Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Skildpaddeskal.
743
Skjæg.
mange Skildpaddearter ere bedækkede udven-
dig og som anvendes til forskjellige Luxus-
gjenstande, saasom Kamme, Daaser, Etuier,
Knivskafter, Yifter etc. Den indre benede
Bel af Skallen kan ikke benyttes, og de ydre
Plader skilles derfor derfra ved at opvarme
Skallerne over en Kulild, efterat Dyrene
først ere dræbte og tagne ud deraf. Den
meste og bedste Skildpadde erholdes af Ca-
retteskildpadden, Testudo eller Chelonia im-
bricata, som lever i den hede Zones Have og
omtrent er 1 Meter lang. Dens Kygskal
afgiver de tykkeste, fladeste og derfor bedst
anvendelige Plader eller Skjold, hvorimod de
fra Bugen og Siderne ere tyndere, ligesom
ogsaa de sidste ikke ere gode at forarbeide
paa Grund af deres Krumning. Paa Byggen
bar Dyret 13 Skjold, nemlig 4 større og 4
mindre, som ere ganske flade, og 5 stærkt
hvælvede, som imidlertid ere betydelig tykkere
end de andre. Af smaa Dyr veie alle 13
Plader tilsammen 3—4, af de større 7—8 Pd.
De ere gjennemskinnende, af mørkebrun, lyse-
brun og gul Parve, næsten altid plettede
saaledes, at enten en enkelt eller ogsaa to
af disse Farver ere fremherskende. Meget
sjeldne ere de ganske mørkebrune eller sort-
agtige og de ganske bleggule eller blonde,
hvilke sidste især betales meget høit. Den
øverste Side af Pladerne er altid smukkere
. tegnet end Undersiden, og jo mørkere og
talrigere Pletterne ere, desto høiere vurderes
he. De bedste blonde eller guldgule Plader
med mørke Pletter komme hovedsagelig fra
Øerne i det malayiske Archipel, Philippi-
Berne, Ny Guinea etc.; af ringere Yærdi er
Skildpadde fra Sechellerne, og den ordinai-
I veste Sort er den ægyptiske, som kommer til
°8 fra Ostindien over Ægypten. Den største
Pangst af Havskildpadder drives i Sunda-
havet, og Singapore paa Sydspidsen af Halv-
øen Malakka er Hovedoplagsstedet for Skal-
lerne, hvis Pris paa Stedet varierer efter
Kvaliteten imellem 800 og 1,600 Dollars pr.
Picul à 121 danske Pund. I Aaret 1867
indførtes der til England 34,825 Pd. Skild-
padde til en Yærdi af 21,257 £., af hvilket
Kvantum Landet igjen udførte 25,576 Pd.
v®rd 15,559 £. — Det saakaldte neapoli-
tanske Skildpadde erholdes af den græske
Landskildpadde; den er blegere, mere gullig
langtfra saa smuk som den plettede, hvor-
for den ogsaa er meget billigere. Kæmpe -
skildpadden har en meget tynd Skal, som
kun anvendes som Laterneglas og til andre
ordinaire Arbeider; men den forekommer kun
®jelden i Handelen. — I naturlig Tilstand er
Skildpadde meget haardere og stivere, men
ogsaa mere skjør end Horn; opvarmet i varmt
vand bliver det derimod betydelig blødere
i °g lader sig da bøie efter Behag, kan pres-
ses i Forme og endogsaa smeltes og støbes,
hgesom man ogsaa ved Yarmens Hjælp kan
sammenlodde det. De afdreiede eller af-
haspede Spaaner blive enten alene eller og-
blandede med Hornspaaner ved Presning
i Varmen forenede til en sammenhængende
Masse, som kaldes smeltet Skildpadde ; det
‘orarbeides ligesom det naturlige, men har
ikke det samme smukke Udseende. Over-
hovedet blive mange Artikler, hvortil man
tidligere anvendte dot stedse meget dyre
Skildpadde, nu forfærdigede af Horn, Gutta-
percha, Kautschuk, presset Læder etc., hvor-
for Brugen af Skildpadde er aftagen meget.
Horn bliver nu ogsaa beitsct saa smukt, at
det kun vanskelig kan adskilles fra Skild-
padde; dette sidste Materiale kan dog kjen-
des derved, at det ingen Striber fremviser
paa de lyse Partier, men er gjennemsigtigt
som Glas, ligesom ogsaa dets Overflade er
meget glattere end Hornets. En Slags kun-
stig Skildpadde har man ogsaa forfærdiget af
Elfenben, Saltsyre og G arve.dof. — Man maa
opbevare Skildpadde paa et aldeles tørt og
luftigt Sted, da det lef tiltrækker Fugtighed
og angribes af Orme, hvorfor man ogsaa
ved Indkjøb maa paasé, at Yaren ikke er
ormstukken.
Skind s. Huder.
Skinker, de nodsaltede og røgede Bag-
laar af Svin, ere som bekjendt en almindelig
yndet Spise og derfor en betydelig Gjenstand
for Kjødvarehandelen; de tilberedes af for-
trinlig Godhed i mange Egne og forsendes
vidt omkring. Dette gjælder navnlig om de
westphalske Skinker fra det Miinsterske og
Osnabriickske, hvis Godhed dels er en Følge
af Svinenes Fodring med Agern og Bog, og
dels af en omhyggelig Behandling af Varen.
Endvidere tilberedes der i Tyskland og for-
sendes meget gode Skinker i Thüringen,
Brunsvig, Mecklenburg, Pommern, Holsten,
Moldau etc. I Frankrig ere navnlig Skin-
kerne fra Bayonne berømte, ligesom ogsaa de
fra Bordeaux, Troyes, Mezin, Cherbourg etc.,
og ogsaa fra England, Italien, Spanien etc.
kommer der meget gode Skinker i Handelen.
Skjorter, færdigsyede, ere ved den
udbredte Benyttelse af Symaskinerne bievne
en vigtig Handelsartikel og Gjenstand for en
meget betydelig Fabrikvirksomhed. Skjorter,
syede af blegede Bomuldsvarer og forsynede
med linnedo Brystindlæg, gjøres færdige i
utrolig kort Tid, ligesom ogsaa de tilhørende
Flipper og Manchetter, og ere Artikler, der
forsendes over hele Verden fra Paris, Lon-
don, Glasgow, Wien, Berlin og flere andre
større Byer, i hvilke denne Industri beskæf-
tiger mange tusinde Arbeidersker og bevirker
en aarlig Omsætning af Millioner Kroner.
Skjorter forsendes i Begelen nedpakkede 3,
4 eller 6 Stk. i en Papæske, og Udstyringen
kan undertiden være meget luxurieus, navn-
lig naar Brystindlæggene ere forsynede med
fine Broderier eller naar Skjorterne crehaand-
syede, hvilket sædvanlig er Tilfældet, naar
Stoflet deri er meget fint hollandsk eller
irsk Lærred. — Simple Skjorter af Bomulds
Stout, saavel ubleget som bieget, der mest
benyttes af Arbeiderbefolkningen, forfærdiges
sædvanlig i Fattigskoler eller Straffeanstalter,
hvor Arbeidslønnen er en ren Bagatel, hvor-
for det neppe kan betale sig for nogen Hus-
moder at sy dem i Hjemmet.
Skjæg kaldes et Slags grovt, langhaaret
Uldfløil med Strøg paalangs; det benyttes
meget til at give Silkehatte Glans under