Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Siiketøier. 786 Silketøier. Tyskland drives denne Industri navnlig i den preussiske Rhinprovins, i Berlin, Augsburg etc. i stort Omfang. I Rhinprovinsen er Byen Krefeld Midtpunctet for en i en be- tydelig Omkreds, der ogsaa omslutter Byerne Rheydt, Vierson, Mühlhausen, Geldern etc., meget livlig Fabrikation af mange Sorter Silkevarer og Baand, som finde Afsætning vidt omkring, imedens Elberfeld og dens nærmeste Omegn mere befatter sig med For- færdigelsen af Silketørklæder og Halvsilke- stoffer. I Berlin er Fabrikationen af Silke- varer ligeledes tiltagen stærkt i de senere Aar; men man stræber i Almindelighed der kun efter at levere billige Stoffer, hvilket selvfølgelig kun kan ské paa Bekostning af Varernes Kvalitet, Bredde etc. — I Sachsen væves der smukke Silketøier i flere Byer, saasom i Annaberg, hvis Fabrikation dog mest bestaar af Possementarbeider. — I Østerrig er Wien Hovedsædet for en betyde- lig Silkevarefabrikation, som med Hensyn til flere Sorter leverer noget Fortrinligt, navn- lig Taft, forskjellige svære Stoffer, Tørklæder og Baand, ligesom ogsaa Halvsilketøier i Mængde. Denne By forfærdiger for 12 Mil- lioner Fl. Silke aarlig og concurrerer i Baand endogsaa med Frankrig. — England tilvirker mange og smukke Silkevarer, men mest til Forbrug i Landet, da det i Udlandet ikke kan concurrere med de andre Fabrikers Pri- ser og er beskyttet imod den franske Con- currence ved en passende Indførselstold. Alligevel udfører England Silkevarer af Lan- dets egne Fabricata til en Værdi af c. 1% Mill. £. aarlig. De betydeligste Fabriker Andes i Spitalflelds (London) og Manchester. — I Rusland er Fabrikationen af Silkevarer tiltagen meget i den nyere Tid; Hovedsædet derfor er Moskau og dens Omegn. — Ogsaa China leverer endel Silketøier i Handelen, som dels gaa til Europa over England, og dels forsendes i store Kvantiteter til Nord- amerika. At anføre alle de mangfoldige Sorter Silke- varer, der forekomme i Handelen under en Mængde forskjellige Navne, som de vexlende Moder ligesaa hurtigt skabe,; som de ofte efter kort Tids Forløb igjen lade dem for- svinde, vil ikke være muligt. De væsentligste Sorter ville imidlertid Andes omtalte i sær- lige Artikler under deres respective Benæv- nelser, og vi skulle derfor her kun give en kort Fremstilling om, hvorledes man i Al- mindelighed kan klassiAcere alle Silkevarer. Efter den til disses Fabrikation anvendte Silke falde de i 3 Klasser, nemlig Stoffer af helt kogt Silke (tout cuite), af halvt kogt (demi cuite eller mi-cuite), eller af en Blan- ding af disse to Silkearter. De smukkeste og varigste ere de, hvori baade Kjeden og Islætten bestaa af helt kogt Silke, hvorved Stoffet faar etAnere og langt mere glinsende Udseende og en smukkere Farve, end om det var vævet af halvt kogt Silke. I de øvrige ere som oftest kun Kjeden (chaine) helkogt (tout cuite), imedens Islætten (trame) er halvkogt (mi-cuite), det vil sige, at den der- til anvendte Silke kun er saavidt degum- meret, at den er bleven bøielig (souple) og godt modtagelig for Farve. De mere ordi- naire Kvaliteter have en mi-cuite Kjede, og de simpleste, som have baade halvkogt Kjede og Islæt og som ere temmelig matte og glansløse, kaldes tout souples. Til disse sidste henhøre kun de billigste Artikler, saa- som ordinairt Florence, Marcelline, stribede eller simple glatte Kjoletøier etc., hvilke Stoffer ogsaa have den mindre gode Egen- skab, at de let modtage Pletter. — Efter Yævningsmaaden inddeler man Silketøier i følgende 5 Klasser: 1) Glatte, lærreds- eller taftagtig vævede Stoffer (Etoffes unies). Ved Taft forstaas i Almindelighed et let, glat, ganske af kogt Silke vævet Silkestof, hvis Kjede bestaar af Organsinsilke, imedens Islætten er Trama; specielle Sorter deraf ere Foertaft, Avignon, Florence, Kjoletaft etc. Det saakaldte Halv- taft eller Halvflorence har Kjede af Silke og Islæt af Bomuldsgarn. Dobbeltaft eller Marcelline har Kjede af 2traadet Organsin og Indskud af 1, 2 eller 3traadet Trama. Lu- strine væves af den smukkeste, stærkt glin- sende Silke. Gros kaldes tætte, taftagtige Stoffer, som baade i Skud og Kjede indeholde særlig tykke Traade. Foulard, som nu mest anvendes til Lommetørklæder, Halstørklæder etc., imedens det tidligere udgjorde en stor Artikel, har Kjede af utvunden Raasilke i enkelte Traade og Islæt af Floretsilke; det færdigtvævede Tøi koges, farves og paatryk- kes Mønstre. Stramin eller Stramei bestaar af Bomuldsgarn, der spiralformet er over- spundet med Silke. Gros de faille er vævet paa samme Maade som de ovennævnte Stoffe1'» men har et forstærket, flerdobbelt Indskud, der danner en Art Ribbe (Grain); i Reps» Epinglé, Gros de Suez o. fl. vexler dette forstærkede Indskud med enkelte Skudtraade- Disse grainagtige Stoffer forekomme under mange andre Benævnelser, saasom Gros d® Paris, de Tours, d’Orleans, de Berlin, Poult de Soie, Gros grains, Gros varié, Drap de France, de Lyon eller Cachemir, hvilket sidste er mindre ribbet, men meget stærk)- De ribbede Stoffer adskille sig ogsaa hj) de taftagtige derved, at Silkens naturlige Glans er noget dæmpet (touffé). 2) Kiprede Stoffer (Etoffes croisées) sand atlas vævede Tøier (Satins). Hos de først' nævnte, saasom Serge, Levantine, Satin TufC' Satin merveilleux, Rhadames, Satin de Chiù etc., bevirke de fremtrædende og i on vl regelmæssig Fordeling liggende Kjedetraafl en skjævtliggende Kiper, imedens disse ko de sidste ligge saa tæt sammen, at de 11 gjøre en sluttet Overflade uden synlig Kipe(’ hvorved Stoffet erholder en udmærket GLn ) Da hos disse Stoffer fortrinsvis Kjeden dan- ner den Flade, der viser sig for Øiet, 8 egne de sig, især de egentlige Atlasse) meget godt til Anvendelse af et andet N teriale til Islætten, og mange Sorter At (s. d.) væves derfor med Bomulds Indsku > hvorved de blive meget billigere, end om vare helt af Silke.