Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Skovuld.
Skjæppe. 744
deres hurtige Rotation paa en egen Ma-
skine.
Skjæppe, Kornmaal i Danmark — 54
d. Cub. Tom. = 18 d. Potter; i Norge =
54 n. Cub. Tom. = 17,98 d. Potter.
Skjæppe Land, dansk Markmaal =
1,750 □ Alen = 7,000 □ Pod.
Skjoi'gliHÉsmalm er en vigtig Sølv-
malm af jernsort Farve, som forekommer
sammen med andre Sølvmalme i Erzgebirge
og flere Steder; den bestaar af 70Dele Sølv,
16 Dele Svovl og 14 Dele Antimon, og ad-
skiller sig fra Sølvglans derved, at den ikke
lader sig skære istykker.
Skjorter til Damer, E. Petticoats,
haves til Yinterbrug af Filt; de ere oprinde-
lig en amerikansk Opfindelse, men tilvirkes
nu ogsaa i England, navnlig i Omegnen af
Leeds og Glasgow, ligesom ogsaa i og om-
kring Berlin. De ere mest graa eller pon-
ceaurøde med pressede eller paasyede Sirater,
og som oftest afpassede i bestemte Længder,
men komme ogsaa i Handelen bestaaende af
enkelte Dele eller Flader, der ere bestemte
til at sammensyes og ere særdeles billige,
men ikke meget holdbare. I Omegnen af
Bradford forfærdiges disse Stoffer ogsaa halv-
uldne med kulørte Borter og sælges da pr.
Yard. — Hvide Skjørter af Bomuld, som for
lettere at kunne stives ere ivævede tykke
Bomuldstraade, fabrikeres navnlig i Omegnen
af Manchester, Glasgow og Nottingham samt
ogsaa i Schlesien, men ere nu ikke saameget
i Brug som tidligere.
Sko og S tovler af Læder, saavel for
Mænd som for Kvinder og Børn, forfærdiges
nu fabrikmæssig ved Maskinarbeide i de fleste
større Byer i England, Frankrig, Tyskland,
Østerrig etc. og forsendes i Mængde vidt
omkring. Ogsaa til Danmark er Indførselen
af Læderfodtøi fra Udlandet, navnlig fra
Tyskland, i den nyere Tid tiltagen betyde-
ligt, omendskjøndt den indenlandske Fabrika-
tion er beskyttet ved en Indførselstold for
almindeligt Læderfodtøi af 662/3 Øre pr. Pd.
Af Skomagere fandtes der her i Landet i
Aaret 1870 5,918 Hovedpersoner og 5,022
Medhjælpere. Indførselen til Danmark i Aa-
ret 1880 udgjorde 72,661 Pd., som næsten
Alt kom fra Tyskland; der udførtes kun
2,806 Pd., hvoraf 1,469 Pd. gik til Bilan-
dene, 968 Pd. til Norge og 256 Pd. til
Sverig.
Norge indførte i 1879 38,600 Pd. Læder-
fodtøi til en Værdi af 154,400 Kr., hvoraf
Indførselstolden beløb 12,041 Kr.; heraf kom
30,868 Pd. fra Hamborg og 4,482 Pd. fra
Danmark. Af norsk Skomagerarbeide udfør-
tes der i samme Aar kun 478 Pd.
Sverig indførte i 1878 henved 30,000 Pd.
v. 207,529 Kr., hvoraf der svaredes i Indfør-
selstold 11,650 Kr., og udførte kun 1,850 Pd.
Fra 16de Mai 1882 er Indførselstolden i
Sverig for almindeligt Læderfodtøi 47 Øre
pr. Pd.
England indførte i 1876 109,846 Dusin Par
Sko og Støvler til en Værdi af 328,479 £.,
hvoraf 75,632 Dusin Par fra Frankrig. I
samme Aar udførtes der fra England 443,293
Dusin Par v. 1,404,075 £., hvilke næsten alle
forsendtes til Australien, Afrika og Amerika.
I Aaret 1867 udgjorde Indførselen kun 31,835
Dusin Par v. 89,324 £., og Udførselen 440,704
D. Par v. 952,804 £.
Skorodyt er basisk arseniksur Jerntve-
ilte. Det forekommer som stalaktitagtige
Masser, pulverformige eller løst sammenhæng
gende Afleiringer af lys graahvid Farve i
Sachsen, Cornwall, Brasilien og Ny Granada
og bliver undertiden anvendt paa Grund af
sit Arsenikindhold til at dræbe lavere Dyr,
saasom Kakerlaker, Myrer og Bladlus, medens
det som en uopløselig Arsenikforbindelse
ansés uskadeligt for Mennesker og høiere
Dyr.
Skorpion, europæisk (Scorpio Euro-
péens) er et i Sydeuropa, navnlig i Italien
og Tyrol, under Stene og i Murrevner le-
vende, til Edderkopperne hørende Dyr af
6—9 Ctm. Længde, som paa Enden af Halen
har en spids, krum Giftbraad, hvormed det
stikker og foraarsager en meget smertefuld,
men dog i Regelen ikke farlig Betændelse.
Disse Dyr komme i Handelen dels tørrede
og dels nedlagte i Bomolie, og anvendes som
et Husmiddel; tidligere anvendtes de ogsaa
imod Blæresygdomme. I Italien tilbereder
man ved at overhælde dem med Mandelolie
og opvarme denne Skorpionolie, der benyttes
som Lægemiddel imod Stik af Skorpioner og
andre Insekter. I Tropelandene findes nogle
Arter større Skorpioner, hvis Stik kan være
dødbringende.
Skorzonerrod (Scorzonera hispani-
ca), T. Haferwurzel, Schwarzwurzel, er en
fleraarig Plante af Kurvblomsternes Familie
og er vildtvoxende i Syd- og Mellemeuropa,
men dyrkes hos os kun i større Haver. Ro-
den er kjødfuld, ligner en lang, tynd Gule-
rod, er udvendig brun, indvendig hvid, inde-
holder en melkeagtig Saft og har en behage-
lig, sødlig slimet og senere noget skarp
Smag; hos de tørrede Rødder er den sort-
agtige Overhud sædvanlig fjernet. Den an-
vendtes tidligere som Kaffesurrogat; nu be-
nyttes den mest i frisk Tilstand og spi-
ses stuvet som et sundt, nærende og vel-
smagende Grønsel. Af Sorter har man kun
den almindelige og den russiske, imellem
hvilke der dog ikke er stor Forskjel.
Skosværte s. Blanksværte.
Skovmærke eller Mysike (Asperula
odorata), T. Waldmeister, er en næsten i
hele Europa i skyggefulde Løvskove og ofte
ogsaa i Haver dyrket énaarig Plante med
smaa hvide, vellugtende Blomster og 8 om-
kring den firkantede Stengel kransstillede
Blade. Den har en bitteragtig krydret Smag
og en behagelig benzoëagtig Lugt, som især
udvikler sig, naar den er tørret. I Tyskland
anvendes den meget til den almindelig yn-
dede Mai vin. Hos os benyttes den almindelig
om Foraaret, inden den blomstrer, til For-
færdigelse af de saakaldte »grønne Kranse«-
Den indeholder Cumarin.
Skovnid kalder man de af friske Gran-
og Fyrrenaale udvundne Trævler, som ere
forvandlede til et uldagtigt Stof. Den til*