Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Silketøjer. 738 Simiritræ. at behandle den overfyldte Silke med Olie og Oliesæbebade for at gjøre den mere seig og bibringe den en større Glans; ogsaa saa- dan Silke er udsat for Selvantændelse og bar den Egenskab, at den fedter, som det kaldes. Forfalskninger som de ovennævnte ville i Almindelighed bedst kunne opdages ved Hjælp af Mikroskopet, ved hvilket man tillige vil være istand til at maale de enkelte Traa- des Tykkelse og undersøge de Forandringer i Structuren, som de have lidt ved de che- miske Stoffers Indflydelse under Farvningen. Man vil under Mikroskopet let opdage smaa Krystaller af Sukker og af Blysalte, og ofte ogsaa Smaadraaber af Olie, hidrørende fra Sæbebade, der anvendes for at gjøre den overfyldte Silke mindre skjør, og man vil navnlig kunne skjelne, om Silken indeholder Trævler eller Traade af andre Vævestoffer. Med Hensyn hertil henvise vi til Artiklen »Mikroskop«, hvor Brugen af dette Instru- ment er nøiere beskreven, og hvor der tillige findes Afbildninger af de vigtigste vegeta- bilske og animalske Trævlestoffer i forstørret Maalestok. — Om Silken indeholder Bly- sukker eller et andet i Vand opløseligt Bly- salt — i hvilket Tilfælde den har en sødlig, senere noget sammensnærpende og metallisk Smag — vil ogsaa kunne prøves ved at op- hænge en lille Strimmel af Silkestoffet i et Beagensglas, som er fyldt med en fortyndet Opløsning af Jodkalium; dersom Stoffet da er blyholdigt, bliver Vædsken efter nogen Tids Forløb gullig, derpaa viser der sig gul- lige Striber og tilsidst smaa glinsende, gule Krystaller af Jodbly, som samle sig paa Bunden af Glasset, og dette i desto større Mængde, jo mere blyholdig Silken har været. Danmark indførte i Aaret 1880 af Helsilke- varer 52,906 Pd., af Halvsilkevarer, nemlig saadanne, hvori enten Bending eller Islæt, Yder- eller Betside ere helt af Silke, 74,187 Pd., og af saakaldte Kvartsilkevarer, hvorved forstaas alle Manufacturstoffer, hvori der inde- holdes Silke, om ogsaa kun i ringe Mængde, 55,486 Pd. Udførselen i samme Aar af disse 3 Grupper Silkevarer udgjorde resp. 1,301, 3*188 og 1,168 Pd., hvoraf Størstedelen gik til Sverig. Norge indførte i 1879 2,614 Pd. Silkefløil, værd 104,600 Kr., 10,468 Pd. Helsilkevarer v. 460,000 Kr. og 22,630 Pd. Silkevarer med Iblanding af andre Stoffer v. 181,000 Kr. Der udførtes næsten Intet. Sverig indførte i 1878 40,645 Pd. Helsilke- varer til en Værdi af 1,442,000 Kr. og 126,583 Pd. andre Silkevarer værd 1,518,477 Kr.; Udførselen var kun et Par tusinde Pd. England indførte i 1876 fra Lande udenfor Europa, navnlig fra China og Ostindien, Helsilke varer til en Værdi af 260,331 £., og fra Lande i Europa Silke- og Atlasstoffer til en Værdi af c. 7 Millioner £., hvoraf for c. 6 Mill. £. fra Frankrig; endvidere Silkefløil v. 827,608 £., hvoraf for 348,090 £. fra Hol- land, for 404,694 £. fra Belgien og for 73,794 £. fra Frankrig; Hatteplyds af Silke v. 51,597 £., næsten Alt fra Frankrig, og Silkebaand til en Værdi af 1,793,086 £., hvoraf for over l1^ Mill. £. fra Frankrig. Af Silkevarer, blandede med andre Stoffer, indførtes der for 1,883,742 £., hvoraf ligeledes for over U/2 Mill. £. fra Frankrig. Af Landets egne Fabricata udførte England i 1876 lidt over 2*/2 Mill. Yards Alen varer helt af Atlas eller Silke til en Værdi af 473,227 £., dernæst Shawler og Tørklæder værd 316,813 £., Helsilkebaand v. 201,654 £., Blonder og Kniplinger v. 196,905 £., og andre Helsilkevarer v. 332,891 £. — Af Silke- Alenvarer, blandede med andre Stoffer, ud- førtes c. 1,3 Mill. Yards værd 174,820 £. — Desuden udførtes af de til England indførte Silkevarer endel til en Værdi af 182,000 £. I England var Indførselen af fremmede Silkevarer forbudt indtil Aaret 1826, uden at dog Landets Silkevareindustri derfor havde naaet noget liøit Standpunkt. Først efterat dette Prohibitivsystem var blevet hævet efter Forslag af Huskisson, erholdt Industrien et saa betydeligt Opsving, at den siden den Tid trods gjentagne Toldnedsættelser for udenlandske Silkevarer (1836 og 1847) er bleven mindst tre Gange større end tidligere og nu beskæftiger over 110,000 Stole. Eng- land forarbeider mest chinesisk Silke og le- verer derfor hovedsagelig temmelig billige og mere ordinaire Stoffer; i de senere Aar producerer det dog ogsaa alle Slags Alen- varer af fortrinlig Kvalitet, navnlig i London (Spitalfield), Manchester og Macclesfield. Silkeuld s. Uldtræet. Silke, vegetabilsk s. Silkeplante. Sillery s. Champagnevine. Simarubabark (Cortex Radicis Si- marubce) er Barken af Boden af Simaruba amara og Simaruba glauca, hvoraf den første voxer i Cayenne og den sidste paa Jamaica, St. Domingo og andre vestindiske Øer. Den fra Cayenne foretrækkes til medicinsk Brug og kommer i Handelen i c. I1/, Meter lange 3—4 Mm. tykke, sammenrullede og efter Længden sammenlagte Stykker, er trævlet, løs, bøielig, meget seig, udvendig lysebrun, indvendig hvidgul, uden Lugt, men af en meget bitter, dog ikke sammensnærpende Smag, oger udvendig besat med runde Ophøi- ninger, der ere skarpe at føle paa. Sima- rubabarken af S. glauca, som i Handelen al- mindelig kaldes Jamaica S., er tykkere i Gjen- nemsnit, blegere og mere bitter end Cayenne- barken, men ligner den ellers meget. Den angribes ikke af Insekter. — Simarubabark be- nyttedes tidligere meget i Medicinen og ansaas for at være et fortrinligt Middel imod For- døielsessvagheder, Diarrhoe etc., men den anvendes nu kun sjelden. Den indeholder et Bitterstof, Quassit, som anses som den virk- somme Bestanddel, og desuden noget ætherisk Olie og en harpixagtig Substante. Similor s. Semilor. Simiritræ kaldes Vedet af Animetræet, som afgiver Animegummi (s. d.) ; det er meget fast, af en smuk brun Farve med mørke Aarer og anvendes hyppig i Amerika til Meubler, ligesom ogsaa til Maskindele, Bygningsarbeide etc. Af de paatværs gjen-