Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Skydebomuld.
746
Slaaentorn.
handles som ovenfor beskrevet, kun at man
efter do gjentagne Udvaskninger findeler den
meget omhyggelig i Vend i en Maskine af
samme Indretning som de Hollændere, der
benyttes i Papirfabrikationen. Den grød-
agtige Consistents, som Massen derved erliol-
der, tillader en gjennemgaaende Udvaskning
af Stoffet og dermed følgende Bortskaffelse
af fri Syre. Massen behandles derfor gjen-
tagne Gange med varmt og koldt Vand og
tilsættes tilsidst 1 à 2 pCt. Alkali for at
neutralisere ethvert Spor af fri Syre. Skyde-
bomulden presses defefter saa vaad, som den
kommer fra den mechanieke Afvanding, i
cylindriske eller parallelopipediske Porme
under et stærkt Tryk (8 à 10,000 Pd. pr. □ "),
saa at de derved fremkomne Legemer blive
noget vægtfyldigere end Vand. Den saaledes
comprimerede Skydebomuld kan ikke alene
opbevares og forsendes i fuldstændig vaad
Tilstand, saa at der ingensomhelst Fare er
forbunden med Behandlingen deraf, da den
optager saameget Vand, at den slet ikke kan
brænde, men den kan endogsaa benyttes vaad.
Naar den skal bruges, presses blot ende] af
Vandet ud, saa at den kun indeholder 18—20
pCt. deraf; den er i denne Tilstand uan-
tændelig og kan ikke explodere ved alminde-
lige Slag eller ved Beskydning. Kun ved
Hjælp af en mindre Ladning tør Skydebom-
uld, som antændes ved en Knaldhætte, kan
den vaade Skydebomuld bringes til Explosion
og exploderer da meget heftigt og med en
Virkning, der er 3 à 4 Gange saa stor som
Krudtets. Anvendes f. Ex. Skydebomulden
til Sprængninger i Sten eller lignende, kan
man i Borehullet anbringe et vist Antal
vaade Legemer, Patroner, over hverandre og
øverst en tør Patron, som omslutter et Kob-
berrør, hvori der findes Knaldkviksølv; dette
antændes da ved Electricitet, vod Tændsnor
eller paa lignende Maade, hvorpaa Explosionen
i et Nu forplanter sig til alle Patronerne.
Skydebomulden anvendes nu meget i mili-
taire Øiemed ved Sprængninger af Mure,
Pallisader etc., ligesom den ogsaa i de senere
Aar har for trængt Dynamiten i undersøiske
Miner, da Sprængninger med Patroner af
Skydebomuld let kunne foretages under Vand,
naar de ere tilstrækkelig vandtæt indeslut-
tede. Ved det danske Søminevæsen er saa-
ledes Dynamiten afskaffet og erstattet med
Skydebomuld, der da anvendes i Patroner som
sexsidede Prismer, Cylindre eller særegne til
vedkommende Minekasser afpassede Former.
Ladningerne, hvis Størrelser variere fra 30-
200 Pd., bestaa af vaad Skydebomuld, der
omslutter et Bør med 1j2—1 Pd. tør Skyde-
bomuld, Tændladningen, som atter bringes
til Explosion ved en Knaldhætte med l1^
Gram Knaldkviksølv.
Anvendelsen af Skydebomulden som Lad-
ninger i Skydevaabon har ikke gjort noget
Fremskridt i de senere Aar; dens øieblikko-
lige Forbrænding vanskcliggjør nu som tid-
ligere en tilstrækkelig stærk Construction af
Vaabnet. Derimod synes den at have en
Fremtid som Ladning i Hulprojektiler og
Granater; Forsøg, anstillede dermed i Ud-
landet, skulle idetmindste have givet tilfreds-
stillende Eesultater. — Danmark liar hidtil
faaet sin Skydebomuld fra Fabriken Kruppa-
mühle i Schlesien, der saa at sige leverer
Skydebomuld til alle Stater med Undtagelse
af Frankrig, som har sin egen Begerings-
fabrik, og England, der dels har en Rege-
ringsfabrik i Waltham Abbey og dels en
større privat Fabrik i Stowmarket. Baade den
tyske og den engelske Fabrik levere større
Patroner, indtil 3" i Diameter og 2—3'1
høie, bestemte til Krigsbrug, og mindre Pa-
troner, c. 1 " i Diameter, bestemte til Bjerg-
værksdrift. Disse sidste Patroner ere ofte
tilsatte større Mængder af Salpeter, dels for
at gjøre Skydebomulden billigere, dels for at
gjøre Explosionen fuldstændigere og kraf-
tigere; da Salpetret er opløseligt i Vand,
kunne Bjergværkspatronerne imidlertid kun
opbevares og bruges i tør Tilstand.
Naar Bomuld, istedet for at behandles i
en Blanding af 1 Del Salpetersyre og 3 P^6
Svovlsyre, dyppes i en Blanding af lige Del6
ikke altfor stærkt concentreret Salpetersyre
og Svovlsyre eller i en Blanding af Kalisal-
peter og Svovlsyre, erholdes en anden Ad
Skydebomuld, som dog i Modsætning til den
ovennævnte ikke kan benyttes som Spræng-
stof, da den saa at sige ikke kan explodere,
men som har faaet en meget udstrakt An-
vendelse i den private Technik. Den er nem-
lig let opløselig i en Blanding af Æther og
Alkohol; af Opløsningen tilbereder man reo
simpel Fordampning Collodium (s. d.), s0®
anvendes meget i Chirurgien og Photogra-
phien, og ved at blande Collodium med Cam-
phor og lade det undergaa flere Process«®-
erholder man Cellluloid (s. d.).
Skytffult eller Pailleiak, T. Schüttgelk
Fr. Stil de Grain, er fint slemmet Kridt, so»1
farves gult med et Afkog af Gurgemeie og
Alun, eller ogsaa af Vau, Korshær etc. °s
derpaa formes i smaa kegleformige eller fir-
kantede Stykker; undertiden forekommer de|
ogsaa i Pulverform. Man forfærdiger de*
bedst i Holland, desuden ogsaa i flere tysko
Farvefabriker, og benytter det til Anstryg'
ning, til Farvning af Sele tø i, Læder-Be-
klæder etc.; men det er nu for en Del f°r'
trængt af Chromgult.
Skorl kaldes den almindelige sorte Tur'
malin (s. d.) ; den er ikke sjelden i Norge og
findes der undertiden i Krystaller af over 3"
Ctm. Længde, ligesom ogsaa i knippeformté®
Aggregater; dens mest bekjendte Findestedo1
i Norge ere Kragerø, Arendal, Modul®,
Bamble, Magerøen, Egelands Værk etc.
Slaaentorn (Prunus spinosa), V
Schlehendorn, Schwarzdorn, er en henved -j
Meter høi, stærkt forgrenet Busk, som er
nær Slægt med almindelig Kræge og s011
voxer i hele Mellem- og Nordeuropa; de1
har spredte, lancetformede, saugtakkede BL1*1'
hvide Blomster, som udvikles før Blade®^
og smaa runde, mørkeblaat beduggede, blom-
melignende Frugter, Slaaenbær (Bacca
ciæ), Norsk Slaapebær, af en syrlig,
sammensnær pen de Smag. Disse Bær et ^
spiselige, navnlig efter en stærk Frost. h8e