Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silke. 781 Silke. Millioner Pund, tildels af fortrinlig Kvalitet. Ilen bedste producerer det tidligere Fyrsten- dømme Piemont og Lombardiet, og navnlig den piemontesi ske Organsinsilke berømt ler sin Finhed, smukke Glans og udmærkede ■tilretning. Efter den følger Silken fra Om- egnen af Bergamo, i hvilken By der hvert -var i Slutningen af August og Begyndelsen M September afholdes en stor Silkemesse, s°m bestemmer Priserne for hele Italien og de tilgrænsende Lande. Udførselen af den i pergamo og Omegn spundne Silke udgjør gennemsnitlig omtrent en Million Pund aar- jig; Størstedelen af denne Silke gaar til Eng- land, imedens den piemontesiske hovedsagelig hjøbes og forbruges af de franske Manufac- turister. Endvidere ere Brescia, Mailand, Verona, Vicenza og Udine vigtige Pladser for Silkespindingen i Lombardiet og Venedig; Mantua-Silken er af noget ringere Kvalitet ei\d den fra Mailand, Brescia etc. Den genu- esiske og parmesanske Silke er ligeledes meget god; navnlig udmærker den naturlig hvide fra Omegnen af Novi sig ved Finhed, glatte og glinsende Traade og en omhyggelig Tilberedning. Den kjøbes mest af Englæn- derne og Franskmændene til deres Fabrika- tion af Kniplinger og Gaze. Romersk Silke sommer i Handelen, dels raa og dels allerede tilrettet, over Genua, Livorno og Venedig; den er dog kun af temmelig ordinair Kvali- tet med Undtagelse af den fra Fossombrone, som henregnes til de bedste italienske Sor- ter, men som kun produceres i ringe Mængde. Ogsaa Bologneseren er en meget smuk Sort, spm især forarbeides til Organsin- ogLuzier- silke. I de neapolitanske Provinser af Konge- riget Italien udmærker, den i Omegnen af Neapel og især i Sorrento vundne Silke sig navnlig ved en omhyggelig Behandling, og der fremstilles deraf en ret god Organsin- tilke. Den fra Terra di Lavoro er fin og tet, giver kun lidet Affald og er godt mod- tagelig for Farver, hvorfor den ogsaa er søgt ; den forarbeides mest til Tramsilke, idet den deraf tvundne Organsinsilke sædvanlig ikke er _ tilstrækkelig fin og desuden temmelig aren. Stærkest drives Silkeavlen i Calabrien, hvis Product i Regelen dog er noget ordi- 11 airt og njevnt, om ogsaa stærkt. Silken fra Salerno staar ved Siden af den fra Terra di Lavoro. En Art neapolitansk Silke i smaa, ikke over 6 Unzer tunge Bundter, som især gaar til Lyon, kaldes Costa. Paa Sicilien tilberedes der en stor Mængde Silke, især omkring Messina, Catanea, Milazzo, Castro reale etc.; men den er sædvanlig temmelig ordinair paa Grund af den ringe Omhu, hvor- med den erafhaspet; de bedste Sorter komme fra Messina og Catanea. 2) Frankrig er berømt for den Omhu, hvormed Silken dér tilberedes, navnlig i Lan- guedoc, Provence, Venaissin, Dauphiné etc.; i Finhed staar den dog tilbage for de for- trinlige persiske og levantiske Sorter. I mange Egne af Landet er Silkeavlen Beboer- nes vigtigste Erhvervsgren, og der produce- røs aarlig henved 3V2 Millioner Pd. Raasilke, hvilket imidlertid ikke er tilstrækkeligt til Landets Forbrug, og der indføres derfor endnu meget fra Udlandet. Alene Lyon for- arbeider c. 600,000 Kilog. spunden Silke. Den i det franske Grevskab Nizza tilvirkede Silke, som er af god Kvalitet, gaar mest raa til det Indre af Landet; dog spinder man ogsaa i Nizza en fortrinlig Sort tretraadet Organsinsilke. Imedens Productionen i Frank- rig før 1789 udgjorde omtrent 13 Mill. Pd. Coconer aarlig, sank den under Revolutionen til c. 7 Mill. Pd., men steg igjen under Con- sulatet og vedblev at gaa fremad i den første Halvdel af dette Aarhundrede, da der op- traadte en Epidemi iblandt Silkeormene, som hurtig udbredte sig til alle de omliggende Lande og som havde til Følge, at Silkepro- ductionen i Frankrig Aar for Aar aftog, saa at den t. Ex. i 1865 kun udgjorde c. 8 Mill. Pd., imedens den i 1853 beløb sig til c. 50 Mill. Pd. Ved forskj ellige Midler er det vel senere lykkedes tildels at stanse Syg- dommen; men Frankrigs Silkeproduction har dog endnu ikke naaet sit tidligere høie Standpunkt. 3) I Spanien er Silkeavlen ikke saa ud- bredt, som den efter Landets Klima og Be- liggenhed kunde være. Den drives stærkest i de sydlige Provinser Granada, Valencia og Murcia; men den producerede Silkes Kvalitet er som en Følge af en mindre omhyggelig Forarbeidelse ikke særdeles god; der udføres dog temmelig meget deraf, især i raa Til- stand og mest til Frankrig og England. Den bedste, som udmærker sig fremfor de andre Sorter ved Finhed og Fasthed, tilvirkes i Granada, hvorfra den forsendes baade til Ind- og Udlandet; den er temmelig fast og tung og anvendes derfor mest til svære Stoffer. Den portugisiske Silke ligner den spanske, men dækker ikke Landets Forbrug, saa at Portugal indfører endél, især fra Spa- nien. 4) Græsk, tyrkisk, levantisk Silke er paa Grund af mangelfuld Behandling sædvanlig kun af simpel Kvalitet. Det meste vindes i Thessalien, navnlig i Districtet Zagara, des- uden ogsaa i Albanien, Bulgarien, i Rumelien i Omegnen af Adrianopel, paa Morea og paa de fleste af Øerne. Den fra Bulgarien og Adrianopel er smuk hvid og fin; den fra Morea er gullig og noget finere end den fra Øerne. Mere betydelig er Silkeavlen i Lille- asien og Syrien, hvor der tilberedes flere meget gode og søgte Sorter, som mest ere hvide, men som i Regelen indeholde megen Gummi, ere tunge og tildels ogsaa ujevnt spundne. Smyrna, Aleppo, Tripolis, Brussa og Konstantinopel ere Hovedpladserne for Handelen dermed, og i Europa indbefatter man de fra disse Pladser, ligesom ogsaa fra det europæiske Tyrki og fra Øerne kommende Sorter under Benævnelsen levantisk eller levantiner-Silke. De vigtigste af disse Sor- ter, som i Regelen benævnes efter Produc- tronsstederne, ere: Brussasilke fra Natolien, som oftest hvid, meget fin og elastisk; Say- davi, en let syrisk Silke fra Sayda, hvorfra der ligeledes kommer en meget smuk, fin og glinsende Sort, som kaldes Chouf- eller