Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Skiferhvidt. 742 Skildpaddeskal. St. Goorshausen, Wissenbach etc., hvis Pro- ducter alle gaa i Handelen under Navn af Kauber eller rhinske Tagskifer. VedProbst- zella i Meiningen produceres baade Tavle- og Tagskifer; denne sidste kommer i Han- delen i regelmæssige sexkantede Plader under Navn af Chabionskifer og skal danne en Tagbedækning, der baade er meget let og dog uigjennemtrængelig for Kegn. Desuden findes der i Tyskland mange andre Steder,» hvor der brydes god Skifer, saasom ved Son- nenberg, Schalkau og ved Chemnitz og Dit- tersdorf i Erzgebirge, ved Harzen etc. — England har betydelige Skiferbrud, navnlig paa Vestkysten i Wales, ligesom ogsaa i Skot- land; et af de største er det ved Penrliyn, som beskæftiger over 2,000 Arbeidere og som daglig leverer 5—6,000 Centner færdige Varer; den aarlige Nettoindtægt af dette Skiferbrud, som strækker sig i en Længde af 3,000 Fod og en Bredde af 600 Fod, skal udgjøre c. 350,000 Kroner. Nogle af de smaa Hebrideøer bestaa næsten ganske af Skifer, og i Irland er Øen Valencia næsten helt en stor Skiferblok. Den engelske Skifer kommer i Handelen dels som store, slebne Blokke og dels som Plader, Slabs, ofte af store Dimen- sioner; saadanne Plader af 4—6 Meters Længde, 1J/2 à 2 Meters Bredde og 6—8 Ctm. Tykkelse ere ingen Sjeldenheder. — I Østerrig brydes der Skifer flere Steder i Bøhmen, i Schweiz navnlig i Kanton Glarus, i Frankrig især i Omegnen af Angers i Dep. Maine et Loire, ligesom ogsaa ved Eimogne, Fuinay i Ardennerne, Mezières og Sedan. Italien har Skiferbrud ved Santa Pietra og ved Savagna i det Genuesiske, Sverig i Værmeland og Vestmanland. I Norge er Ler- skifer et væsentligt Led af den Formation, som danner Bunden af Christianiadalen, Kin- gerigs- og Egerdalen, ligesom den ogsaa fin- des i flere af Høifjeldene. hvor den ofte gaar over til Glimmerskifer og kan bruges til Tagbedækning. Alunskifer danner næsten hele den lave Bjergryg, hvorpaa Norges Ho- vedstad er anlagt. Tegneskifer indeholder Kul, giver en sort Streg, er temmelig blød og løs og benyttes under Navn af Sortkridt; Alunskifer giver ligeledes sort Streg, indeholder Svovlkis og benyttes til Alunfabrikation; Kiselskifer er en mørkegraa, næsten sort Lerskifer, der be- nyttes som Probersten (s. d.). Sklferhvidt kaldes den bedste og reneste Sort Blyhvidt (s. d.), som ikke er malet og endnu bestaar af de itubrudte, tynde og ganske til Ilte forvandlede Blypla- der. Paa Grund af Besværet med at rive det fint benyttes det dog kun sjeldnere. Skiferkul s. Stenkul. Skiferolie s. Mineralolie. Skiferpapir, der benyttes istedetfor Skifertavler, bestaar af en fast Sort Papir, som paa begge Sider er overstrøget med Olie- farve, Linoliefernis, Kønrøg og Pimpsten, tørret og afslobet; man kan skrive derpaa med Grifler og igjen udslette det Skrevne med en vaad Svamp. Under Navn af Porte- feuilletavler sælges det i hele og halve Bøger til Bogbindere og Portefeuillefabrikanter, som tilskære det i bestemte Størrelser: de erhol- des især fra Nürnberg og Budeweis. Skifersort, Mineralsort eller Oliesort kaldes en af brændt og fint malet Skifer til- beredt graasort Farve, der bruges til An- strygning. Skiferstifter eller Grifler, til Skriv- ning paa Skifertavler, skæres af en fin, blød, lysegraa Skifer og forfærdiges især i Tysk- land i det Meiningske; de forsendes over hele Yerden fra Sonnenberg i 4 forskjellige Størrelser og i Pakker paa 100 Stk., som ofte ere omviklede med broget Papir. Man har ogsaa Grifler af Fedtsten og Talk. Skifertavler eller Regnetavler, de i Trærammer indfattede tynde, glat slebne, sorte Skifertavler, forfærdiges ligeledes især i Omegnen af Sonnenberg i forskjellige Stør- relser og forsendes vidt omkring fra denne By; de forfærdiges ogsaa i Lehesten, Grafen- thai,! Schalkau og Probstzella. Istedetfor disse bruges nu ofte dels det ovenomtalte Skiferpapir og dels Tavler af grovt slebet Jernblik, som ligeledes ere indfattede i Træ- rammer. Kunstige Skifertavler ere i den nyere Tid bragte i Handelen fra Gummi vare- fabrikerne i Wien og Hamborg; de fremstil- les ved at blande 10 Dele Kautschuk, 16 Dele Pimpstenspulver, 21 Dele Benkul og 5 Dele Svovl, udvalse Massen i tynde Blade, vul- t kanisere disse ved 130—140° C. og afslibe dem. Skulle disse Plader benyttes til Vægge* beklædning, maa de før Vulkaniseringen over- trækkes med et Stof paa den ene Side, f°r at Limen bedre kan hefte. Skildpadderne (Testudinata) ere en Art Krybdyr, som udmærke sig ved den tykke, hornagtige Skal, som omslutter Dyrets hele Logerne, og i hvilken der findes Aab- ninger for Hovedet, de fire Fødder og Halen, hvilke Legemsdele Dyret enten ganske eller tildels kan trække tilbage i Skallen. De for- skjellige Arter inddeler man i Havsk ildpad- der, Flodskildpadder, hvortil ogsaa henregnes Sumpskildpadder, og Landskildpadder. Nogle Arter af de første naa en betydelig Stør- relse, navnlig Kæmpeskildpadden, som kan veie c. 800 Pd., og hvis velsmagende Kjød er et vigtigt Næringsmiddel for mange Øboere og Søfarende, ligesom det ogsaa er en ikke ubetydelig Handelsartikel. Alle Skildpadder lægge Æg, som de nedgrave i Sandet ved Strandbredden og som ligeledes ere en meget yndet Spise i Troperne, lige" som man ogsaa af Æggene vinder Skild- paddeolie, der især tilberedes i Mængde i Brasilien, hvor man dels spiser den og dels benytter den til Belysning. Ogsaa de smaa Landskildpadder og de almindelige Flod- og Sumpskildpadder benyttes ofte i Europa til Suppe, især i England. I Ost- og Vest- indien udgjør saavel det saltede Kjød, soin Æggene og Indvoldene betydelige Handels- å»rt;i JiJ GI* Skildpaddeskal, T. Schildpatt, Fr- Écaille de tortue, E. Tortoiseshell, i daglig Tale almindelig kaldet Skildpadde, er de hornagtige Plader, hvormed Skallerne al