Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Smaragdgrønt. 750 Sminke. 230 Kroner, og i England • koste saadanne smukke Smaragder endogsaa gjennemsnit- lig 3 à 600 Kr. pr. Karat. De i den nyere Tid fundne Smaragder overgaa kun sjelden i Størrelse en lille Yalnød, imedens man dog har betydelig større og udmærket smukke Exemplarer, som ere fundne i ældre Tider og som opbevares i forskjellige Landes Skat- kamre eller Mineralsamlinger. I det øster- rigske Skatkammer findes der saaledes en Smaragd, som veier 2,000 Karat; Hertugen af Devonshire eier en, som veier 9 Unzer, og i Mineralkabinettet i Petersborg opbevares der en i Sibérien funden Smaragd, som er 16 Ctm. lang, 10—13 Ctm. i Gjennemsnit og veier henved 6 Pd. — Det hører ikke til Sjeldenhederne, at Elusspath, grøn Turmalin, Malachit og Apatit udgives for at være Sma- ragd, ligesom man ogsaa nu forstaar skuffende at eftergjøre denne ved Glasfiusser; men den ægte Smaragd overgaar dog alle disse Efter- ligninger i Haardhed og Vægtfylde, og de nævnte Stene ogsaa i Glans ; desuden ud- mærker den sig ogsaa derved, at den bliver blaa i Ilden og at den lyser i Mørke, saa- længe den er ophedet, imedens den efter Af- køling igjen antager sin tidligere Farve. — Under Navn af prismatisk Smaragd eller Euklas forekommer der i Peru og Brasilien, men dog kun sjelden, en Art af bjerg- eller pistaciegrøn Farve, der undertiden gaar over i det Hvide eller Himmelblaa; den er helt eller halvt gjennemsigtig og glasglinsende, men staar ikke i nogen høi Pris paa Grund af dens uanselige Udseende. Smaragdgrnnt s. Chromgrønt. Smaragd it s. Diallag. Smaragdmoder s. Prasem Smeltedigler s. Digler. Smergel (Lapis smiridis), T. Schmir- gel, Fr. Emeril, E. Emery, er en Afart af Korund, af mørkeblaa, graa, undertiden og- saa rødligbrun Farve, uigjennemsigtig eller kun svagt gjennemskinnende ved Kanterne, kun lidet glinsende, med et ujevnt Brud og af Haardhed (= 9) som Saphir og Diamant- spath; den forekommer baade i faste, tætte Stykker og fint indsprængt og bestaar i che- misk Henseende af Lerjord, ligesom Rubin og Saphir. Den bedste og reneste erholdes fra de næsten uudtømmelige Gruber i Coxaki paa Øen Naxos; i den nyere Tid har man dog ogsaa fundet store Leier af fortrinlig Smergel i Amerika ved Springfield i Massa- chusetts og ved Chester i Grevskabet Hamp- den midt i the blue mountains. En noget ringere Sort forekommer i Lilleasien i Bjer- gene Gummugdacb og Almandagh og ud- føres i Mængde; i Aaret 1866 kom der saa- ledes derfra alene til England c. 37,000 Cwts. til en Pris af c. 9 sh. pr. Cwt. I mindre Mængde findes Smergel i de sachsiske Erz- gebirge imellem Schwarzenberg og Bockau og ved Eibenstock, ligesom ogsaa paa den engelske 0 Guernsey, paa Elba etc. En meget god saakaldet spansk, sort Smergel kommer fra Peru. Førend Smergelen kom- mer i Handelen, bliver den sædvanlig slaaet i Stykker og paa særegne Møller malet til Pulver, hvoraf man ved Slemning erholder flere Sorter af forskjellig Finhed; den an- vendes da til Slibning, Saugning og Boring af Ædelstene, Glas, Staal eller andre Metal- ler eller haarde Legemer, til Polering af haarde Stene og ogsaa istedetfor File tilBe- arbeidning af Staal, idet man enten dertil benytter forskjelligt formede Træ- eller Jern- stænger, som dyppes i Olie og derefter i Smergelpulver og som da bruges ligesom File, eller de saakaldte Smergelskiver, som ere af Træ og løbe rundt paa Dreierbænken, imedens Smergelpulveret enten er anbragt directe paa Træskiven eller paa et Læder- eller Blyovertræk paa denne. Smergelpulver kommer i Handelen i 5 Numere af forskjellig Finhed, nemlig Nr. 0, som er det groveste, Nr. 9 grovt Smergel, Nr. 10 en Middelkvali- tet, Nr. 11 fint og Nr. 12, som er det fineste. Undertiden sælges ogsaa hel Smergel, som er sleben til Stykker af passende Størrelse og som ligeledes benyttes af Ædelstens- Marmor- og Glasskærere. — Hyppigere end den ægte Smergel forekommer der dog i Handelen under dette Navn forskjellige andre mineralske Stoffer, som bestaa af det malede Affald af flere Ædelstene, saasom af Granat, Topas, Spinel etc., undertiden blandede med Kvartssand, eller som ogsaa stundom findes i Jorden. Hertil henhører navnlig Granat- smergelen fra Bøhmen, samt den saakaldte levantiske eller venetianske Smergel, som bestaar af Jernglans og Kvarts og som findes i store Leier i Urbjergene i Levanten. Den er brunlig, mørkt staalgraa eller jernsort, og bringes hovedsagelig til Venedig, hvor den bliver pulveriseret og bragt i Handelen i flere Sorter af forskjellig Finhed. Fra Om- egnen af Schwarzenberg i Erzgebirge erhol- des ligeledes en graa, uægte Smergel, som ofte forhandles i Sachsen. Til Pudsning og Polering af Gjenstande af Messing og Ny- sølv eller til Borttagelse af Rustpletter paa Staalvarer forfærdiger man Smergelpapir ved at overstryge Papir med en varm Limopløs- ning, sigte Smergelpulveret derpaa og trykke det fast ved Hjælp af Trævalser; man afry- ster derefter det løse Pulver, der ikke har fæstet sig til Papiret, giver dette et nyt Limovertræk og tørrer og presser det endnu engang. De finere Smergelsorter blander man dog som oftest strax med Lim og overstryger da med en Pensel Papiret med Blandingen, som da fæster sig bedre derpaa. Smergel- lærred kaldes et paa samme Maade tilberedt Bomuldstøi, der er at foretrække for Papiret, da det ikke saa let rives itu. Uægte Smer- gelpapir og Smergellærred fremstilles ved Hjælp af pulveriseret Glas (Glaspapir), skarpt Sand (Sandpapir) eller pulveriseret Porcel- lain, Hammerslag etc. — Smergel blandes ogsaa i forskjellige kunstige Stenmasser, som ved Hærdning danne kunstige Slibestene (s. d.) Sminke, T. Schminke, Fr. Fard, E. Paint, Rouge, kahler man i Almindelighed forskjellige Midler, som man paafører Huden for at forskjønne dens Farve. Den forekom- mer derfor baade rød, hvid og gul, og til- beredes af Parfumefabrikanterne paa mange