Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silke. 729 Silke. Kjedel med hedt Vand af 85—90° C., der Jielst maa være destilleret, hvorved den Lim løsnes, der klæber de enkelte Vindinger sam- ten; de bringes derefter i en anden Kjedel Hied mindre hedt Vand, hvis Temperatur dog stadig maa holdes paa det samme Punct ved øti under Kjedlen anbragt svag Ild. I denne Kjedel blive Coconerne omrørte og pidskede tiled et Slags Kis eller Børste, hvorved det yders te* uregelmæssige Væv af Traade, den saakaldte Flok- eller Floretsilke, ved hvilken Coconen tidligere sad fast paa Kis- eller Kyngkvistene, løsner sig og fæster sig til Kiset. Naar derpaa den rene Silketraad kom- mer tilsyne, paabegyndes Afpaspningen : men titi en enkelt Traad er for fin til at taale spændingen ved denne, lader Arbeidersken tiere Traade følges ad, sædvanlig fra 8 til 8, titidertiden ogsaa fra 10 til 20 efter den Tyk- kelse, man vil give Silketraaden. Disse Kraade føres da samlede igjennem en lille Ring af Glas eller Metal, den saakaldte Traad- kder, og da den i det varme Vand blødgjorte Ritii, som endnu tildels findes paa Traadene, Ved igjen at tørres bringe disse til at klæbe Ultimen, behøves der ingen Snoning, saaledes Som ved Spinding af andre Slags Garn. En flag’s Snoning eller Slyngning finder vel med af de igjennem Traadlederne passerede Daade for at presse den endnu tilbageværende Rim ud af dem, men de blive derefter igjen y'ilte fra hverandre og ophaspede hver for Naar t. Ex. to Strenge haspes sam- lig, hvilket hyppigst er Tilfældet, saa pas- ,.°re Traadene først hver sin Traadleder og grenes bagved samme ved at snoes 20—30 j ?tige om hinanden, hvorved den overflødige /•Di presses ud, og derpaa skilles de atter for lver for sjg gaa igjennem en anden Traad- ,etier og derfra til Haspen. Af den ved Af- J-spningen anvendte Omhu, af det benyttede titids rigtige Temperatur og af Arbeider- , ytis Dygtighed afhænger hovedsagelig den rbundne Silkes Kvalitet; det er saaledes ‘avnlig Mangler i disse Ketninger, som ere 0 tirsag til, at flere Sorter levantisk, græsk j'R siciliansk Silke, som ellers kunde være j3°rtriulig) kun have en ringe Værdi. En Arbeiderske kan i 12 Timer paa en to- . j'enget Haspe af 8 Coconer producere om- j etit ll2 pd. og af 7 Coconer 1 Pd. Silke, p tie store Fabriker sidder et vist Antal , vasPer paa en fælles Axe, som drives ved p tiskinkraft og er anbragt bagved et langt p.°rd) foran hvilket alle Arbeiderskerne have ^Jads, hver med sin Vandskaal, hvori Coco- çei’tie ligge, og de maa stedse have nye faconer parate, for at kunne tilføie en ny sjfaad, naar de, som ere under Arbeide, JPpe op. Det ydersto og det inderste Lag hoconerne afgiver Floretsilke, imedens den raspede Silke kaldes Raasilke eller Grez- zi pe; den benævnes ogsaa undertiden enkelt ver Single til Forskjel fra den til Vævning ^emte Organsin- og Tramsilke. p Woulineringen bestaar i at forene flere . ^titisilketraade til én tykkere Traad ved at v lßde dem sammen, idet de enkeltvis vilde re f°r fine til de fleste Anvendelser; naar de enkelte Traade sjeldnere bruges som de ere, blive de dog ialfald snoede om dem selv for at blive noget stærkere, glattere og jev- nere. I denne Hensigt opvikler man Kaa- silkestrengene paa Spoler, saa at de enkelte Traade faa en let Snoning, og derefter doub- lerer eller tvinder man 2 Traade paa en Maskine, idet man snoer Traadene af to eller 3 Spoler sammen og opvikler dem paa en ny Spole, hvorefter den tvundne Silke bliver haspet op i Strenge. Den franske Haspe har et Omfang àf 1 Meter, 3,000 Omgange udgjøre et Bind (échevette), og 4 Bind, alt- saa 12,000 Meter, en Streng (écheveau). Den engelske Haspe har i Kegelen 48 Inches Omfang, og Strengene 2,496 Omgange. — Silkens Titrering bestaar i at bestemme dens Finhed, hvilket sker ved at undersøge Væg- ten af en Traad af en vis Længde, sædvanlig 475 Meter; Vægten angives i franske Gran eller Denier (18,83 Grains = 1 Gram). Ime- dens en Cocontraad af denne Længde i Kege- len veier 21li Gran eller Grains, er Vægten for almindelig Organsinsilke 25—30 og for Tramsilke 24—26 Grains. — Conditionering af Silke kaldes den Operation, hvorved Mæng- den af den deri indeholdte Fugtighed be- stemmes. Silken er nemlig meget hygrosko- pisk, det vil sige den har en stærk Tiltræk- ning til Vand og Vanddampe og indeholder stedse en vis Vægt Vand i sin Masse. Ime- dens denne Vandmængde i Italiens varme og tørre Luft sædvanlig kun udgjør 8—10 Ct., kan den i vort Klima og navnlig naar ilken lagres paa kolde og fugtige Steder, stige indtil 30 pCt., uden at dog Silken til- syneladende er virkelig fugtig. I Handelen er det derfor ved Indkjøb af ct saa kostbart Stof som Silke af Vigtighed at kjende disse Forhold, og der findes derfor næsten i alle større Byer, som ere Markedspladser for Silke- handelen, autoriserede Anstalter til Silkens Conditionering. Denne foregaar ved først nøiagtig at veie den indleverede Silke eller enkelte af hver Balle udtagne Prøvestrenge, derpaa tørre Silken ved lidt over 100n C., indtil den ikke taber mere i Vægt, og der- efter undersøge Vægtforskjellen, som vil an- give den indeholdte Vangmængde. I chemisk Henseende bestaar Silken af to Stoffer, nemlig Fibroïn, som alene findes i Kirtlerne paa Silkelarvens Hoved, og Sericin, som danner sig af Fibroïnet ved Luftens Paa- virkning. Desuden indeholder den raa Silke en ringe Mængde mineralske . Bestanddele, som blive tilbage som Aske, naar man bræn- der Silken; Mængden af disse er gjennem- snitlig 0,64 pCt., hvilket det er af Vigtighed at vide ved Undersøgelser af mulige For- falskninger af Silken. Sericinet er den Be- standdel, som dels farver den raa Silke og dels gjør den liaard og stiv. imedens Fibroïnet er det egentlige Silkestof. Ved Silkens For- arbeidning til farvet Traad og til farvede Stoffer gjennomgaar den en Mængde for- skjellige dels chemiske, dels meehaniske Pro- cesser; en af de første bestaar i, at man befrier den raa Silke for Sericinet ved varmt Sæbevand og Udvaskning; den kaldes da