Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Skifer. 741 Skifer. hvorved forstaas Blærer, der danne sig uden- paa og gaa i Stykker, naar Kiksene efter Bagningen blive afkølede. De formes hos os altid som runde Kager og undergaa ingen særlig Tørringsproces efter Bagningen, men bages strax haarde, hvorefter de henlægges paa et tørt, belst lidt varmt Sted, dels for at blive fuldstændig tørre og dels for at de ikke skulle trække Fugtighed til sig og blive bløde. Dog maa Kiksene, saafremt de ikke strax ere bagte haarde nok, anbringes paa en Tørreovn snarest muligt efterat de ere tagne ud af Bagerovnen; sker dette først efterat de ere bievne afkølede, ville de gaa i Stykker. — Grovskibsbrød tilberedes af almindelig grov Rugbrødsdeig, der formes som firkantede Dobbeltvebakker, som efter Bagningen skæres i to Dele og tørres haardt. Denne Brødsort bruges nu ikke saameget som tidligere; dog tilvirkes der endnu endel, navnlig i Kjøbenhavn til Forsendelse til Grønland. — I de engelske Skibsbrødfabriker æltes først Deigen paa Maskine, hvorefter ben ved Hjælp af Cylindre valses ud til Pla- der af den rette Tykkelse, og af disse ud- skæres da de enkelte Kiks ved et Stempel, som forneden har et helt Net af sædvanlig i Sexkant bøiede Knivsblade, hvorved den hele Deigplade paa éngang deles i halvth undrede olier flere sexkantede Stykker, uden at nogen Deig gaar tilspilde. Bagningen foregaar i Løbet af et Kvarterstid i Ovne, der opvarmes red Circulation af ophedet Luft, eller i Muf- felovne, som ligne lange Gasretorter af hrændt Ler og som ere aabne i begge Ender; igjen- ûem disse føres da Kiksene paa en Metaldug 'iden Ende saa langsomt, at de komme ud deraf færdig bagte. Efter Bagningen tørres Bkibsbrødet godt ved at henligge flere Dage i et tørt og varmt Rum, t. Ex. ovenover Ovnene. — Skibsbrød er hyppig udsat for Forfalskninger, som dog neppe træffes her i Landet, men oftere i Udlandet. Man har saaledes givet Brød, tilvirket af daarligt Mél, Udseende af godt Brød ved Tilsætning i ringe Mængde af Kobbervitriol eller Alun, en Fremgangsmaade, som er meget forkaste- lig, idet Kobbervitriol er et giftigt Stof og Alun ialfald skadelig for Sundheden. Et andet Forfalskningsmiddel, som undertiden benyttes, er Stivelse; men denne er kun en daarlig Erstatning for Brød, idet den mang- ler de nærende kvælstofholdige Bestanddele. — Godt Skibsbrød maa have en god, ren Smag, en behagelig Lugt, glinse i Bruddet, let blive blødt ved at dyppes i varmt Yand og da svulme op ; det maa dernæst ikke synke tilbunds i Yandet og ikke smulre hen i Krummer. Skifer betegner i Mineralogien i videre Forstand ikke nogen bestemt Bjergart, men kun et Structurforhold, ved hvilket forskj el- lige Stenarter lade sig spalte i mere eller Mindre tynde Plader, og efter Bestanddelene benævnes den da Kalk- Alun- Kisel- Giùn- ger- Kobber- Kulskifer etc. I Almindelighed forstaar man dog ved Skifer i daglig Tale Lerskifer, som er den hyppigst forekom- mende Art og den, som har størst Betydning. Den er som oftest blaa- eller graasort, under- tiden dog ogsaa rødlig, gullig, brunlig eller grønlig, klæber kun lidt ved Tungen og blødgjøres ikke af Vand. Den forekommer mange Steder i betydelige Masser, men ikke altid af den Beskaffenhed, at den let lader sig spalte til lige og tynde Plader, der kunne anvendes til Regnetavler, Bordplader, Tag- tækning o. dsl. Den Skifer, som skal an- vendes til Regne- eller Skrivetavler, maa være blød, mild og finkornet, uden haarde Aarer, af en ensartet sortegraa Farve og maa kunne lade sig spalte i meget tynde Plader. Den til Grifler bestemte Skifer er en sær- egen fin, blød og aldeles sandfri Art af lyse- graa Farve, som ved at sønderslaas springer i stengelagtige Stykker. Tagskiferen be- høver ikke at være saa finkornet eller blød som Tavle- eller Griffelskiferen, men Massen maa bestaa af fast- og tætsluttende Korn, saa at den ikke indsuger Yand og ikke for- andrer sig ved Veir ligets Paavirkning, og den maa heller ikke indeholde Svovlkis, som ved Forvitring vilde gjøre Stenen løs, eller harpixagtige Stoffer, der kunde gjøre den antændelig. — Desuden benytter 'man ogsaa Skifer til Bordplader, til Gulv- og Væggebe- klædning, til Billardplader, Billedhuggerar- beider og pulveriseret til Støbeforme og Malerfarve. En Skiferart, som finder megen Anvendelse som Ornamentsten, er den saa- kaldte Frugt- eller Axskifer fra Omegnen af Rochnitz og Waldenburg i Sachsen; den er smukt tegnet, har et eiendommeligt Farve- spil og lader sig med stor Lethed slibe i tynde Skiver. Tykkere Skiferstykker benyt- tes .ogsaa som Slibestene og Probérstene. — Paa mange Steder brydes Skiferen i under- jordiske Stenbrud, t. Ex. ved det store Ski- ferbrud ved Lehesten i Thüringen, hvor Brydningen sker enten ved Sprængning med Krudt eller ved Spaltning med store Jern- eller Trækiler, hvilken sidste Maade sædvan- lig foretrækkes, da Skiferen derved ikke splintres saameget. Den brydes først i store Blokke, som heises op af Stenbruddet og bringes til den saakaldte Spaltehytte, hvor de Blokke, som skulle bruges i større Styk- ker, saasom til Gravmonumenter, Bordplader, Gulvbelægning etc., spaltes i passende Stør- relser efter deres Anvendelse, hvorefter de sauges, tilhugges og glattes. De til Tag- skifer bestemte spaltes med Jernknive i tynde Skiver, paa hvilke den fir- sex- eller otte- kantede Form, som de skulle have, afridses, og de blive da yderligere tildannede ved Hjælp af store Maskinsaxe. I Omegnen af Gräfenthal i Thüringerwald findes der lige- ledes store Brud, hvor der foruden Tagskifer ogsaa brydes Tavle- og Griffelskifer ; Skiferen spaltes her ofte i Plader af c. 6 Meters Længde, 2 à 3 Meters Bredde og kun 5—6 Ctm. Tykkelse. Der forsendes herfra til alle Lande en stor Mængde Regnetavler, som forsynes med Rammer i de derværende Fa- briker. Ved Goslar i Harzen findes der næsten ligesaa betydelige Skiferbrud som de 2de forannævnte. Endvidere brydes fortrinlig Tagskifer ved Rhinen i Omegnen af Kaub,