Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Siikebæverskînd. 735 Silketøjer. sig berømte som Videnskabsmænd, Opdagel- sesreisende etc. Adskillige af disse Familiers Navne, saasom du Barry, Sarasin, Passavant etc., tyde paa iransk Oprindelse og stamme rimeligvis fra indvandrede Huguenotter. En- del af Baandfabrikanterne i Basel have i den nyere Tid overført deres Fabrikation til Säckingen paa den modsatte Side af Rhinen for lettere at kunne arbeide indenfor den tyske Toldforening. — I Tyskland forfær- diges der mange Silkebaand i Elberfeld, Bar- ben, Krefeld, Iserlohn, Köln og flere Steder i Rhinegnene. Mange af disse Fabriker ere meget betydelige og beskæftige sig næsten udelukkende med Fabrikationen af sorte Silke- bånd, imedens dog de fleste desuden ogsaa tilvirke andre Artikler, saasom Besætnings- sager, Lidser, Snore o. dsl. ; i St. Etienne og Basel ere derimod Fabrikationen af Silke- bånd en Specialitet. — Østerrig har navn- % i Wien en Mængde Fabriker, som efter- børe alle de franske, schweiziske og hol- landske Sorter, der mest forsendes til Polen, Italien og Levanten; her i Norden ere deres rubricata saa godt som ukjendte. — Holland Bar ogsaa endel Baandfabriker, navnlig i Harlem, hvor der mest væves glatte Baand. y- I England forfærdiges der meget smukke Baand i Coventry og Omegn, ligesom ogsaa 1 C°ngleton i Chesshire, Leek i Stafford- shire etc. Disse Baand komme mest i Han- delen over London; men paa Grund af deres bøie prjg kunne de ikke concurrere med lastlandets Fabricata og forbruges derfor mest i selve Landet eller forsendes til over- fiske Lande. Men desuden indfører England ?ange Silkebaand fra Udlandet; Værdien af .'udførselen i Aaret 1876 udgjorde saaledes seien i Aaret icwo uagjuiue sddieues 1^18,051 £., hvoraf for c. l’L Mill. £. fra Frankrig og Resten fra Holland og Belgien. 1 samme Aar udførte England Silkebaand til b Værdi af 201,654 £., hvoraf for 138,429 £. b Australien, Resten mest til Amerika og Mrika. — Ogsaa i Italien væves der mange ^ kebaand, især i Mailand og Bologna. — r*1 tøfløilsbaand ere tidligere kortelig om- fc<e. Un(Ier Bogstavet F. L^Ukebæverskimd s. Bæversæl- nuJdeskind. Milte en er en Slags smaltribbet, broget lribet, atlasagtigt Manchester fra England ß Irankrig; ensfarvet og ikke trykket kal- jb det Etockcords eller Eatokeen. Tyske .uoi'liguiuger deraf komme i Handelen under Na^n af Thikset. Mlkeliareliaar s. Kaninhaar. Mllteiimsliiig s. Musiingesilke. rj, Milteplante, (Asclepias gigantea), V Heidenpflanze, er en i Ostindien, Sy- k V og Ægypten hjemmehørende Plante, silv Hføkapsler ere fyldte med fine, hvide, Sai, isende Trævler, som lade sig spinde for [{l0n me(I Bomuld, fin Faareuld eller Silke c°ta. at forarbeides til Tøier, saasom Tri- UvH^evarer eIC-’ °S som ligeledes kunne be- avjtes til Hatte og til Udstopning. Ogsaa Uen f Planter af denne Slægt levere en rig- ide Plantesilke, saaledes Asclepia syriaca fra Nordamerika, hvis Frøuld benyttes til at blande mellem Bomuld og Silke og hvis unge Skud i Amerika spises som Asparges. Denne Plante blev for en Snes Aar siden overført til Tyskland og dyrkes nu der flere Steder i det Store, saasom i Münsterberg i Preussen, hvor der i en egen Fabrik tilvirkes Strøm- per, Handsker, Baand etc. af dens silkeagtige Trævler. Den lader sig nøies med let Sand- jord, kan naa en Høide af indtil 2 Meter og skyder i Juni røde, katostlignende Blomster; de c. 8 Ctm. lange og 2 Ctm. tykke Frø- kapsler springe op om Efteraaret, naar de ere modne, og give da en rig Høst af hvide, atlasglinsende Trævler. Af 1 Morgen Land (henved 1jì d. Td. L.) kan man ved en Mid- delhøst avle c. 100 Pund Trævler, som i Tyskland betales med 3 à 4 Kroner pr. Pd. Plantens Stengier give ogsaa en Art meget god Hør, hvoraf der uden nogen Blegning, men kun ved en gjentagen Udkogning i Sæbevand, kan tilvirkes blændende hvidt Garn, ligesom ogsaa godt Papir. Silketøier eller Siikevarer danne en Klasse af de mest forskjellige, næsten ude- lukkende til Luxus tjenende Stoffer af Silke, imedens man dog ogsaa hertil henregner de saakaldte Halvsilke var er, i hvilke enten Kje- den eller Islætten bestaar enten af Bomulds- garn, Linnedgarn eller fint Uldgarn. Fabri- kationen af Silketøier er i flere Lande en af de vigtigste Industrigrene, som navnlig i den nyere Tid, da den almindelige Velstand og med den ogsaa Smagen for Luxus og Ele- gance er tiltagen næsten i alle Lande, er gaaet betydeligt fremad saavel med Hensyn til Fremstillingen af smukke og gode Varer som til en mere udstrakt Brug af disse end tidligere. Den blev først dreven i Italien, hvor Fabrikerne i Florents, Mailand, Turin, Como, Bergamo og flere andre Byer i det nordlige Italien i lang Tid leverede de fleste og smukkeste Silketøier, men om ogsaa disse Fabriker endnu stedse ere af Betydning, saa ere de dog især i den nyere Tid bievne over- fløiede af de franske Fabriker, navnlig i Lyon; thi navnlig i smukke mønstrede Stof- fer er denne By, hvad Smag, Elegance og Originalitet angaar, endnu ikke bleven over- truffet af nogen anden. Desuden findes der i Frankrig betydelige Silkevarefabriker i Pa- ris, Nimes, Avignon, Tours og flere andre Byer. Antallet af Silkevævestolene i Frank- rig udgjør omtrent 85,000, hvoraf 35—40,000 findes i Lyon og dens Forstæder. — Schweiz staar i flere Henseender omtrent ligesaa høit som Frankrig, navnlig hvad Fabrikationen af glatte Silketøier og Baand angaar, og Til- virkningen af Artikler til mere almindeligt Brug er endogsaa i Schweiz større end i de franske Fabriker, som lægge større Vægt paa at tilvirke . Stoffer, der udmærke sig ved Skjønhed, Glans og et rigt Udseende. Kan- ton Zürich og derefter Basel ere Hovedplad- serne for denne Industri i Schweiz, og deres Fabricata have overalt vundet et smukt Navn for Soliditet og Billighed. De derværende Vævestoles Antal er henved 40,000. — I