Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silkebaand. 784 Silkebaand. omtrent Halvdelen gik til Frankrig, Resten mest til Holland og Belgien. — I Aaret 1867 udgjorde Indførselen til England af Coconer og Affald c. 23,000 Cwts., af raa Silke ben- ved 6 Mill. Pd., hvoraf c. 4 M. Pd. fra Ægypten og l3/4 M. Pd. fra Frankrig, og af tvunden Silke 196,188 Pd., næsten Alt fra Frankrig. Silkebaand forfærdiges i mange for- skj ellige Arter, som alle kunne henføres til 2 Hovedklasser, nemlig glatte (unis) og mønstrede (façonnés). De glatte Silkebaand kunne igjen inddeles i 2 Hovedsorter, nemlig Atlasbaand (Satin) og Lüstringsbaand (Taffetas). De ældre Benævnelser paa lærredsvævede Silkebaand, saasom Passefins, Renforcés, Glacébaand, Gros de Tours etc., bruges nu saa godt som slet ikke mere i Handelen. Satin-Baand for- færdiges af et mere eller mindre godt Ma- teriale-og blive, naar de bestaa af hel Silke, vævede raa og derefter farvede, imedens alle Taffetasbaand derimod ere vævede af farvet Silke med Undtagelse af de allersimpleste Sorter, der anvendes til Cigarbaand o. dsl. At væve Atlas og Bomuld sammen i raa Vare og derefter farve dem, er endnu ikke rigtig lykkedes, idet Bomulden er tilbøielig til at antage en anden Farve end Silken. Det glatte Baand bestaar afKjeden (chaîne), Islætten (trame) og Kanten (lisière), hvilken sidste sædvanlig frembringes derved, at en tynd Bomuldstraad overspindes med Silke enten paa den ene Side (simple face) eller paa begge Sider (double face); Kanten bliver derved ophævet og fremstilles saaledes næsten paa alle sorte eller couleurte Taffetatsbaand, sjeldnere paa Satinbaand. Mønstrede Silkebaand, der tidligere spillede en stor Rolle, navnlig til Bøndernes Natio- naldragter, have, siden disse mere og mere forsvinde, ikke nogen stor Betydning. Der gjøres hver Saison store Anstrængelser fra Fabrikanternes Side for at tvinge Liv i denne Artikel, og der forfærdiges ogsaa meget smukke Tarer, som ogsaa benyttes endel til Pynt paa Damehatte, Brystsløifer etc.: men de glatte Baand udgjøre dog i Nutiden den overveiende Del af Forbruget af Silkebaand. Mønsteret i de façonnerede Baand frembrin- ges enten ved Kjeden (Effet de chaine) eller ved Islætten (Effet de trame), det sidstnævnte i Regelen ved Jacquardvæven. Begge disse Maader til at frembringe Mønstre kunne varieres i det Uendelige, men selvfølgelig ere de Baand de kostbareste, i hvilke Møn- strene ere frembragte ved Hjælp af Jacquard- væven. — Moirerede Silkebaand ere egentlig ikke nogen stabil Artikel, men fremkomme nu og da dicterede af Modesmagen, baade sorte og couleurte; sædvanlig er det riflede Baand, som ved at føres imellem ophedede Valser gives dette Udseende (s. Moiré). De Baand, som skulle anvendes hertil, maa dog være vævede med særlig Omhu og Accura- tesse, da Moirémønsteret ellers let bliver uskjønt og forvisket. Man forfærdiger ogsaa Baand med »Faille moirée« paa den ene Side og »Satin« paa den anden. I den sidste halve Snos Aar, da Frem- skridtet paa det hele industrielle Omraade har været saa almindeligt og baade Chemien og Techniken have givet Fabrikanterne saa- mange Hjælpemidler ihænde til at producere Varer, som baade ere billige og have et i Forhold til Prisen elegant Udseende, er der for Silkebaands Vedkommende navnlig to Opfindelser, der have havt en gjennemgri- bende Indflydelse paa Fabrikationen. Den ene af disse er Anvendelsen af Affaldssilke, nemlig de korte Taver, som falde af ved Spindingen af Silke og som tidligere betrag- tedes som værdiløse. Ved en ehemisk Proces bringes disse korte Taver til at hænge sam- men, og de danne da det under Navnet Chappe bekjendte Materiale, som nu anven- des i stor Maalestok til Fabrikation af Silke- baand , navnlig af de simplere couleurte Taffetas Kvaliteter, idet det er meget godt modtageligt for Farvning. Den anden Me- thode er Anvendelsen af Bomuld, som navn- lig benyttes meget til de atlas vævede Baand, hvis Retside kun bestaar af Silke, der dæk- ker Bomulden. Endvidere har Chemien læB Fabrikanterne ved Hjælp af vægtfulde og olieagtige Stoffer at besvære Silken saaledes, at Baandene baade erholde en større Vægt og et kraftigere Præg, saaledes som nærmer1' omtalt under Artiklen » Silketøier«. Før Baands Vedkommende gjælder dette hoved- sagelig om de sorte, som i Handelen ere be- kjendte under Benævnelserne Musselin Ripsbaand (Faille), Satinbaand med Vrang' side af Faille etc., idet den couleurte Silk0 ikke kan besværes i den Grad som den sort0' Den nyere Tids lettere Communication^ midler have bragt en Mængde chinesisk bengalsk Silke paa Markedet, som megøt almindelig benyttes til Islætten i Silkebaanjy Tidligere anvendte man til de bedre Kyb1' teter Silkebaand udelukkende italiensk Sil»0- enten halvkogt eller lielkogt; men denne dels langt kostbarere og dels ikke ov01 kommelig i tilstrækkelige Kvantiteter; oe benyttes dog hyppig til Kjeden i Baand0111 ’ idet den er stærkere, egalere og i det B® taget bedre behandlet end de fleste and1 Sorter. > Fabrikationen af Silkebaand drives stærke^ i Frankrig, navnlig i St. Etienne, Lyon ^ Chaumont, samt i Schweiz i Byerne Bas^ Zürich, Aarau, Zofingen, Luzern og i Egne ogsaa paa Landet. For den noi'djV^ Handel er det navnlig Fabrikerne i St. f enne og Basel, som have størst Betyd®1 » I den førstnævnte af disse Byer onffv Fabrikationen saavel de fineste som de sin 1 leste Kvaliteter og drives af nogle enk0 større og en Mængde smaa Fabriker, iDie Fabrikationen derimod i Basel, hvor hovedsagelig tilvirkes Mellemkvaliteter, ^ sten udelukkende er i Hænderne paa enK0^ større Fabrikanter, som ere bekjendte , deres store Rigdomme. De Baselske Ban fabrikanter danne et Slags Patriciat, 1 w Ahner kunne forfølges flere Aarhuiuu0 q tilbage i Tiden og hvorfra der er udg*^ mange udmærkede Mænd, som have SJ et