Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Smaragdgrønt.
750
Sminke.
230 Kroner, og i England • koste saadanne
smukke Smaragder endogsaa gjennemsnit-
lig 3 à 600 Kr. pr. Karat. De i den nyere
Tid fundne Smaragder overgaa kun sjelden
i Størrelse en lille Yalnød, imedens man dog
har betydelig større og udmærket smukke
Exemplarer, som ere fundne i ældre Tider
og som opbevares i forskjellige Landes Skat-
kamre eller Mineralsamlinger. I det øster-
rigske Skatkammer findes der saaledes en
Smaragd, som veier 2,000 Karat; Hertugen
af Devonshire eier en, som veier 9 Unzer,
og i Mineralkabinettet i Petersborg opbevares
der en i Sibérien funden Smaragd, som er
16 Ctm. lang, 10—13 Ctm. i Gjennemsnit
og veier henved 6 Pd. — Det hører ikke til
Sjeldenhederne, at Elusspath, grøn Turmalin,
Malachit og Apatit udgives for at være Sma-
ragd, ligesom man ogsaa nu forstaar skuffende
at eftergjøre denne ved Glasfiusser; men den
ægte Smaragd overgaar dog alle disse Efter-
ligninger i Haardhed og Vægtfylde, og de
nævnte Stene ogsaa i Glans ; desuden ud-
mærker den sig ogsaa derved, at den bliver
blaa i Ilden og at den lyser i Mørke, saa-
længe den er ophedet, imedens den efter Af-
køling igjen antager sin tidligere Farve. —
Under Navn af prismatisk Smaragd eller
Euklas forekommer der i Peru og Brasilien,
men dog kun sjelden, en Art af bjerg- eller
pistaciegrøn Farve, der undertiden gaar over
i det Hvide eller Himmelblaa; den er helt
eller halvt gjennemsigtig og glasglinsende,
men staar ikke i nogen høi Pris paa Grund
af dens uanselige Udseende.
Smaragdgrnnt s. Chromgrønt.
Smaragd it s. Diallag.
Smaragdmoder s. Prasem
Smeltedigler s. Digler.
Smergel (Lapis smiridis), T. Schmir-
gel, Fr. Emeril, E. Emery, er en Afart af
Korund, af mørkeblaa, graa, undertiden og-
saa rødligbrun Farve, uigjennemsigtig eller
kun svagt gjennemskinnende ved Kanterne,
kun lidet glinsende, med et ujevnt Brud og
af Haardhed (= 9) som Saphir og Diamant-
spath; den forekommer baade i faste, tætte
Stykker og fint indsprængt og bestaar i che-
misk Henseende af Lerjord, ligesom Rubin
og Saphir. Den bedste og reneste erholdes
fra de næsten uudtømmelige Gruber i Coxaki
paa Øen Naxos; i den nyere Tid har man
dog ogsaa fundet store Leier af fortrinlig
Smergel i Amerika ved Springfield i Massa-
chusetts og ved Chester i Grevskabet Hamp-
den midt i the blue mountains. En noget
ringere Sort forekommer i Lilleasien i Bjer-
gene Gummugdacb og Almandagh og ud-
føres i Mængde; i Aaret 1866 kom der saa-
ledes derfra alene til England c. 37,000 Cwts.
til en Pris af c. 9 sh. pr. Cwt. I mindre
Mængde findes Smergel i de sachsiske Erz-
gebirge imellem Schwarzenberg og Bockau
og ved Eibenstock, ligesom ogsaa paa den
engelske 0 Guernsey, paa Elba etc. En
meget god saakaldet spansk, sort Smergel
kommer fra Peru. Førend Smergelen kom-
mer i Handelen, bliver den sædvanlig slaaet
i Stykker og paa særegne Møller malet til
Pulver, hvoraf man ved Slemning erholder
flere Sorter af forskjellig Finhed; den an-
vendes da til Slibning, Saugning og Boring
af Ædelstene, Glas, Staal eller andre Metal-
ler eller haarde Legemer, til Polering af
haarde Stene og ogsaa istedetfor File tilBe-
arbeidning af Staal, idet man enten dertil
benytter forskjelligt formede Træ- eller Jern-
stænger, som dyppes i Olie og derefter i
Smergelpulver og som da bruges ligesom
File, eller de saakaldte Smergelskiver, som
ere af Træ og løbe rundt paa Dreierbænken,
imedens Smergelpulveret enten er anbragt
directe paa Træskiven eller paa et Læder-
eller Blyovertræk paa denne. Smergelpulver
kommer i Handelen i 5 Numere af forskjellig
Finhed, nemlig Nr. 0, som er det groveste,
Nr. 9 grovt Smergel, Nr. 10 en Middelkvali-
tet, Nr. 11 fint og Nr. 12, som er det fineste.
Undertiden sælges ogsaa hel Smergel, som
er sleben til Stykker af passende Størrelse
og som ligeledes benyttes af Ædelstens-
Marmor- og Glasskærere. — Hyppigere end
den ægte Smergel forekommer der dog i
Handelen under dette Navn forskjellige andre
mineralske Stoffer, som bestaa af det malede
Affald af flere Ædelstene, saasom af Granat,
Topas, Spinel etc., undertiden blandede med
Kvartssand, eller som ogsaa stundom findes
i Jorden. Hertil henhører navnlig Granat-
smergelen fra Bøhmen, samt den saakaldte
levantiske eller venetianske Smergel, som
bestaar af Jernglans og Kvarts og som findes
i store Leier i Urbjergene i Levanten. Den
er brunlig, mørkt staalgraa eller jernsort, og
bringes hovedsagelig til Venedig, hvor den
bliver pulveriseret og bragt i Handelen i
flere Sorter af forskjellig Finhed. Fra Om-
egnen af Schwarzenberg i Erzgebirge erhol-
des ligeledes en graa, uægte Smergel, som
ofte forhandles i Sachsen. Til Pudsning og
Polering af Gjenstande af Messing og Ny-
sølv eller til Borttagelse af Rustpletter paa
Staalvarer forfærdiger man Smergelpapir ved
at overstryge Papir med en varm Limopløs-
ning, sigte Smergelpulveret derpaa og trykke
det fast ved Hjælp af Trævalser; man afry-
ster derefter det løse Pulver, der ikke har
fæstet sig til Papiret, giver dette et nyt
Limovertræk og tørrer og presser det endnu
engang. De finere Smergelsorter blander man
dog som oftest strax med Lim og overstryger
da med en Pensel Papiret med Blandingen,
som da fæster sig bedre derpaa. Smergel-
lærred kaldes et paa samme Maade tilberedt
Bomuldstøi, der er at foretrække for Papiret,
da det ikke saa let rives itu. Uægte Smer-
gelpapir og Smergellærred fremstilles ved
Hjælp af pulveriseret Glas (Glaspapir), skarpt
Sand (Sandpapir) eller pulveriseret Porcel-
lain, Hammerslag etc. — Smergel blandes
ogsaa i forskjellige kunstige Stenmasser, som
ved Hærdning danne kunstige Slibestene (s. d.)
Sminke, T. Schminke, Fr. Fard, E.
Paint, Rouge, kahler man i Almindelighed
forskjellige Midler, som man paafører Huden
for at forskjønne dens Farve. Den forekom-
mer derfor baade rød, hvid og gul, og til-
beredes af Parfumefabrikanterne paa mange