Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Slibowitz. 748 Smalte. de mange Slibestene, som benyttes i Shef- field, mest brydes ved Wickersley i York- shire. De engelske Slibestene klassificeres i Eegelen efter deres Dimensioner i 8 forskjel- lige Maal, som kaldes »Foots« og omfatte Stene fra 10—56 Inch. Diameter og 2—8 Inch. Tykkelse. En Slibestensfoot er 8 In- ches, og Maalet udfindes ved at sammenlægge Diameteren og Tykkelsen. Saaledes kaldes en Sten af 56 Inch. Diameter og 8 Inch. Tykkelse, tilsammen 64 Inches, en 8 Foot- Sten, hver Foot à 8 Inches. Efter Bestilling leveres der dog Slibestene af meget større Dimensioner end forannævnt; man har dem saaledes af 76 Inch. Diameter og 14—15 Inch. Tykkelse, og altsaa af en betydelig Vægt, idet 1 Cbfod veier 154 eng. Pund. — Fra Nordamerika komme de saakaldte Ar- kansas-Slibestene; de bestaa af Chalcedon, ere hvidlige og have megen Lighed udvendig med uglaseret Porcellain eller Biscuit; de anvendes som Oliestene til Slibning af de fineste Knive og Instrumenter. — Ogsaa i Norge findes flere Slibestensbrud, saasom i Øvre Tellemarken, hvorfra der forsendes endel til Udlandet. — Kunstige Slibestene, saa- kaldte Patentstene, forfærdiges i Mængde af malet, finkornet Sandsten, som man blander med Ler og brænder, eller af malet Skifer og Sandsten, som efter Tilvirkningen lige- ledes haardbrændes, eller af Glaspulver olier Smergel, som behandles med Vandglas, pres- ses og tørres. Ogsaa af hærdet Kautschuk, som man iblander Smergel, Pimpsten- eller Kvartspulver i Forhold til den Haardhed, som forlanges for Slibestenene, fremstiller man nu kunstige Slibestene. Slihowit/,, Sliwowitza eller Racky s. Blommebrændevin. Slim sukker kaldes det i Saften af forskjellige Planter indeholdte flydende, ikke krystalliserbare Sukker, som danner Hoved- bestanddelen af Sirup. Smak s. Sumak. Smalte, ogsaa kaldet Blausel, Kobolt- blaat, Sachsiskblaat, Fr. Bleu d’azur, er et paa Blaafarveværkerne udvundet blaat Farve- stof og er egentlig en fint pulveriseret, med Koboltilte blaafarvet Glasmasse, som anven- des til Blaaning af Papir, Lærred og andre Tøier, til Olie- Vand og Væggemaling, til Farvning af Glasflusser og Emaille, til at male paa Porcellain, Stentøi og andre Ler- varer etc. Smalte var allerede kjendt i Mid- ten af det 16de Aarhundrode, da det blev opfundet af den bøhmiske Glassmelter Schürer. Han solgte sin Hemmelighed til Englændere, som anlagde Farvemøller og hentede Kobolt- ertsen fra Sachsen, og samtidig opstod 11 Farvemøller i Bøhmen. Disse maatte imid- lertid nedlægges, da Kurfyrst Johan d. 1ste af Sachsen forbød Udførselen og selv anlagde Blaafarveværket ved Schneeberg, som endnu bestaar. Smalte er et Kali-Koboltforilte-Si- licat, som tilberedes ved at sammensmelte Kvartssand, Kali, røstet Kobolterts, det saa- kaldte Safflor eller Zaffer, som findes om- talt under Kobolt, i store Digler, som hver rumme 3—4 Centner af Blandingen og som ere anbragte i hvælvede Ovne. Til denne Smeltning og den derpaa følgende Rensning medgaar omtrent 8 Timer; i Begyndelsen bliver Massen omrørt, men lades derpaa i Ro for at renses, idet den tungere saakaldte Speise, der tidligere bortkastedes som et værdiløst Affald, men nu opbevares omhygge- lig som det væsentligste Stof ved Fabrika- tionen af Nikkel (s. d.), synker tilbunds,, imedens der paa Overfladen samler sig endel Glasskum eller Glasgalle. Efter Rensningen tømmes Digelen, og Indholdet hældes da i koldt Vand, hvorved Glasset springer itu og bliver saa skjørt, at det let lader sig pul- verisere; det knuses da imellem Valser, hvor- efter det derved fremkomne Pulver males med rindende Vand imellem to paa et Træ- underlag roterende Granitstene. Det af det farvede Mel grumsede Vand afledes nu til et stort Kar og fra dette videre til Vaskekar- rene, hvori Melet slemmes. I det første af disse Kar afsætter det grovere Mel sig, som atter gives tilbage til Møllen eller kommer i Handelen under Navn afStrøblaat eller Blaa- sand, og som anvendes dels som Strøsand og dels til Maling af Skilte, idet de med Li111 overstrøgne Bogstaver paa disse bestrøs der- med, saa at Overfladen bliver ujevn. I det andet Kar afsætter den egentlige Farve sig, som kaldes Couleuren og som er grovere og mere dybblaa end det finere og lysere Mefi som afsættes i det tredie Kar og som be- nævnes Eschel. Det Vand, som bliver tilbag6 efter Udvaskningen og Slemningen af disse Sorter, samles igjen i store Beholdere, hvor der da igjen afsætter sig et fint, men meget lyseblaat Mel, som kaldes Sumpeschel og som enten sælges som en billigere Vare eller omsmeltes. Den bedste og koboltrigeste Sort Smalte af en ildfuld, mørkeblaa Farve kom' mer i Handelen under Navn af Kongeblåt Andre Koboltfarver ere Koboltblaat, Kobolt' ilte, Koboltgrønt, Koboltgult, Koboltultra' marin og Koboltviolet, som alle ville findes omtalte under Bogstavet K. Zaffer eller Safflor er de røstede Koboltertser, som komme i Handelen med eller uden Tilsætning ^ Sand ; det benyttes mest kun til Fretnstillm£ af de blaa Forsiringer paa ordinairt graa Stentøi. — Skjøndt Smalte egentlig er en meget findelt Glasmasse, er det dog ikk® haardt eller skarpt at føle paa, men derime1 meget fint og blødt som en Følge af, a. de to glasdannende Stoffer Kvarts og Ra er det sidstnævnte tilstede deri i langt størr Mængde end i almindeligt Glas. Forude ved sin smukke, ildfulde Farve udmærke Smalte sig ogsaa ved sin store Holdbarb6 ’ der overgaar de fleste andre Farvers, idet kun angribes af de faa Stoffer, som ogs^. angribe almindeligt Glas, og det egner s1» derfor særlig til Fresco- og Væggemalen6 » til Strygning af saadanne Gjenstande, s°! ere udsatte for Regn, og paa Grund af 6l, med Vandglas nærbeslægtede Natur lader cl __ sig ogsaa let forene med dette. Som fora .j nævnt benyttes Smalte ogsaa undertiden 1 Indbrænding paa Porcellain og Stentøi; me hyppigere bruges dog Koboltblaat til 1