Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silke. 780 Silke. kogt Silke (soie cuite eller décreusée) og har i denne Tilstand en smuk Glans, en særegen Blødhed og en stor Tilbøielighed til at op- tage Farvestoffer. Ved denne Behandling mister Raasilken imidlertid 17—25 pCt. af sin Vægt; men for dette Tab holde Fabri- kanterne sig skadesløse ved Farvningen, idet Silken atter tiltager i Vægt ved at optage Farvestofferne. Megen Silke bliver dog og- saa farvet uden først at koges eller efter kun at være halvt kogt. De Forfalskninger, som hyppig foretages ved Farvningen af Silke for at give denne en større Vægt ved Tilsætning af Blysalte etc., ville findes omtalte under Artiklen »Silketøier«. Efter de forskjellige Maader, hvorpaa Sil- ken af Hensyn til dens senere Anvendelse behandles, gives den forskjellige Benævnelser. Floret- eller Floksilke, Fr. Fleuret, Filoselle, E. Floret-silk, Flurt eller Flirt, Ital. Filo- sello, er som foran omtalt den Silke, der fremstilles af Silkeaffaldet eller af feilfulde Coconer. Den bedste Sort erholdes af Dob- beltcoconerne og af de af Sommerfuglene ved Udkrybningen gjennemborede Coconer. Den næste Sort vindes af Coconernes indre faste og pergamentagtige Lag ved at udbløde det i Vand, løsne, karte og kæmme det ligesom Bomuld eller Uld; man faar derved den saa- kaldte Stamsilke, Fr. Cardette, Ital. Stame, Ricotto eller Capitano di Seta, hvoraf der spindes Crescentingarn, Ital. Bavella filata, samt et ringere Affaldspr odu et, som i Frank- rig kaldes Chappes og i Italien Chiape, og som ligeledes undergives videre Forarbeid- ning. En tredie ordinair Sort Floretsilke kaldes Bourre de soie, Ital. Strazza. De ved Coconernes første Udblødning afpidskede Traade kaldes i Frankrig Cote de soie og naar de ere meget forvirrede Frisons, og forarbeides ligeledes til Floretsilke. Endvidere give de grovere ydre Traade, ved hvilke Co- conerne have været fæstede til Riskvistene, den saakaldte Værk- eller Vatsilke, Fr. Fleur, Ital. Plaje, som dels forarbeides til grove Tøier, ordinaire Strømper etc., og dels an- vendes til Udstopning o. dsl. De ved Kæm- ningen af disse Floretsorter i Redskaberne tilbageblivende korte Traade kaldes Stumper eller Silkeblaar, Ital. Stumba eller Pete- nuzzi, og anvendes til Tæpper, Huer og andre grovere Artikler, den ordinaireste Sort ogsaa til Kalfatring afSkibe. De smaa Knu- der, som afrives ved Spindingen af Floret- stamsilken og som kaldes Grimelli, kæmmes paany og spindes til simpelt Garn, imedens den egentlige saakaldte Floksilke, Ital. Fat- tone, erholdes af det Affald, som fremkommer ved Forarbcidningen af de dobbelte Coconer til Sysilke. — I Schweiz og Italien behand- ler man Silkeaffaldet, førend det spindes, med varmt Vand og lader det undergaa en Gjæ- ringsproces, og i Frankrig koger man det i Sæbevand; den sidste Fremgangsmaade tager mindre Tid, imedens den første giver Silken en blændende hvid Farve, men tillige en ubehagelig Lugt. I Levanten kalder man alle de Coconer, som ikke kunne afhaspes, Strazzi di seta; de forsendes i Mængde til Frankrig, Schweiz, Holland etc., hvor maa tilbereder god Floretsilke deraf. — Organsin- silke, ogsaa kaldet Kjede- eller Rendings- silke, fordi den mest anvendes til Kjeden i Silkestoffer, bestaar af 2, sjeldnere 3 snoede Traade, af hvilke hver enkelt igjen bestaar af 3—8 snoede Cocontraade, imedens Sam- mentvindingen eller den saakaldte Doublering af disse gaar i modsat Retning af deres egen Snoning; man skjelner derfor imellem 2traa- det og 3traadet Organsinsilke. I Italien har man Organzino crudo, som er af gullig Farve, of 0. bianco, som er hvid. Den bedste Sort kaldes Orsoglio og er tilvirket af de fineste og mest udsøgte Cocons; den inddeles igjen i flere Sorter. — Tramsilke, Trama eller Islætsilke benyttes mest til Islæt i Silke- tøier og kan enten være l, 2 eller 3traadet; de enkelte, af 3—12 Cocontraade dannede Traade af den 2 og 3traadede Trama gives ingen foreløbig Snoning, og den er i det Hele taget meget svagere end Organsinsilke. Den forekommer i 3 Sorter, nemlig fin, Prima og Secunda. — Maraboutsiike, bestemt til særligt Brug i Silkevæverier, tvindes af 3 Traade blændende hvid Raasilke paa samme Maade som Trama. — Pelsilke, Fr. Poil, E. Single, tilvirkes af de simpleste Coconer og bestaar af en eneste grov, snoet Baasilke- traad, som bestaar af 8, 10 eller flere Cocon- traade; den benyttes mest til Halvsilketøier, Tresser, Guld- og Sølvbroderier, og man skjelner imellem Pelo d’oro, som er gullig) Pelo d’argente, hvid, Contrapelo, som er snoet tilvenstre, og Pelo friso, som er meget løst tvunden. — Sysilke eller Cusir, Fr. Soie à coudre, E. Sewing silk, bliver ligesom Or- gansin snoet sammen paa Tvindemaskiner af firdobbelte Traade, af hvilke først 2 og 2 ere sammensnoede. — Torssilke er en doubleret Sort, som ufarvet ligner Organsinsilke; den bestaar af 4 kun éngang tvundne Traade og forarbeides mest til Frynser, Scherf, Hand- sker, Tæpper etc. — Platsilke, Fr. Soie à broder, soie-fioche, E. Slack silk, er usnoet og mest bestemt til at farves for at anvendes til Broderier; den fineste Sort er en enkelt Raasilketraad, som er svagt snoet tilvenstre, imedens de tykkere Sorter dannes af 2—10 eller endnu flere Raasilketraade, som kun ere løst snoede. — Clochepied kaldes i Frankrig en af hvid ostindisk Silke hestaaende Organ- sinsilke, som bestaar af 3 Traade, af hvilke først 2 ere snoede sammen og derefter sam- mentvundne med en 3die ikke snoet Traad. — Cordonnet er en meget fast og tæt snoet og derfor glat og rund, snorelignende Silke, som mest anvendes til strikkede og hæklede Arbeider. — Cuserino er doubleret ligesom Sysilke, men finere og bestemt til Blonder og Kniplinger, — Grenadinsilke er en meget smuk og fin Sort, som kommer fra Granada i Spanien og som benyttes til Syning og Possementarbeider, og Comtatsilke er en lignende Sort fra Omegnen af Avignon i Frankrig. De vigtigste Lande, som producere Silke, ere følgende: 1) Italien, som aarlig giver omtrent V