Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Chouffettesilke; endvidere Satalia, en hvid Sort af ringe Kvalitet, Pajasse- eller Bajasse- silke fra Omegnen af Aleppo, er sølvhvid og tung; Beduiner- eller arabisk Silke er ud- mærket smuk og glinsende hvid; Tripoline og Castravane, to gode hvide Sorter fra Syrien, hvorfra ligeledes Bromsia kommer, som er endnu bedre og finere, og endelig Barutinersilken, som er af god Kvalitet og dels hvid, dels citrongul. — Ægypten leverer ligeledes et godt Product og indtager en ret anselig Plads iblandt de silke producerende Lande; herfra erholder England over Halvdelen af sit Forbrug af Eaasilke. 5) Rusland producerer i den sydlige Del af Landet aarlig 1 Million Pd. Silke, men indfører dog desuden over x/2 Mill. Pd. fra Persien, China, Brussa og Italien. 6) Tysk og Schweizer Silke. Selve Tysk- lands Production er kun ubetydelig, imedens Østerrig vinder endel Silke i de sydøstlige Provinser og i Tyrol. Schweiz producerer Silke i Kanton Tessin, men forarbeider en Mængde italiensk Eaasilke til Organsin- Tram- og Sysilke, som Landet igjen ud- fører. 7) Persien producerer megen Silke til sit eget Brug og udfører ogsaa endel til Europa, dels over Levanten og dels over Eusland, men den er af meget forskj ellig Kvalitet. Den bedste og fineste tilvirkes i Provinsen Ghilan; den er som oftest gul, men fore- kommer ogsaa hvid og sølvgraa og vurderes da meget høit. Derefter følger Silken fra Shirwan, Eriwan og Astrabat, hvilken sidste Sort er den ringeste og kun sjelden udføres af Landet. I Persien skjeiner man imellem følgende Hovedsorter: Hayla, den bedste og fineste, forekommer kun sjelden i den uden- landske Handel; Sanduka er den bedste af de Sorter, som i Eegelen gaa til Udlandet; Eala er ogsaa en god Sort, hvoraf der gaar meget til England; IVUane er Mellemsorten, og Kaschanska den ordinaireste. I den udenrigske Handel falde disse Sorter i føl- gende Afdelinger : Scherlnssi eller Sourbaste fra Provinsen Ghilan, den smukkeste og fineste Sort med fine, bløde og glinsende Traade, or som oftest gul, sjeldnere hvid eller sølvgraa; Ardassine staar ikke meget tilbage for den sidstnævnte, er ligeledes mest gul og har en meget fin, udmærket glinsende Traad, som dog ikke er fuldt saa fast som den forrige. Den perlefarvede Ardassine kal- des Ablaque eller Perlesilke, og den ringeste Sort eller Udskuddet Finastre eller Frize. Legis- eller Legérsilke fra Ghilan kommer i tre Sorter af forskjellig Einhed. 8) Indisk Silke, sædvanlig kaldet bengalsk, fordi den meste og bedste kommer fra Bengalen, er tildels af fortrinlig Kvalitet og bliver i Mængde forarbeidet i England. Den produ- ceres især ved Cossimbazar i Nærheden af Murschidabad og kommer raa til Europa. Man har to Slags, nemlig den bengalsk vandne, som er temmelig grov og tagen af Coconerne paa Indbyggernes gamle Vis, og den italiensk vundne, som er afhaspet paa italiensk Maade. Den bedste Sort er Tanni, derefter følger Adapongla, Cabeça de Mora etc.; Floksilken benævnes Muta eller Barriga. Den Silke, som er bestemt til at bruges i selve Landet, bleges kold med Luden af Adamsfigenasken, hvorved den bliver blød, men uden Glans og modtager kun matte Farver. 9) China, som er Silkeormens og Silkens Hjemland, producerer en stor Mængde Silke, mest af fortrin]ig Kvalitet; den forarbeides hovedsagelig i selve Landet, imedens der dog ogsaa udføres meget. Den chinesiske Silke vurderes ogsaa høit i Europa paa Grund af dens Glans, hvide Farve, Finhed og faste Traade, og til Forfærdigelsen af forskjellige fine hvide Silkestoffer er den næsten uund- værlig. Den meste og bedste tilvirkes i Pro- vinserne FTankin og Tschekiang; Kantonsilken er omtrent 25 pCt. billigere end Nankin- silken, som erholdes af en særegen Art Silke- orme og af hvilken man skjeln er imellem S Sorter; de deraf vævede Stoffer ere mere varige end andre Silketøier. Ogsaa en sølv- graa Sort fra Provinsen Schangtung er af fortrinlig Kvalitet; den er meget glinsende og blød, og dens naturlige Farve søger maa omhyggelig at bevare. Derimod forstaa Chi' neserne godt at berøve den gule Silke Stør- stedelen af dens Farvestof. I China ind vin; des Silken ikke af rige Eiendomsbesiddere} store Etablissementer, men derimod af Müh' oner mindre Landboere, som hver maaské kun eier nogle faa Tønder Land, som de beplante med Morbærtræer til Silkeavl. Paa den rette Aarstid ere i Silkedistricterne Gamle °S Unge, Store og Smaa ivrig beskæftigede nie« at pleie Ormene og afhaspe Silken. De store Handlende i Hovedbyerne sonde da i Høsten8 Tid deres Agenter til alle Egne i Silkedi- stricterne for at indkjøbe alle disse Smaa- partier, som selvfølgelig ere af meget f°r' skj ellig Værdi, og bringe dem til Lagrene? hvor de blive nøiagtig sorterede. Derpå8 pakkes Silken i Baller paa 80 Katis efier omtrent 106 Pund og bringes mest til S hang' hai, hvor der igjen hos ethvert større Han- delshus er ansat en »Silk-Inspector« elH »Silk-Tester«, som prøver Silkens KvaliU1 og sorterer den for (let europæiske Marked- Imedens den chinesiske Silke endnu t° henved en Snes Aar siden kun kom sparsom, i den europæiske Handel, saaledes som de ogsaa fremgaar af nedenstaaende Oplysninge* om Indførselen af Silke til England i f°P skj ellige Aar, indtager den nu den vigtigst. Plads i den europæiske Handel med fremme Silke. Allerede efter Sygdommens Optræde iblandt Silkeormene i Haldtredserne blev de uundværlig for hele Europas Silkefabriker? og selv efterat der i de senere Aar igjen e indtraadt mere normale Forhold med Hensyn til Silkeproductionen i Europa, har dog d stedse tiltagende Forbrug af Silkevarer nød- saget Fabrikanterne til i større og støir Udstrækning at tage deres Tilflugt til China» og tildels ogsaa Japans overordentlige Silke rigdom. Tidligere var Handelen med chine' sisk Silke saa godt som udelukkende i Eng' lands Hænder, saa at endogsaa Frankrig