Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sinai-Manna. 739 Skarntyde. ûemskaarne tykke Bødder forfærdiges meget smukke flammede Bordblade. Sinai-JHaima s. Jordmandler. Sinapis s. Sennep. Singront, Vintergrønt eller lille Epheu {Vinca minor) er en i de europæiske Skove voxende stedsegrøn Halvbusk med 4—6 Ctm. lange og omtrent halv saa brede, ovale, stive, mørkegrønne, læderagtige Blade, som under- tiden føres i Apothekerne under Navn af Herba Vincæ pervincæ eller Vincæ minons; et Afkog deraf anvendes som Gurgle vand. Ogsaa Bladene af den store Singrøn (Vinca Wajor) ere bievne benyttede i Medicinen. Sinter kaldes i Mineralogien de ved bandets Fordampning afsatte Stoffer, der miten forekomme som et Overtræk paa Stene °S Plantedele, eller i hele Lag, ligesom og- saa i Form af Drypsten. De afsættes især Ad varme Kilder og benævnes efter deres Hovedbestanddcle Kalksinter, Kilselsinter ete. Sipimkel, spiselig s. Trepang. Strraki er et i Ostindien voxende Bør, ®°m ligner Sukkerrøret og er over 8 Meter bøit; det har en lyseblaa Farve og bærer Aeget smukke Blomster. . Sirsakas eller Cirsakas kaldtes op- fmdelig nogle ostindiske Bomuldstøier med bogede Striber af Silke. I Frankrig forstaar lrian nu derved et lignende Stof, hvis Striber gjennemvirkede med Guld- og Sølvtraade mønstrede med smaa brocherede Blom- sAr; de forfærdiges i Lyon, Nimes, Tours etc. Sirts s. Kattun. , Sirup (Syrupus) er det ukrystalliser- [Aæ Slimsukker, som flyder af eller bliver ulbage ved Baffinering af Sukker og som M længere Kogning ikke bliver til nogen Ast Masse. Det er en mere eller mindre Mørkebrun, tyk, klæbrig Yædske af en meget P) Cllj l/Ai ? fAendevin og Bum, til Forfærdigelse afBog- :rykkervalser, til Skosværte etc., og det er derfor A betydelig Handelsartikel. Den hyppigst bekommende eller udækkede Sirup bliver hibage ved Kogningen eller flyder først fra Akkerformene, førend de blive dækkede ; den mindre god end den, som flyder ud efter hakningen og som kaldes dækket eller Dæk- bup og som er lysere, renere og indeholder eMnu noget krystallisabelt Sukker, hvorfor ' °n ogsaa ofte igjen bliver omkogt med Baa- b'keret. Man skjelner imellem den fra den b8te og den fra den anden Dækning, af I jlke den sidste er den bedste og mest ind- Ndsrige, da den for største Delen bestaar . smeltet Sukker. Det indiske Sukker giver A bedre og mere velsmagende Sirup end ^jUnkelroosukker, hvorfor man undertiden dander den sidste, som nu hyppig forekom- br i Handelen, med den første, som i den Aere Tid tildels er fortrængt af den bil- bere Bunkelroesirup. En anden Art Sirup A den, som ved Tilberedning af Eaasukkeret i ' estindien, Amerika etc. bliver tilbage og Ammer i Handelen under Navn af Melasse; Kolonierne benyttes den hovedsagelig til Forfærdigelse af Bum. Ganske hvid Sirup vindes ved Fabrikationen af det hvide Kan- dissukker eller tilberedes i Apothekerne ved Kogning af hvid Melis med destilleret Vand under Navn af Syrupus Sacchari eller sim- plex. — God Sirup maa være indkogt saa tyk som muligt og have en, om ogsaa mørk, saa dog klar Farve og en ren, sukkersød Smag. Man maa opbevare den paa et køligt Sted, for at den ikke skal gaa i Gjæring, hvilket navnlig let sker med den tynde i Varmen. — Kunstig sammensatte Siruper ere Plantesafter eller Udtræk af Plantedele, som ere kogte med Sukker til Sirups Con- sistents, og som anvendes i Husholdningen og Conditorier, nogle ogsaa i Pharmacien. Til de sidste høre Altheasirup, Syrupus Al- thææ, Capillarsirup, S. Capilloruiii Veneris (s. Jomfruhaar), Hindbærsirup, S. Rubi Idæi, Mannasirup, S. Mannæ, Violsirup, S. Violarmi! og flere andre. Angaaende Gulerodsirup s. Gulerodsaft, Stivelsesirup og Kartoffelsirup s. Druesukker. Sisal s. Agave. Sitgult s. Skytgult. Sixpence, engelsk Sølvmynt = 45,40 Øre. Skalotteleg; (Allium ascalonicum) er en perennerende, ikke meget haardfør Løg- plante med rørformede Blade, hvidligt Blom- sterdække og temmelig smaa Løg, der skyde talrige Yngelløg. Man skjelner imellem al- mindelig Skalotte med smaa aflange, rødgule, temmelig skarptsmagmide Løg, og dansk Ska- lotte med lidt større, rødbrune Løg, der bedre taale Frosten. En større Varietet ere de saa- kaldte Kartoffelløg, som er den hos os efter Bødløg hyppigst dyrkede Sort. Skapolitli er et af Kiselsyre, Lerjord og Kalk bestaaende Mineral af hvid, graa, gul eller blaa Farve og af Haardhed = 5; det krystalliserer i det kvadratiske System og forekommer især i malmførende Lag, i kornet Tilstand ved Arendal i Norge og i Finland. Skarlagenfoær s. Kermes. Skarlagenlak kaldes en af Floren- tinerlak og Tinsalt tilberedt rød Maler- farve. Skarlagenokker er en af Jernvitriol ved Brænding tilberedt rød Farve, som især bruges til Glasmaling. Skarlagenrødt kaldes baade Carmin og Krap. Skarntyde, almindelig, ægte eller plettet (Conium maculatum), T. Schierling, Fr. Ciguë, E. Hemlock, er en over hele Eu- ropa og det vestlige Asien udbredt Plante, som ogsaa hyppig forekommer hos os paa Møddinger, ved Veikanter og paa Græsgange i Nærheden af Stranden. Det er en toaarig Skjærmplante med en opret, trind, indvendig hul, 1—2 Meter høi, blaadugget, forneden rødbrun eller mørk purpurfarvet, plettet Sten- gel, store mørkegrønne, tredobbelt fjersnit- delte Blade med lancetformede, halvfinnede Af- snit, der ere forsynede med en kort, hvid lille Braadspids, hvide Blomster og ægformede, 47*