Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Smaragd. 749 Smaragd. første og' Zaffer til det sidste. I den nyere Tid er Koboltblaat imidlertid blevet meget fortrængt, navnlig til Maling og Papir, af det ved Kunst tilberedte billige Ultramarin, skjøndt dette sidste ikke kan modstaa Paa- virkning af Lys, Luft, Syrer etc. i samme Grad som det førstnævnte. — De vigtigste Blaafarveværker findes i de sachsiske Erzge- birge, navnlig det kgl. Blaafarveværk eller 2/5 Værk ved Oberschlema, ved Schneeberg, som er Statseiendom, og det private Blaa- farveværk eller 3/5 Værk Niederpfannstiel ved Aue, som tilhører et Actieselskab, af hvis Actier Staten eier 30 pCt.her forarbeides mest de i Bjergegnene omkring Schneeberg og Annaberg udvundne Koboltmalme, men Vær- kerne erholde dog ogsaa endel Eaamateriale fra Udlandet, navnlig fra S verig; Afsætnin- gen finder hovedsagelig Sted fra to store Oplag i Leipzig og Schneeberg. De mange forskjellige Earvesorter, som fremstilles her, me paa Priscouranterne betegnede med la- tinske Bogstaver, som igjen ere indbrændte Paa den øvre Bund af Fadene nedenunder de respective Blaaværkers Vaaben. SF betyder saaledes superfin,. F fin, som igjen nøiere be- tegnes med fra 1 til 4 F’er, hvilke sidste migive den bedste Sort; M betyder middel, 0 ordinair, G gesiebt (sigtet), E Esche], C Couleur, MBS Middelblaasand, E Eoyal- eller Aongesmalte, hvilket sidste Bogstav bruges 1 Forbindelse med de ovennævnte, t. Ex. r® d: Eoyal Eschel. De med E betegnede Sorter ere bekjendto for deres udmærket smukke Farvetone i forskjellige Nuancer. Af Couleuren haves alene 12 Sorter til en Pris fra 20 til 125 Kroner pr. Centner, af Eschel over 20 Sorter til omtrent lignende Friser, og af Zaffer 3 Sorter, som koste fra til 115 Kr. pr. Centner og som forsendes 1 Fade, der indeholde fra 1 til 7 Centner. Af andre Farver haves der 7 Sorter Ultra- marin, som forsendes i Pakker paa 1, J/2 og li Pund til en Pris af 4—30 Kroner pr. Fd., 9 Sorter Koboltilter i Pakker paa 1 Pd., 3 Sorter Strøblaat og over 30 Sorter Kobolt- grønt. I de sachsiske Værker produceres der ^lig 7 à 8,000 Centner Farve til en Værdi m henved 700,000 Kroner. Disse Farver ere bekjendte over hele Verden for deres Godhed ?g den Sikkerhed, som man kan have med Hensyn til Kvaliteten, idet de undersøges og Prøves af særlige dertil udnævnte Mænd, jØrend de komme i Handelen. De fleste gaa England og Holland, hvorfra mange igjen mrsendes til andre Verdensdele. I Holland mive de sædvanlig malede endnu finere og ^Isættes ofte Indigo og andre Farvestoffer, hvorved man der fremstiller 30 forskjellige forter. — Desuden findes der store Blaa- arveværker ved Schwarzenfels i Kurhessen, Hasserode og flere Steder i Harzen, ved J)achimsthal og Altsattel i Bøhmen, ved jlpdum i Norge og i England i Omegnen af pVerpool, hvor der som Eaamateriale tildels jmyttes Malme, der indkomme fra Chili som ballast i Skibe. Smaragd (Smaragdus), Fr. Emeraude 'erte, E. Emerald, Ital. Smeraldo, er i ren Tilstand en Ædelsten af en udmærket smuk og livlig grøn Farve med et svagt blaaligt, gulligt eller græsgrønt Skjær; undertiden forekommer den næsten ganske hvid, men sædvanlig er den enten mørk græsgrøn eller lysegrøn. Den krystalliserer i regulaire, sex- sidede Prismer og bestaar ligesom Beryl (s. d.) af Kiselsyre, Lerjord og Beryljord med en ringe Iblanding af Chrom- eller Jernilte, hvoraf de forskjellige Farvenuancer tildels ere betingede. Dens Haardhed er 7,5—8, og den er altsaa haardere end Bjergkrystal, men den ridses derimod af Saphir, Eubin, Topas og Spinel; den har en livlig Glas- glans og er ofte gjennemsigtig i høi Grad. Man finder den kun sjelden af aldeles ren Farve, idet den som oftest har skyagtige eller mørke Steder og andre Feil. Hyppig ere Smaragdkrystallerne ogsaa gjennemdragne af fine Eidser, som først fremtræde tydeligt ved Stenens længere Henliggen i Luften ; saadanne Stene kaldes mosagtige (jardinées) og have kun ringe Værdi. Smaragden var allerede kjendt i Oldtiden og omtales af Pli- nius som en af de smukkeste Ædelstene ; den erholdtes dengang smukkest fra Scythia. Kei- ser Nero benyttede en Smaragd som et Øie- glas til derigjennem at betragte sine Gladia- torers Kampe. I Peru dreves der Smaragd- gruber i de ældste Tider, og Spanierne fandt ved deres Ankomst dertil Smaragder i Mængde ; men disse ældre Gruber ere i Tidernes Løb formodentlig bievne ødelagte af de Indfødte, da man ikke har kunnet gjenfinde dem, hvor- imod man har opdaget andre, som levere ud- mærket smukke og kostbare Smaragder. Siden Aaret 1268 drives der Smaragdgruber i Tun- kadalen i Statholderskabet Santa Fé i Ny Granada, hvor der i Gjennemsnit arbeider 100 Mand og hvor Stenene findes i bituminøs Kalksten, som danner Gange i Lerskifer; disse Miner vare for en Snes Aar siden eller mere bortforpagtede til en aarlig Leieafgift af 8,000 £., men Speculationen skal ikke have svaret Eegning. Paa Udstillingen i Paris i Aaret 1867 fandtes der fra Gruberne i Santa Fé et Stykke af den nysnævnte Kalksten, hvori der var indleiret omtrent 50 udmærket smukke, sexsidede Smaragder, hvoraf de 3 største vare 7 Ctra. lange og over S Ctm. i Gjennemsnit, imedens de mindste vare 2 à 3 Ctm. lange; saadanne Exemplar er høre imid- lertid til de meget store Sjeldenheder. — Desuden findes der Smaragder i Peru, Bra- silien, Bagindien, Algier, Sydaustralien og Ægypten, hvor de ældre Gruber først i den nyere Tid ere gjenfundne, og i Aaret 1830 begyndte man at samle Smaragder ved Ka- tharinenburg i det østlige Ural, hvor de fore- komme i Glimmerskifer. Smaragder af rin- gere Værdi findes ogsaa i det Salzburgske, i Bøhmen, Steiermark, Sachsen, Ungarn og i Norge ved Modum, Eidsvold ug Minde, hvor de forekomme i grovt Granit, men kun sjel- den i smukke Exemplarer. Størrelsen af en Smaragd forøger ikke dens Værdi i det samme Forhold som Tilfældet er med Dia- manten og Eubinen; for det første Karat af en feilfri, dybt græsgrøn Sten betales indtil