Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Skriftstøbermetal. 745 Skydebomuld. keredes dels af Opfinderen Joseph Weiss i Zuckmantel i østerrigsk Schlesien, dels i flere Fabriker ved Rudolstadt i Thüringen, °g ogsaa til Sverig, Holland og fiere Egne i Frankrig har denne Industri udbredt sig. De grovere Stoffer afgive et godt Udstop- eingsmateriale til Meubler, Madrasser, Puder etc., de finere et Spin destof, som vel paa Drund af Trævlernes Korthed ikke kan bru- ges alene, men derimod blandet imellem Uld °g Bomuld. De deraf forfærdigede Tøier an- befales som en Art Sundhedsflonel, som ved at bæres paa Legemet skal være et godt Middel imod Gigt og Rheumatisme. Skov- Mden forfærdiges mest af de fuldt udvoxede, grønne Manie af Pinus sylvestris ved at ud- koge dem i Yand og derefter i en svag Natron- j'G; ved forskjellige mechaniske Operationer blive da de blødgjorte og elastiske Trævler skilte fra det ydre skjøre Hylster og danne Mter at være tørrede en grønliggul eller okkerbrunlig fin Trævlemasse, som ogsaa kan bleges hvid. Det ved Behandlingen af Naa- lene med Damp erholdte vandige Afkog be- nyttes til Bade, hvortil man ogsaa indkoger flette Afkog til Extractconsistents og bringer flet i Handelen under Navn af Skovulds- eller Fyrrenaale-Extract, en sortebrun, aro- matisk fyrreagtig lugtende og bittertsmagende Masse. Ved Behandling af Naalene og Ex- fractet i lukkede Beholdere kunne de flygtige Olier, som da udvikle sig, opsamles, ligesom nian ogsaa directe kan destillere Naalene i flenne Hensigt. Man vinder da Skovuld - olie eller Fyrrenaaleolie, som er gullig- &rr0n og anvendes til Indgnidning imod Wgt o. dsl. . Skriftstøbermetal s. Bogtrykker- ier. Skrsentsklnde kaldes i Papirfabrika- Donen de sletteste halvuldne, linnede eller Honiuldsklude, som kun bruges til det ordi- reste Maculaturpapir, Pap, etc. Skanks s. Stinkdyrskind. Skydebomuld, Bomuldskrudt, Py- roxylin eller Nitrocellulose fremstilles til rrng som Sprængstof paa følgende Maade. Man tager en Blanding af 1 Del stærkt con- oentreret Salpetersyre (1,5 specifik Vægt) og iDele concentreret Svovlsyre (1,84 specifik \®gt) og dypper, naar Blandingen er til- strækkelig afkølet, saameget ved Udkogning 1 en Sodaopløsning for alle Pedtsubstanser Urenligheder befriet, vel kartet og om- hyggelig tørret Bomuld i Blandingen, som ?enne kan optage. Efterat det Hele har Oenstaaet i 10—15 Minuter, tager manBom- flflen op, lader den vedhængende Syre ved M let Pres løbe af og lægger nu Bomulden i Daaa Lerkrukker, der rumme c. 11/2 Pd. I isse Krukker bliver den staaende i c. 24 Giner, for at den chomiske Proces, den saa- Galdte Nitrering, som bestaar i at Bomulden optager Salpetersyre, kan blive tilendebragt. Mter de 24 Timers Forløb tages Bomulden Gier rettere Skydebomulden op og udvaskes j11 saalænge med Vand, indtil den ikke mere ®agerer surt. Tidligeie lod man sig nøie Ged denne Udvaskning og benyttede da Skydebomulden i Form af Vat eller Traad, som efter Udvaskningen tørredes i Luften eller i en Tørrestue ved en Varmegrad, der ikke maatte overstige 600 C., for at ikke Decomposition og dermed følgende Selvan- tændelse skulde finde Sted. — Ved den oven- nævnte Behandling er Bomuldens Udseende forblevet næsten uforandret, saa at den selv under Mikroskopet er vanskelig at skjelne fra almindelig Bomuld; den er kun mindre blød at føle paa, noget vægtfyldigere og har mistet en Del af sin Elasticitet. Skydebomuld, saa- ledes som den ovenfor ér fremstillet, er uop- løselig i Vand, Alkohol, Eddikesyre, Æther og alkoholholdig Æther, men opløselig i Svovlnatrium; den kan opbevares under Vand uden at miste sine exploderende Egenskaber. Ligesom Bomuld kan ogsaa Hør, Hamp, uli- met Papir og i det Hele al Cellulose gjøres exploderende ved en lignende Behandling som den ovenfor angivne ; da imidlertid Bom- uld er det reneste af alle Celluloser, som kan erholdes i større Mængder, benyttes den for- trinsvis til Fabrikation af Nitrocellulosen. — Skydebomulden blev omtrent samtidig op- funden af Schönbein i Basel og Bøttger i Frankfurt i Aaret 1846 og blev da foreslaaet som Erstatning for Krudt. I de efterfølgende Aar foretoges der omfattende Forsøg dermed i Østerrig, Frankrig og England, og den østerrigske Regering afkjøbte i 1853 Opfin- derne deres Patentret for en betydelig Sum — der angives 30,000 Gylden — og anlagde samme Aar under Lenk's Ledelse en Fabrik til Fremstilling af Skydebomuld paa Slottet Hirtenberg ved Wien. I 1862 foretoges der derpaa en hel Omordning af det østerrigske Feltartilleri, idet der indførtes riflede Kano- ner, hvortil Ladningen bestod af Skydebom- uld. Der viste sig imidlertid mange Van- skeligheder saavel med Hensyn til at fabrikere et sikkert og ensartet virkende Produkt som med dets Anvendelse paa en saadan Maade, at Explosionen i Skydevaabnene ikke stundom blev saa voldsom, at Løbene sprængtes. Da nemlig Skydebomulden forbrænder indtil 200 Gange hurtigere end Krudtet, udvikles de Gasarter, som dannes ved Skydebomuldens Explosion, saa at sige i et Nu; herved stiger Temperaturen og Trykket i Skytsets Indre saa betydelig, at Løbene anstrænges i meget høi Grad. Da det desuden er umuligt paa den ovenfor beskrevne Maade at udvaske Bomulden saameget, at al fri Syre er borte — en absolut Betingelse for, at Stoffet ikke under Opbevaringen skal være udsat for Selvdecomposition, der kan ende med Selv- antændelse — og da derfor store Behold- ninger flere Gange exploderede, uden at det dengang var muligt at opdage Aarsagen der- til, blev Systemet atter i 1865 opgivet i Østerrig. — I England fortsatte man imid- lertid Forsøgene med større Held, idet det navnlig lykkedes Professor Abel, Chemiker ved Krigslaboratoiiet i Woolwich, at opfinde saavel en bedre Methode til Forarbeidningen af Skydebomuld, som en fortrinlig Maade til Opbevaringen deraf. Man tilvirker nu Skyde- bomuld af Bomuldsaffald, der omtrent be-