Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Slaggeuld. 747 Slibestene. som de ogsaa undertiden syltes med Sukker eller benyttes til Eddike og Brændevin. Man tilbereder ogsaa Slaaenvin deraf, en Blan- ding af hvidVin, Slaaensaft, Sukker ogKry- derie, og man anvender dem undertiden som Tilsætning ved Fabrikation af Cider. De kort før Udfoldningen indsamlede Blomster, som friske lugte som Ferskenblomster og smage omtrent som bittre Mandler, ere bievne førte i Apothekerne under Navn af Flores Acacia* og anvendes dels som The og dels til Vaskevand imod Hududslet, og den af Bær- rene udpressede og indkogte Saft giver Slaa- enmost, SuccusAcaciæ germanica; inspissatus. Slaggellid fremstilles flere Steder i Tyskland ved at indlede Vanddampe i den smeltede Slagge fra Jernfabrikationen, hvor- ved den blærer op til tynde Traade, der ere bløde og uldlignende. Slaggeuld leder Var- den daarligt og da den tillige er uforbrænde- %, benyttes den til Pakning om Dampkjed- ler og Bør, til Pakning af ildfaste Penge- skabe etc. Slagurt (Herba Chamæpityos), T. Schlagkraut, Feldcypresse, erholdes af Ajuga dier Teucrium Chamæpityos, en i hele Tysk- land paa Sandmarker og i Vinbjerge voxende Plante, som virker paa Urinen og paa Fød- selsmoderen , ligesom den ogsaa anvendes imod Gulsot, Gigt og Krampetilfælde. Den liggende, rødlige Stengel er kantet, de ne- dste Blade ere stilkede, lancetformede og stumpe, de smaa modsatte Blomster ere gule nied røde Prikker. Den er klæbrig og har harpixagtig Lugt, som forsvinder ved Tørring, og en bitter, noget balsamisk Smag. piangerò«! s. Fødselsurt. Slaugei'ocl, brasiliansk s. Caïncarod. flanger©«!, virginsk (Radix Serpen- wriæ virginianæ) af den i de sydlige nord- amerikanske Fristater, især Virginien og violina, voxende Aristolochia Sedentaria, bcstaar af en lille Bodstok og en Mængde Udvendig brunlige, indvendig hvidlige Bod- tr®vler; den har en bitteragtig, stikkende, Opvarmende Smag og en gjennemtrængende bugt som af Campher og Baldrian, indehol- üei' en stærkt aromatisk Olie, bittre og gummi- fgtige Fxtractivstoffer og en grønlig, blød vmrpix; man har ogsaa af den udvundet et u^get skarpt og bittert gult Farvestof, Ari- stolochin. Man anvender den i Medicinen, uuvillig- imod typliøse Febre og erholder den hovedsagelig fra Baltimore i Baller paa c. ip Pd. Den friske Plante benyttes i dens fvjemland imod Bid af giftige Slanger. Eo- pOU maa opbevares i godt lukkede Blik- eller Glasbeholdere. Slangetræ s. Colubrintræ. Mamgeurt s. Fødselsurt. i Mave diamant er kaldes nogle farve- /. s®> fuldkommen rene og klare Topaser, der Ufles som løse Korn ved Bio Belmonte i Brasilien. Slethvar 1 P, . Slette / 8- Flydere. Slibestene, Hvæssestene, Norsk Bry- Ucstene, T. Schleifsteine, E. Grindstones, Fr. lerres à aiguiser, ere enten Dreie- eller Omløbsstene, som ere runde, skiveformede og befæstede paa Axer, der ved Brugen sættes i en omdreiende Bevægelse enten ved Haand- kraft eller ved Hjælp af Damp, eller Haand- slibestene, Hvæssestene, paa hvilke de In- strumenter, som skulle skærpes, føres frem og tilbage. Man skjelner endvidere imellem Olie- og Vandstene, eftersom de ved Brugen vædes med Olie eller Vand, hvilket første Materiale navnlig benyttes til finere Slib- ning. Endelig betegner man dem ogsaa efter den Grad, i hvilken de Instrumenter, som skulle slibes, angribes af Stenene, som haarde, halvbløde og bløde. Massen i alle Slibestene maa være af en passende Haardhed, fintkor- net og fuldkommen ensartet uden Iblanding af fremmede haardere Dele. Disse Egen- skaber findes især forenede hos mange Sand- sten, hvis fine Kvartskorn ere sammenkittede ved et kisel- og léragtigt eller et kalkagtigt Bindemiddel. En anden Klasse af Slibestene bestaar af Skifer, som oftest Lerskifer, eller af Kiselskifer, eller af egentlig Hvæsseskifer, som er en lysegraa eller grønliggraa Bjerg- art med noget gjennemskinnende Kanter, be- staaende af en Blanding af Kvarts og Ler- skifer. I Tyskland lindes der meget gode Slibestene i Sachsen, hvor de forfærdiges af den pirnaiske Sandsten i Hinterhermsdorf, Prossen og Oschaz; den saakaldte grønne sachsiske Oliesten bestaar kun af Hvæsse- skifer. Thiiringske Stene til Finslibning komme fra Saalfeld, Gräfenthal og Stein- heyde, men navnlig fra Sonnenberg under Navn af Hiiftenbergerstene. Desuden er- holdes der meget gode Slibestene fra "Wur- temberg, Bøhmen, Krain, Steiermark (Waid- hofer) etc., og Bregenz og Mailand levere ligeledes de efter dem benævnte almindelige Hvæssestene i Mængde. Finere Hvæssestene til Aftrækning af Barberknive, chirurgiske Instrumenter etc. komme navnlig fra Vieil Salm og Ottrez ved Spa i Belgien nærved den preussiske Grænse. De bestaa af et øvre tykt Lag af en bleggul, meget fin Hvæsse- skifer og et graaligblaat Underlag af almin- delig Lerskifer; de forfærdiges imidlertid hyppig paa de nævnte Steder ved at sam- menkitte to særlig brudte Lag af disse Sten- arter, og de eftergjøres ikke sjelden i Thü- ringen af simplere Stene af samme Farver. En navnlig tidligere søgt Sort fine Slibe- stene er de levantiske Oliestene, som komme fra Orienten over Marseille og som bestaa af en med Kiselsyre gjennemtrukken brun Afart af Dolomit (s. d.), der ved at befugtes med Olie tiltager betydelig i Haardhed; de komme til Europa i Blokke og blive her spaltede til enkelte mindre Stene. — I Frank- rig ere de Slibestene de mest bekjendte, som erholdes fra Marcilly, Damremont og Celles ved Langres; endvidere fra Dep. Charente, Øvre Loire og Øvre Saone (Passevant og Selles); ogsaa de af en graa, glimmerrig Kalksten bestaaende saakaldte »éclats de Jer- sey« forsendes i Mængde. — I England fin- des det største Slibestenshrud ved Gateshead Fell i Grevskabet Durham, hvorfra der for- sendes Slibestene over hele Verden, imedens