Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Skavgræs. 740 Skibstvebakker. paa den ene Side fladtrykte Smaafrugter, der ere forsynede med 10 Ribber. Bladene have en sød, modbydelig skarp Smag og lugte i stødt Tilstand som Museurin eller som spanske Fluer. De føres i Droguerihandelen under Navn af Herba Coni! eller Cicutæ terrestris, og fortrinsvis anvender man i Medicinen det vinaandige Extract deraf, ligesom ogsaa det særlig fremstillede, sædvanlig af Frøene til- beredte virksomme Stof Coniin (s. d.), som j er meget giftigt, idet det laminer Rygmar- | vens Virksomhed. Det af Bladene tilberedte Pulver maa opbevares i godt lukkede Glas. — Skarntyden bliver ikke sjelden forvexlet med andre lignende Skjærmplanter, hvorfor man ved Indsamlingen nøie maa bemærke de ovenfor omtalte Kjendetegn; vi skulle af saa- danne Planter nævne vild Persille (Æthusa Cynapimn), vild Kjørvel (Anthriscus sylve- stris) og Gifttyden (Cicuta virosa) (s. d.). Skavgræs eller Vinter-Padderokke (Equisetum hiemale), T. Schachtelhalm, er en i fugtige Skove voxende Plante, hvis 1—11ii Meter høie Stengel af en Penneposes Tykkelse har skarpe, ophøiede Striber paalangs, hvorfor den i tildels tørret Tilstand benyttes af Snedkere og Dreiere til at slibe og polere Træ, Ben etc. med Vand; i tør eller aldeles vaad Tilstand er den for skjør. Man und- gaar Knuderne, der let ridse, og benytter kun de mellemliggende, med en ru, furet, kiselholdig Skal bedækkede Rør. Man er- holder den i runde Baller især fra Rhineg- nene. Den indeholder en gul, krystalliserbar Substants, Flaveqvesitin, som er et fortrin- ligt Farvestof, især for Bomuld, som man har beitset med Alun; dette Farvestof skal i Godhed ganske staa ved Siden af Vau. — En mindre Sort Skavgræs, Equisetum arvense, der voxer som Ukrudt og bruges i Hushold- ninger til at skure og pudse Metalkar, blev tidligere benyttet i Medicinen som et urin- drivende Middel. Skeblad, veibredbladet (Alisma Flan- tago) er en hos os hyppig i Moser og ved Søer og Veikanter vildtvoxende Plante med ægformige, bueribbede Blade og lyserøde eller hvide Blomster; den formenes at være giftig for Kvæget. Skedevanrt s. Salpetersyre. Skeurt (Cochlearia officinalis), T. Løffelkraut, Bitterkresse, er en ved Havky- sterne i de nordlige europæiske Lande vildt- voxende og ogsaa i Haver dyrket Plante af Korsblomsternes Familie med næsten runde eller noget nyreformede, stilkede, kjødfulde og ganske glatte Rodblade, siddende, aflange, bugtet tandede Stengelblade og hvide Blom- ster. Den c. 16Ctm. høie Stengel er kantet og deler sig i Grene. Hele Planten har en bitter, saltagtig, skarp, karseagtig Smag og en balsamisk Lugt; den indeholder en skarp, svovlholdig Olie, der har megen Lighed med Sennepsolie. Da den ved at tørres taber al sin virkende Kraft, saa benyttes kun den frisk deraf udpressede Saft, som er et af de virk- somste Midler imod Skjørbug og som ogsaa anvendes til Foraarskure som et blodrensende Middel; paa samme Maade benyttes en Tine- tur af den friske Plante. Den ved Destilla- tion af den friske Urt med Vinaand tilberedte Spiritus benyttes udvortes til Indgnidninger. Ogsaa en Slags Brændevin aftrækkes derover. De smaa, stump ægrunde, rødbrune Frø, der i Smag have Lighed med Sennep og ere endnu meget skarpere end Planten, anvendes ligeledes til Skeurtspiritus. Skibslast benyttes i de fleste tyske Stater som en Vægtenhed = 4,000 danske Pund. I Sverig er en saakaldet Nylæst = 8,501 x/2 d. Pd. — Til at betegne Rumindhold bruges Benævnelsen Skibslast i Hamborg' og er da lig 80 Kub. Fuss = 60,9 d. Kbfod; i Bremen er den = 100 Kb. Fuss = 78,4 d. Kbfod. Skibslim eller Marinelim anvendes især meget i England til atsammenføie de enkelte Stykker til Mastetræer. Sædvanlig bestaar den af 2—4 Dele Kautschuk, 38 Dele recti- ficeret Stenkulstjære og 60 Dele pulveriseret Schellak; men den sammensættes ogsaa paa andre Maader efter det Brug, hvortil den er bestemt. Man har den baade fast og fip dende; den første bruges mest til at sani' menlime Træ, der ikke kan holdes tørt, og den binder godt, men er noget skjør, is®r om Vinteren. Den flydende bruges mes1 ligesom Tjære og den faste som lieg, og begge disse Sorter skulle bedre kunne mod- staa Luftens og Vandets Paavirkning e111 Tjære og Beg. . Skibstvebakker eller Skibsbro11 kaldes i Almindelighed en Slags paa en sær; egen Maade med eller uden Gjæring bao Brød, som hovedsagelig benyttes til Provi«11' tering af Skibe paa længere Reiser, hvori01 det maa kunne taale at opbevares i flere uden at fordærves. Deigen dertil æltes Tilsætning af Salt, da dette vilde træk* Fugtighed til sig, og Brødet maa tørres g011 j da det ellers let kan blive muggent ved a henligge i større Masser uden Luftens M' gang. Ved Tørringen bliver det tillige nmg^ haardt, saa at det bedre kan taale at tra« ^ porteres; men paa den anden Side bliver ogsaa derved vanskeligere at opbløde, f almindeligt Skibsbrød bages her i Landet 1 Sorter, nemlig Schönrogger eller egentbe. Skibstvebakker, Kiks og Grovskibsbf0 Disse Sorter tilvirkes i flere større Fabrik ; navnlig i Kjøbenhavn og Helsingør. De sa‘ kaldte Schönrogger bages ikke skarpt, g blødt, blive haardt tørrede, altid med Gjæf1^ enten ved Gjær eller ved »Sur«, og Dei& g æltes ikke fast, men »skjørt«. De tilbere mest af Hvedemel med Tilsætning af V* eue( 1I3 sigtet Rugmel, og formes som Boller e. ^ Dobbeltvebakker, som efter Bagningen nemskæres med en Maskinkniv, hvorefter ^ tørres godt ved en Varme, der frembn11» en Skorpe paa Snitfladerne. — Kiks tiloe ^ des kun af Hvedemel, og Deigen derw ^ saa fast, at Haandkraft ikke er tilstræk* til at gjøre den skjør, hvorfor den maa; ved Maskinkraft. Førend de bringes i Dvu at gjennemstikkes de paa flere Steder 1(3 forebygge, at de skulle blive hule irrd'e eller som det i Bagersproget kaldes »bi