Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silke. 733 Silke. maatte indforskrive sit betydelige For- Mug deraf; men efterhaanden bar ogsaa Frankrig bestræbt sig for at lede endel af ''en chinesiske Export til sine Havne og gavnlig at gjøre Lyon, hvor der i den nyere fid er grundlagt et storartet Centralsilke- depot (Magasin général des soies), til etHo- ^dmarked for den asiatiske Silke. Hvorledes dette for en Hel er lykkedes, udviser følgende Sammenstilling over Indførselen af chine- Silke i nogle Aar (i : Hl.): Baller à c. 106 V2 1871. England Frankrig Italien Ialt ..25,728.. .. 5,960.., .. 305.. . .31,993 1872. ..34,963.. ..10,022... ..1,443.. . .46,428 1873. ..38,367.. ..10,748... .2,285.. 1874. .. 35,055.. ..14,376... ,.2,953.. . .52,384 Foruden i de forannævnte Lande produce- rs der ogsaa i Japan endel Silke, som nærmer Slg den chinesiske i Godhed og hvoraf der 1‘dføres ikke ubetydeligt til Europa. Ogsaa I Nordamerika drives Silkeavlen i mindre {Anfang, navnlig i Staterne Massachusets, Connecticut, Pensylvanien og Ohio; denne (dike skal udmærke sig ved sin blændende Hvidhed. AfPtaasilke blev der efter det franske Blad ((Moniteur des soies « bragt paa de europæiske Markeder i Aaret 1873 fra: China......... 3,069,000 K. Japan........... 700,000 — Bengalen...... 486,000 — Hanskaukasien 500,000 — Georgien, Per- sien, Chorasan 317,000 — Lilleasien (Brus- Sa> Libanon) . 250,000 — -------------- 5,322,000 Kilogr. {Jalien....... 2,176,000 — Hankrig....... 549,000 — Osterrig og Ty- rol.............. 60,000 — Jagarn........ 3,000 — yrkiet........ 89,000 — «ækenland ... 18,000 — ‘Manien....... 130,000 — —------------- 3,025,000 — Ialt 8,347,000 Kilogr. . { Aaret 1874 var Productionen af raa Silke 1 ne vigtigste silkeavlende Lande følgende: {{alien..................... 5,720,000 Pund. Hankrig..................... 1,462,000 — Manien........................ 280,000 — Hfopæiske Tyrki............... 738,000 — Asiatiske Tyrki............... 341,400 — Grækenland..................... 26,000 — Georgien,Persien, Chorasan. 800,000 — {pPort fra China............ 7,360,000 — p Pan...................... 1,100,000 — Calcutta...................... 850,000 — Ialt 18,675,400 Pund. •p ^red Indkjøb af Silke bør man undersøge Milenes Glans, Blødhed og Ensartethed, Sesom ogsaa deres Elasticitet og Seighed. Den raa Silkes Elasticitet varierer imellem 15 og 25 pCt., men den formindskes betyde- ligt under Indflydelsen af de forskjellige Fa- brikationsprocesser. Silkens Seighed derimod forøges i Forhold som Elasticiteten aftager. Man bestemmer Værdien af Elasticiteten og Seigheden ved et særegent Instrument, der kaldes Serimeter. En god raa Silketraad brister først ved en Belastning af 43,62 Kilogr. pr. Kvadratmillimeter, saa at den har en Styrke, der svarer til 1/3 af den fineste Jerntraads. — Den Prøve, ved hvilken Con- sumenterne bedst kunne controllere deres Indkjøb, er dog den mikroskopiske, hvorved man dels kan maale Traadens Tykkelse, dels undersøge de Forandringer i Structuren, som den har lidt ved de chemiske Stoffers Ind- flydelse under Farvningen, og dels opdage mulige Forfalskninger. Under Mikroskopet kan man sé Krystaller af Sukker og af Bly- saltene , undertiden ogsaa Smaadraaber af Olie, hidrørende fra Sæbebade for at gjøre den overfyldte Silke mindre sprød og mere bøielig, og navnlig kan man skjelne, om Sil- ken indeholder Trævler og Traade af andre Vævestoffer. Al Silke, selv den mest ordi- naire, bestaar af Traade, der ikke ere fuld- stændig cylindriske, men mere eller mindre fladtrykte, og et Tværsnit af Traaden viser sig derfor heller ikke cirkelrundt under Mi- kroskopet, men kantet. Overfladen af Traaden er aldrig ganske jevn, men fint stribet paa- langs, hvilket hidrører fra fine, med Luft fyldte Kanaler, som gjennemtrænge Silke- massen; forøvrigt adskiller Silken sig fra alle andre Spindestoffer ved ikke at have nogen indre Hulhed. Pag. 524 findes under Artik- len »Mikroskop« Afbildninger af Silke og andre Trævlestoffer c. 200 Gange forstørrede, til hvilke vi henvise. En smuk Samling af Larver, Coconer, Baa- silke etc., som giver en klar Fremstilling af Baasilkeindustrien paa alle dens forskj ellige Stadier, kan tages i Øiesyn hos Silkevare- Firmaet Otto & Raben i Kjøbenhavn. Hovedpladserne for den europæiske Silke- handel ere Mailand, Bergamo, Mantua, Bres- cia, Venedig, Genua, Livorno, Neapel, Mes- sina, Triest, Marseille, Lyon, London, Botzen og Hamborg. Danmark indførte i Aaret 1880 af tvunden og utvunden Silke 17,485 Pd. og udførte 502 Pd., mest til Sverig. Norge indførte i 1879 kun 4,136 Pd. og udførte Intet, imedens Sverig i 1878 indførte 21,490 Pd. raa, ufar- vet Silke og 11,115 Pd. farvet Silke, hvoraf kun ubetydeligt igjen blev udført. England indførte i 1876 af Coconer og Silkeaffald 29,663 Cwts. til en Værdi af over 406.000 £., hvoraf c. 12,000 Cwts. fra China, 9.000 Cwts. fra Frankrig og 4,000 Cwts. fra Bengalen; af raa Silke c. 6 Millioner Pund til en Værdi af 5,7 Mill. £., hvoraf c. 5 Mill. Pd. fra China, 438,000 Pd. fra Japan, 243,000 fra Frankrig, 133,000 Pd. fra Bengalen etc.; og af tvunden Silke 164,040 Pd. v. 199,293 £., næsten Alt fra Frankrig. Udførselen fra England i samme Aar bestod af tvunden Silke til en Værdi af lidt over 1 Mill. £., hvoraf