under Hudskiftningen, som foregaar 4 Gange, og under hvilken Larverne hvergang ligge 24 Timer i Dvale. Man an- tager, at der af 1,200 Æg udvikler sig om- trent 900 Larver, som indtil Forpupningen, der foregaar efter omtrent 28—30 Dages Forløb, fortære c. 1,000 Pd. Morbærblade; navnlig or deres Graadighed efter den sidste Hudskiftning saa stor, at man høier en Lyd i Localet, som om der faldt en stærk Eegn. Efter den nævnte Tid have Larverne naaet deres fulde Størrelse af c. 9 Ctm.; de ere da glatte, glinsende hvide med mørke Pletter og have paa den yderste King en lille frem- staaende Spids. De blive nu urolige, holde op at æde, krybe frem og tilbage og synes at søge et Hvilested, hvor de i Ro kunne gjennemgaa den forestaaende Forvandling, og man samler dem da sammen og fordeler dem paa Birkeris, Lyngkviste, Ærtestraa eller Lignende, hvortil de kunne fæste deres Traade. Larven omgiver sig med et Net af Traade, som krydse hverandre, idet den først afsætter to Draaher af den klæbrige, i Luften hurtig stivnende Saft, der udsondrer sig af to Kirt- ler, der sidde hver paa sin Side af Munden, og ved at bevæge Hovedet frem og til- bage spinder den da to Traade, som dog næsten overalt ere saminenklæbede til en Dobbelttraad. Den første Dag spinder den kun et meget uregelmæssigt Væv, der be- staar af stivere Traade, men efter 5—6 Da- ges Forløb har den spundet et ægformigt Hylster, den saakaldte Cocon eller Gaiette, der bestaar af tættere og tættere Lag, saa at det inderste, som omslutter Larven, næsten har en pergamentagtig Beskaffenhed. Efter 15—20 Dages Forløb er Forvandlingen s lire- den saa langt frem, at Larven er blevcn til en fuldtudviklet Sommerfugl, som bryder ud af sit Hylster ved at udsondre en Yædske paa et enkelt Sted af dettes Inderside, som derved opblødes, saa at den mod Lethed kan bore et lille Hul, livorigjennem den flyver ud. Coconen er omtreïit 3 Ctm. lang og 1 Ctm. tyk, undertiden ogsaa lidt større eller mindre, cg af hvid, svovl- eller doddergul, sjeldnere rødlig Farve. Silketraadon, som hovedsagelig bestaar af kvælstofholdige Stof- fer, der nærmest ere beslægtede med Horn, Lim og Æghvide, har en Længde af 5 à 600 Meter, men er neppe J/ioo Mm. tyk. Som en Følge af denne store Finhed vil der til 1 Pund behøves Spind fra over 2,000 Coco- ner og en Traadlængde af c. 200 Mile; men ikke desto mindre er Traadens Styrke dog næsten % af den fineste Klavértraads. — Parringen foregaar strax, og efter et Par Dages Forlob lægger da Hunnen, som er let at kjende fra den meget mindre Han, 3—400 Æg, som ere omgivne af en klæbrig Yædske. Disse opbevares til næste Foraar for da atter at benyttes til Udrugning, efterat de først ere bievne vaskede og tørrede. Da de Co- coner, som Sommerfuglene have brudt igjen- nem, kun have en ringe Yærdi, idet Silke- traaden er gnavet over og derfor kun kort, tillader man kun et ringe Antal Larver at udvikle sig belt til Sommerfugle, i Regelen kun saamangc som der behøves til den næste Æglægning. Den største Del af de ind- spundne Larver dræbes derfor inden Forvand- lingen er helt foregaaet, idet man udsætter Coconerne for en stærk Varme i en noget afkølet Bagerovn, eller dræber dem ved Svovldampe eller hede Vanddampe; man bar ogsaa hertil benyttet Chloroform og ligeledes Uddunstningerne af Terpentinolie, idet man har lagt dermed fugtet Papir imellem Coco- nerne. Den ydre, løse Væv aftages først af Coconerne, som derpaa sorteres efter deres Farve, Fasthed og øvrige Egenskaber, og do udgjøre allerede nu en Handelsartikel, idet navnlig de større Anstalter, som kaldes Magnanerier (i Italien Bigatterie), opkjøbe dem af de mindre Opdrættere. Ogsaa Æggene komme i Handelen og forsendes under Navn af Grains. De hvide Coconer, som ere helt udviklede og fri for Pletter, give den bedste Silke; de tilspidsede Coconer afgive kun lidet Silke, fordi de kun vanskelig lade sig af- vikle, idet Traaden let springer ved de spidse Ender, hvor den er svagest. De gjennem- hullede, al hvilke Sommerfuglene ere krøbne ud og som i Italien kaldes Gaiette reali eller fioriti, ogsaa Bucate og Gaiette di semenza, kunne ikke afhaspes rent, da Traadene ere sønderrevne ved Sommerfuglenes Udkrybning. og de give derfor kun Floretsilke, hvilket ligeledes er Tilfældet med de dobbelte Co- conor, Doppioni, hvis Traade løbe imellem hverandre. Coconlons kaldes nogle Coconer, som ere bredere end de sædvanlige. men løsere spundne. Man har endùdere gode Choquettes, i hvilke Insectet er dødt i Co- conen, førend den er bleven helt færdig, og som give en ikke stærk eller glinsende Silke, der let rives af, og slette Choquettes eller Gaiette fallope, som ere plettede, beskadigede eller fordærvede og som kun give en smud- sig og daarlig Silke. Soufflons kaldes nogle bløde Coconer med et løst Spind, som kun vanskelig lader sig afvikle, og cab inerede Coconer, Galettami eller Gaiette bacinate ere saadanne, hvis Larver have lidt af Syg- dom, uden at dette dog sædvanlig har havt Indflydelse paa Silkens Godhed. Silkens Tilberedning falder i 5 Operationer, nemlig Haspningen, Tvindingen eller Mou- lineringen, Titreringen, Conditioneringen og Afskalningen. Afhaspningen sker sædvanlig i de store Silkespinderier, de saakaldte Fi- landas, og besørges mest af Kvinder, som maa være meget øvede for at levere et godt Product. Først opblødes Coconerne i en