Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Skovuld. Skjæppe. 744 deres hurtige Rotation paa en egen Ma- skine. Skjæppe, Kornmaal i Danmark — 54 d. Cub. Tom. = 18 d. Potter; i Norge = 54 n. Cub. Tom. = 17,98 d. Potter. Skjæppe Land, dansk Markmaal = 1,750 □ Alen = 7,000 □ Pod. Skjoi'gliHÉsmalm er en vigtig Sølv- malm af jernsort Farve, som forekommer sammen med andre Sølvmalme i Erzgebirge og flere Steder; den bestaar af 70Dele Sølv, 16 Dele Svovl og 14 Dele Antimon, og ad- skiller sig fra Sølvglans derved, at den ikke lader sig skære istykker. Skjorter til Damer, E. Petticoats, haves til Yinterbrug af Filt; de ere oprinde- lig en amerikansk Opfindelse, men tilvirkes nu ogsaa i England, navnlig i Omegnen af Leeds og Glasgow, ligesom ogsaa i og om- kring Berlin. De ere mest graa eller pon- ceaurøde med pressede eller paasyede Sirater, og som oftest afpassede i bestemte Længder, men komme ogsaa i Handelen bestaaende af enkelte Dele eller Flader, der ere bestemte til at sammensyes og ere særdeles billige, men ikke meget holdbare. I Omegnen af Bradford forfærdiges disse Stoffer ogsaa halv- uldne med kulørte Borter og sælges da pr. Yard. — Hvide Skjørter af Bomuld, som for lettere at kunne stives ere ivævede tykke Bomuldstraade, fabrikeres navnlig i Omegnen af Manchester, Glasgow og Nottingham samt ogsaa i Schlesien, men ere nu ikke saameget i Brug som tidligere. Sko og S tovler af Læder, saavel for Mænd som for Kvinder og Børn, forfærdiges nu fabrikmæssig ved Maskinarbeide i de fleste større Byer i England, Frankrig, Tyskland, Østerrig etc. og forsendes i Mængde vidt omkring. Ogsaa til Danmark er Indførselen af Læderfodtøi fra Udlandet, navnlig fra Tyskland, i den nyere Tid tiltagen betyde- ligt, omendskjøndt den indenlandske Fabrika- tion er beskyttet ved en Indførselstold for almindeligt Læderfodtøi af 662/3 Øre pr. Pd. Af Skomagere fandtes der her i Landet i Aaret 1870 5,918 Hovedpersoner og 5,022 Medhjælpere. Indførselen til Danmark i Aa- ret 1880 udgjorde 72,661 Pd., som næsten Alt kom fra Tyskland; der udførtes kun 2,806 Pd., hvoraf 1,469 Pd. gik til Bilan- dene, 968 Pd. til Norge og 256 Pd. til Sverig. Norge indførte i 1879 38,600 Pd. Læder- fodtøi til en Værdi af 154,400 Kr., hvoraf Indførselstolden beløb 12,041 Kr.; heraf kom 30,868 Pd. fra Hamborg og 4,482 Pd. fra Danmark. Af norsk Skomagerarbeide udfør- tes der i samme Aar kun 478 Pd. Sverig indførte i 1878 henved 30,000 Pd. v. 207,529 Kr., hvoraf der svaredes i Indfør- selstold 11,650 Kr., og udførte kun 1,850 Pd. Fra 16de Mai 1882 er Indførselstolden i Sverig for almindeligt Læderfodtøi 47 Øre pr. Pd. England indførte i 1876 109,846 Dusin Par Sko og Støvler til en Værdi af 328,479 £., hvoraf 75,632 Dusin Par fra Frankrig. I samme Aar udførtes der fra England 443,293 Dusin Par v. 1,404,075 £., hvilke næsten alle forsendtes til Australien, Afrika og Amerika. I Aaret 1867 udgjorde Indførselen kun 31,835 Dusin Par v. 89,324 £., og Udførselen 440,704 D. Par v. 952,804 £. Skorodyt er basisk arseniksur Jerntve- ilte. Det forekommer som stalaktitagtige Masser, pulverformige eller løst sammenhæng gende Afleiringer af lys graahvid Farve i Sachsen, Cornwall, Brasilien og Ny Granada og bliver undertiden anvendt paa Grund af sit Arsenikindhold til at dræbe lavere Dyr, saasom Kakerlaker, Myrer og Bladlus, medens det som en uopløselig Arsenikforbindelse ansés uskadeligt for Mennesker og høiere Dyr. Skorpion, europæisk (Scorpio Euro- péens) er et i Sydeuropa, navnlig i Italien og Tyrol, under Stene og i Murrevner le- vende, til Edderkopperne hørende Dyr af 6—9 Ctm. Længde, som paa Enden af Halen har en spids, krum Giftbraad, hvormed det stikker og foraarsager en meget smertefuld, men dog i Regelen ikke farlig Betændelse. Disse Dyr komme i Handelen dels tørrede og dels nedlagte i Bomolie, og anvendes som et Husmiddel; tidligere anvendtes de ogsaa imod Blæresygdomme. I Italien tilbereder man ved at overhælde dem med Mandelolie og opvarme denne Skorpionolie, der benyttes som Lægemiddel imod Stik af Skorpioner og andre Insekter. I Tropelandene findes nogle Arter større Skorpioner, hvis Stik kan være dødbringende. Skorzonerrod (Scorzonera hispani- ca), T. Haferwurzel, Schwarzwurzel, er en fleraarig Plante af Kurvblomsternes Familie og er vildtvoxende i Syd- og Mellemeuropa, men dyrkes hos os kun i større Haver. Ro- den er kjødfuld, ligner en lang, tynd Gule- rod, er udvendig brun, indvendig hvid, inde- holder en melkeagtig Saft og har en behage- lig, sødlig slimet og senere noget skarp Smag; hos de tørrede Rødder er den sort- agtige Overhud sædvanlig fjernet. Den an- vendtes tidligere som Kaffesurrogat; nu be- nyttes den mest i frisk Tilstand og spi- ses stuvet som et sundt, nærende og vel- smagende Grønsel. Af Sorter har man kun den almindelige og den russiske, imellem hvilke der dog ikke er stor Forskjel. Skosværte s. Blanksværte. Skovmærke eller Mysike (Asperula odorata), T. Waldmeister, er en næsten i hele Europa i skyggefulde Løvskove og ofte ogsaa i Haver dyrket énaarig Plante med smaa hvide, vellugtende Blomster og 8 om- kring den firkantede Stengel kransstillede Blade. Den har en bitteragtig krydret Smag og en behagelig benzoëagtig Lugt, som især udvikler sig, naar den er tørret. I Tyskland anvendes den meget til den almindelig yn- dede Mai vin. Hos os benyttes den almindelig om Foraaret, inden den blomstrer, til For- færdigelse af de saakaldte »grønne Kranse«- Den indeholder Cumarin. Skovnid kalder man de af friske Gran- og Fyrrenaale udvundne Trævler, som ere forvandlede til et uldagtigt Stof. Den til*