Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sminkelapper. 751 Smør. forskjellige Maader og i en stor Mængde Sorter med som oftest franske eller engelske Navne. Den røde Sminke bestaar hyppigst af Safflorrødt (Carthamin), men man anvender ogsaa dertil Carmin eller det røde Farvestof i Fernambuk, undertiden ogsaa Cinnober, Kugellak etc. Den kommer i Handelen enten som et tørt Pulver eller i smaa convexe, let afsmittende Plader, der ere fæstede paa en Porcellainsplade, de saakaldte Sminkekopper Hier Sminkeplader, eller udrørt i Rosenvand ?om en Deig; undertiden benyttes den ogsaa 1 Form af Sminkepapir eller imprægneret i Bomuld under Navn af Laine d’Espagne, oller i Krep, som da kaldes Crépon rouge. Blandet med Fedtstoffer kommer den ogsaa [Handelen som Fedtsminke, hvoraf der baade [tides rød, hvid, gul etc. Den af Cinnober Biberedte Sminke er skadelig for Huden. Schnouda kaldes en Art Cold-cream (s. d.), J°m er tilsat en ringe Mængde Murexid, et 'arveløst Stof, som vindes af Urinsyre og ®°tn har den Egenskab at farve Huden rød. [il hvid Sminke benyttes mest et hvidt Me- j-Milte, navnlig Vismuthilte og Blyhvidt, hvil- et sidste imidlertid er skadeligt for Sund- heden. Mindre skadelig er hvid Talkjord og b^t Kridt, men uskadelige Stoffer ere der- imod Haarpudder, pulveriseret Sværdlilierod, Bismel og Perlepulver. Ofte blandes ogsaa bere af disse Stoffer sammen, navnlig ogsaa rfd og hvid Sminke for at fremstille for- pjellige Nuancer af Rødt. Til gul Sminke bytter man sædvanlig Okker. Sminkelapper s. Bezetta. Sminkerod s. Alkanna. i, Smselt (Osmerus eperlanus) er en paa Byggen grønlig og paa Bugen og Siderne pHglinsende Art Lax, som forekommer ved [°rdenropas Kyster og som fra Havet gaar i fersk Vand for at lege og tilbringe Vin- den i Fjorde og Indsøer. Havsmælten, som .Norge kaldes Siom, kan naa en Længde af bdtil 30 Ctm., imedens Ferskvandssmælten, ogsaa kaldes Nors, sædvanlig kun er 8^10 Ctm. lang. j; Smør (Butyrum), T. Butter, Fr. Beurre, p Butter, Melkens Fedtstof, findes fordelt i /ûûe som smaa Kugler, der paa Grund af efes ringere Vægtfylde stige tilveirs og yûde sig som Kløde paa Meìkens Overflade. ((Ci at omrøre eller kjærne Fløden samle jjSse Smaakugler sig i større og større Klum- e r> _som lade sig skille fra Melken, nrr TTQrI og ved (j ' Sjentagen Udvaskning og Udpresning af m.fpdnu i samme indeholdte Melkedele er- jjb’er man Smør. Saa godt som alt det i ødelen forekommende Smør vindes af Ko- hvoraf det rigeligst og lettest kan ud- ^ hvilket dog tildels ogsaa er Tilfældet (jb Melken af Geder, Faar og Kvinder, ime- WS Bûb derimod kun med meget Besvær f,a; Undes af Melken af mange andre Dyr, V [lig af Hopper og Æselinder. Ved en (jbbeltemperatur har Smør en ensartet blød ve?8istents, i Kulden bliver det haardt, men ^J. + 310 R. bliver det flydende og olie- if pt. Dets Kvalitet er meget forskjellig, 1 saavel Køernes Art som deres Fodring har en meget stor Indflydelse paa Melkens Godhed og altsaa ogsaa paa Smørrets, og desuden er dettes Beskaffenhed selvfølgelig ogsaa afhængig af den større eller mindre Omhu, hvormed det tilberedes. Godt Smør maa, navnlig naar det er bestemt til at op- bevares i længere Tid eller til at forsendes, være saavidt som muligt befriet for alle Melke- og Ostedele, hvilket imidlertid selv ved den omhyggeligste Gjennemæltning kun tildels kan opnaas. En mere fuldkommen Rensning af Smørret kan ske ved at smelte det over en ikke for stærk Ild og vedblivende fjerne det Skum, som danner sig paa Overfladen; det taber vel derved en Del af sin behagelige friske Smag, og dette i en desto høiere Grad, jo større Varme der anvendes ved Smeltnin- gen, men saadant smeltet Smør, som er fast nedpakket, kan holde sig meget længe og er derfor godt egnet til at forsendes langt. Denne Fremgangsmaade benyttes endel i Tyskland, og navnlig forsendes der meget smeltet Smør under Navn af Schmalz fra Bamberg i Tønder paa 125—150 Pund, lige- som ogsaa i mindre Fustager. Ogsaa fra Rusland og Frankrig forsendes endel saaledes behandlet Smør. Den sædvanlige Maade til at gjøre Smør tjenligt til Opbevaring er dog ved at salte det, idet man omhyggelig blan- der og gjennemælter det med fint Salt, hvor- af der som oftest benyttes 3 à 6 Kvint til hvert Pund Smør. I mange Egne, saaledes navnlig i det sydvestlige Tyskland, bruger man altid usaltet Smør. Det til snarligt Brug i Husholdningen bestemte Smør ind- deler man i Almindelighed i Sommersmør og Vintersmør; det første er federe og mere velsmagende end det sidste, fordi Køerne om Sommeren mest leve af det friske Grønfoder, imedens de om Vinteren hovedsagelig maa lade sig nøie med tørt Foder. Det bedste Sommersmør kaldes Græssmør eller Mai- maanedssmør og tilberedes paa den Tid, da Kløvermarkerne staa i fuld Blomstring. Det Sommersmør, som tilberedes i Juli eller Au- gust, er blødere og mindre indholdsrigt; det er i Regelen ogsaa det mindst holdbare. Bedre og kraftigere er det Smør, som under Navn af ævret Smør tilberedes om Efter- aaret fra Høstens Begyndelse indtil Kvæget tages paa Stald; i Tyskland kaldes det Herbst- eller Stoppelbutter. Det i Løbet af Vinteren kjærnede Smør, som ogsaa kaldes Staldsmør (Strohbutter) er den ordinaireste Sort. — Til Opbevaring i Løbet af Vinteren gjør man bedst i at pakke det først behørig saltede Smør fast i Stenkrukker, som tilbindes fast og henstilles paa et køligt, aldeles lugtfrit og navnlig ikke fugtigt Sted. Til Forsen- delse benyttes i Regelen Træfustager, som helst først maa være udkogte i en Saltop- løsning, og naar Smørret efter nogen Tids Forløb har løsnet sig fra Siderne i Fusta- gerne, maa det ledige Rum udfyldes enten med Smør eller med Saltlage. Ved længere Opbevaring bliver især mindre omhyggeligt tilvirket Smør let harsk, idet det deri inde- holdte Casein og Melkesukker bevirker en Gjæring, hvorved Fedtstoffet spaltes og de