Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Skydebomuld. 746 Slaaentorn. handles som ovenfor beskrevet, kun at man efter do gjentagne Udvaskninger findeler den meget omhyggelig i Vend i en Maskine af samme Indretning som de Hollændere, der benyttes i Papirfabrikationen. Den grød- agtige Consistents, som Massen derved erliol- der, tillader en gjennemgaaende Udvaskning af Stoffet og dermed følgende Bortskaffelse af fri Syre. Massen behandles derfor gjen- tagne Gange med varmt og koldt Vand og tilsættes tilsidst 1 à 2 pCt. Alkali for at neutralisere ethvert Spor af fri Syre. Skyde- bomulden presses defefter saa vaad, som den kommer fra den mechanieke Afvanding, i cylindriske eller parallelopipediske Porme under et stærkt Tryk (8 à 10,000 Pd. pr. □ "), saa at de derved fremkomne Legemer blive noget vægtfyldigere end Vand. Den saaledes comprimerede Skydebomuld kan ikke alene opbevares og forsendes i fuldstændig vaad Tilstand, saa at der ingensomhelst Fare er forbunden med Behandlingen deraf, da den optager saameget Vand, at den slet ikke kan brænde, men den kan endogsaa benyttes vaad. Naar den skal bruges, presses blot ende] af Vandet ud, saa at den kun indeholder 18—20 pCt. deraf; den er i denne Tilstand uan- tændelig og kan ikke explodere ved alminde- lige Slag eller ved Beskydning. Kun ved Hjælp af en mindre Ladning tør Skydebom- uld, som antændes ved en Knaldhætte, kan den vaade Skydebomuld bringes til Explosion og exploderer da meget heftigt og med en Virkning, der er 3 à 4 Gange saa stor som Krudtets. Anvendes f. Ex. Skydebomulden til Sprængninger i Sten eller lignende, kan man i Borehullet anbringe et vist Antal vaade Legemer, Patroner, over hverandre og øverst en tør Patron, som omslutter et Kob- berrør, hvori der findes Knaldkviksølv; dette antændes da ved Electricitet, vod Tændsnor eller paa lignende Maade, hvorpaa Explosionen i et Nu forplanter sig til alle Patronerne. Skydebomulden anvendes nu meget i mili- taire Øiemed ved Sprængninger af Mure, Pallisader etc., ligesom den ogsaa i de senere Aar har for trængt Dynamiten i undersøiske Miner, da Sprængninger med Patroner af Skydebomuld let kunne foretages under Vand, naar de ere tilstrækkelig vandtæt indeslut- tede. Ved det danske Søminevæsen er saa- ledes Dynamiten afskaffet og erstattet med Skydebomuld, der da anvendes i Patroner som sexsidede Prismer, Cylindre eller særegne til vedkommende Minekasser afpassede Former. Ladningerne, hvis Størrelser variere fra 30- 200 Pd., bestaa af vaad Skydebomuld, der omslutter et Bør med 1j2—1 Pd. tør Skyde- bomuld, Tændladningen, som atter bringes til Explosion ved en Knaldhætte med l1^ Gram Knaldkviksølv. Anvendelsen af Skydebomulden som Lad- ninger i Skydevaabon har ikke gjort noget Fremskridt i de senere Aar; dens øieblikko- lige Forbrænding vanskcliggjør nu som tid- ligere en tilstrækkelig stærk Construction af Vaabnet. Derimod synes den at have en Fremtid som Ladning i Hulprojektiler og Granater; Forsøg, anstillede dermed i Ud- landet, skulle idetmindste have givet tilfreds- stillende Eesultater. — Danmark liar hidtil faaet sin Skydebomuld fra Fabriken Kruppa- mühle i Schlesien, der saa at sige leverer Skydebomuld til alle Stater med Undtagelse af Frankrig, som har sin egen Begerings- fabrik, og England, der dels har en Rege- ringsfabrik i Waltham Abbey og dels en større privat Fabrik i Stowmarket. Baade den tyske og den engelske Fabrik levere større Patroner, indtil 3" i Diameter og 2—3'1 høie, bestemte til Krigsbrug, og mindre Pa- troner, c. 1 " i Diameter, bestemte til Bjerg- værksdrift. Disse sidste Patroner ere ofte tilsatte større Mængder af Salpeter, dels for at gjøre Skydebomulden billigere, dels for at gjøre Explosionen fuldstændigere og kraf- tigere; da Salpetret er opløseligt i Vand, kunne Bjergværkspatronerne imidlertid kun opbevares og bruges i tør Tilstand. Naar Bomuld, istedet for at behandles i en Blanding af 1 Del Salpetersyre og 3 P^6 Svovlsyre, dyppes i en Blanding af lige Del6 ikke altfor stærkt concentreret Salpetersyre og Svovlsyre eller i en Blanding af Kalisal- peter og Svovlsyre, erholdes en anden Ad Skydebomuld, som dog i Modsætning til den ovennævnte ikke kan benyttes som Spræng- stof, da den saa at sige ikke kan explodere, men som har faaet en meget udstrakt An- vendelse i den private Technik. Den er nem- lig let opløselig i en Blanding af Æther og Alkohol; af Opløsningen tilbereder man reo simpel Fordampning Collodium (s. d.), s0® anvendes meget i Chirurgien og Photogra- phien, og ved at blande Collodium med Cam- phor og lade det undergaa flere Process«®- erholder man Cellluloid (s. d.). Skytffult eller Pailleiak, T. Schüttgelk Fr. Stil de Grain, er fint slemmet Kridt, so»1 farves gult med et Afkog af Gurgemeie og Alun, eller ogsaa af Vau, Korshær etc. °s derpaa formes i smaa kegleformige eller fir- kantede Stykker; undertiden forekommer de| ogsaa i Pulverform. Man forfærdiger de* bedst i Holland, desuden ogsaa i flere tysko Farvefabriker, og benytter det til Anstryg' ning, til Farvning af Sele tø i, Læder-Be- klæder etc.; men det er nu for en Del f°r' trængt af Chromgult. Skorl kaldes den almindelige sorte Tur' malin (s. d.) ; den er ikke sjelden i Norge og findes der undertiden i Krystaller af over 3" Ctm. Længde, ligesom ogsaa i knippeformté® Aggregater; dens mest bekjendte Findestedo1 i Norge ere Kragerø, Arendal, Modul®, Bamble, Magerøen, Egelands Værk etc. Slaaentorn (Prunus spinosa), V Schlehendorn, Schwarzdorn, er en henved -j Meter høi, stærkt forgrenet Busk, som er nær Slægt med almindelig Kræge og s011 voxer i hele Mellem- og Nordeuropa; de1 har spredte, lancetformede, saugtakkede BL1*1' hvide Blomster, som udvikles før Blade®^ og smaa runde, mørkeblaat beduggede, blom- melignende Frugter, Slaaenbær (Bacca ciæ), Norsk Slaapebær, af en syrlig, sammensnær pen de Smag. Disse Bær et ^ spiselige, navnlig efter en stærk Frost. h8e