Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silketøier. 737 Silketøjer. 3) Figurerede eller façonnerede og bro- cherede Stoller af almindelig Vævning for- færdiges paa den saakaldte Trædemaskine ; hertil høre de mere ordinaire Armures (s. d.) ligesom alle de Stoffer, som forbinde en glat eller kipret Grund med paalagt Atlasvævning (Cannelées, Satinées etc.). 4) Jacquard-Stoffer eller figurerede Tøier af en mere compliceret Fabrikation forfær- diges paa Jacquardvæven, som vil findes tid- ligere omtalt under sit Navn. Disse Stoffers smukke Mønstre og Farvevirkninger dannes dels ved en kunstfærdig Sammenslyngning af Kjede- og Islættraadene (Damas, Broderies, s. disse), ofte med Anvendelse af dobbelt Kjede, og dels ved Indskud af brogede Far- ver paa en ensfarvet Grund (Lancés, Brochés, Pompadour) og vise Fabrikationen i dens høieste Fuldkommenhed. (Sé »brocherede Tøier«.) Forskjelligheden og Mangfoldigheden af Jacquardstofferne er overordentlig stor, saavel som de Benævnelser, hvorunder de forekomme. I Halvsilke tilvirkes der lige- ledes mange smukke Jacquardstoffer, saasom Damaster, Coteline til Meubel- og Vognbe- Dæk etc. 5) Klare eller aabne Stoffer slutte sig Bærmest til de lærredsagtig vævede, fra hvilke de tildels kun adskille sig derved, at deres i eu vis Afstand fra hverandre liggende Kjede- °g Islættraade ikke danne noget sluttet, men et løst, mere eller mindre gjennemsigtigt Stof. TÜ disse høre navnlig Gaze, Krep, Sigteflor, Marly og Barège, som alle ville -hades omhandlede i særlige Artikler. 6) Fløilsvævede Stoffer (Etoffes veloutées) ere ligeledes nøiere beskrevne under Artik- lerne Fløil, Plyds, Felpel og Yelours. Det er en Selvfølge, at et Naturproduct s°m Silke allerede i sig selv kan være af tøeget forskiellig Beskaffenhed, men ogsaa Ved den videre Fabrikation undergaar den here Behandlinger, hvorved den kan tabe i Dodhed, og det er navnlig ved Farvningen at Silken meget ofte forfalskes ved at til- sættes Stoffer, som bringe den til at svulme % og i høi Grad forøge dens Vægt. Tyskerne haide dette at »besvære« Silken, gjøre den tung; Franskmændene skjelne imellem at fylde eller chargere Silken, at overfylde eller surcharger o den, og endelig at paaklæde den. Den Vægt, som den naturlige Silke taber ved at behandles med de forskjellige Vædsker ^Farverierne, forlangte man erstattet med Farvestof, hvilket kaldtes at chargere Silken, eller som det i Frankrig benævntes i Sort- Jarveriet: »noir poids pour poids«. Denne yhargering har gammel Hævd og betragtes 1 Almindelighed ikke som en Forfalskning. 1 den nyere Tid har man derimod begyndt at overfylde Stofferne ved Farvningen, saa- ledes at man faar Silkevarer, der veie det dobbelte, tredobbelte, ja indtil firdobbelte af den virkelige Silkemængde, som de indeholde. Denne Overfyldning med Farvestof er en bgefrem Forfalskning, som skér paa Beköst- ig af Silkens gode Egenskaber, idet dens Dians, Blødhed, Elasticitet og Seighed der- ved betydelig forringes. Silken svulmer der- <f. Hjorth: Varelexikon. ved op, og man har iagttaget, at dens For- øgelse i Rumfang staar i et kjendeligt For- hold til dens Forøgelse i Vægt. Saadanne overfyldte Silkestoffer have ingen Soliditet og danne et mat Product, som er ru at føle paa, som let brækker og kun er af ringe Varighed. Klipper man en lille Strimmel af saadant Silketøi og antænder den, saa brænder den ligesom Fyrsvamp uden Flamme; den vedbliver at gløde og efterlader efter Forbrændingen en Mængde rødligbrun eller brunligsort Aske, som smitter af paa Fingrene. Ved Optrævling af et saadant Stykke Silke- tøi vil man let bemærke, hvor skjøre de en- kelte Traade ere, saa at man endogsaa ved kun at bøie Traaden imellem Fingrene kan faa den til at knække over. Denne over- fyldte Silke lider desuden af en anden meget væsentlig Feil, nemlig den, at den omdanner sig naar den opbevares, selv om den ikke bliver brugt, idet den undergaar en langsom Iltningsproces, en langsom Forbrænding. Ved fugtig Silke, som er ophobet i Masser, kan Iltningen fremskyndes og Varmen stige saa betydelig, at der bevirkes Selvantændelse; dette finder især Sted ved de overfyldte Silke- tøier, der indeholde meget Jernsalt, som ikke fuldstændig er gaaet over fra Foriltetilstan- den til Tveilteformen. Den jerntveilteholdige Askemængde, som bliver tilbage ved Forbræn- dingen af saadanne Silkestoffer, er meget betydelig. Ved »Paaklædningen« af Silken forstaas ligeledes en Forøgeslse af Vægten; men her anvendes Stoffer, som ikke directe høre hen under Farvningen eller andre Dele af Fabri- kationen. Man paaklædte først Silken med Lim eller Melasse, men dette gav ikke til- strækkelig stort Udbytte for de bedrageriske Fabrikanter, og man tog derfor sin Tilflugt til de meget vægtfyldige Blysalte, især Bly- sukker (eddikesurt Bly), Blyhvidt (kulsurt Bly), Chromgult (chromsurt Bly) etc. Ogsaa andre Stoffer, saasom Lerjordsalte, Tinsalte, arseniksyrlet Kobber o. dsl., ere benyttede til at besvære eller paaklæde Silken. Disse Forfalskningsmethoder skulle først være bragte i Anvendelse i de rhinpreussiske Fabriker og i Basel; men ved Concurrences Tryk have de efterhaanden vundet almindelig Udbredelse i alle Silkevarefabrikerne paa Continentet og bidraget til i høi Grad at forringe Silkestof- fernes reelle Værdi og Varighed. Men des- uden ere de ovennævnte Forfalskninger med Blysalte meget farlige for Sundheden baade for dem, som bære saadanne Tøier, og navn- lig for dem, som forarbeide dem og nødes til at indaande det giftige Støv eller som ved at afbide Traaden eller fugte den med Munden ved Trædningen optage Giften i deres Legemer. En væsentlig Grund til, at disse Methoder have vundet saa stor Udbre- delse, maa ogsaa søges dels i Modens Magt og dels i Smagen hos Publicum, som sæd- vanlig forlanger tunge, glansfulde Stoffer, og som, om ogsaa Fabrikanten gjør opmærksom paa disses Uholdbarhed, dog som oftest fore- trække dem for den noget lettere, men ufor- falskede Silke. Desuden har man ogsaa brugt 47