Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Smør. 752 Smør. flygtige fede Syrer frigjøres; man kan bøde herpaa ved at ælte det harske Smør med Kalkvand og derefter med rent Yand. — Det meste Smør for Verdenshandelen leverer Holland, især Ostfriesland ; i Aaret 1880 ud- gjorde Udførselen af Smør fra Nederlandene 72,7 Mill. Pd., og i 1881 82,2 Mill. Pd., af hvilket sidste Kvantum e. 71 M. Pd. gik til England, 7 M. Pd. til Belgien og 2,5 M. Pd. til hollandsk Ostindien. Efter Holland ere de vigtigste smørproducerende Lande Holsten, Mecklenburg, Danmark, de preussiske og russiske Østersøprovinser, Nordamerika, Ir- land, Norge, Finland, Baiern, især Pranken, samt Frankrig. Hovedomsætningen foregaar i de fleste større Søhavne; i Tyskland driver navnlig Hamborg en betydelig Handel der- med. Man anser dér det sjællandske Smør for at være det bedste, hvorfor det ogsaa staar i høiest Pris, skjøndt det formenes ikke at kunne holde sig saalænge som det hol- stenske. Smørhandlerne i Hamborg, Altona, Lübeck, Kiel etc. slutte sædvanlig Contract med de større holstenske Herregaardsbesid- dere om Levering hele Aaret igjennem af alt det af dem producerede Smør til en fastsat Pris; dette er det saakaldte »Hofe- eller Havebutter«. I Hamborg skjelner man med Hensyn til Fustagerne imellem »Schmalband« og »Gross- eller Bucketband« (egentlig bau- chiges G-ebind); de førstnævnte ere de, som hyppigst komme i Handelen. — I England produceres der meget Smør og sædvanlig af fortrinlig Kvalitet; men Landet indfører dog betydelige Kvantiteter, især fra Holland, Hamborg, Frankrig og Danmark. Det bedste engelske Smør er det saakaldte Aylesbury- Smør, som omfatter de bedste Producter fra Melkerierne i Buckinghamshire og Oxford- shire; det forsendes mest til London i flade Kasser, som hver indeholde 18—30 Klumper à 2 Pd. Næsten af samme Godhed er Smør- ret fra Dorset og Devonshire, som er pakket i Fustager. Ogsaa i Sommersetshire og Gloucestershire tilvirkes der meget godt Smør, som mest gaar ad Jernbanen til London. Irland producerer betydelige Kvantiteter Smør, som dog i Kvalitet staar langt under det en- gelske paa Grund af en mindre omhyggelig Tilberedning, hvorfor det kun sjeldnere for- sendes til London, men i store Partier til Udlandet. Alene i London anslaas det aar- lige Forbrug af Smør at være c. 33 Milli- oner Pund, og antages det Kvantum, som gjennemsnitlig erholdes af en Ko i et Aar, at udgjøre 180 Pd., vil der alene til Londons Forsyning med Smør behøves over 180,000 Køer. — Frankrig udfører meget Smør fra de nordlige Egne, især fra Normandiet og Bretagne, mest til Kolonierne; de bedste Sorter tilvirkes i Omegnen af Isigny. — I de nordamerikanske Fristater staar Smørpro- ductionen nu paa et høit Standpunkt, og der udføres aarlig store Partier til Europa; efter Opgivende af det statistiske Bureau i Wa- shington udgjorde Udførselen af Smør saa- ledes i Aaret 1879 c. 43 Millioner Pund til en Yærdi af 6V2 Mill. £., og i 1880 c. 37 Mill. Pd. værd c. 7 Mill. £. Ogsaa engelsk Nordamerika, navnlig Canada, udfører i den nyere Tid Smør i Mængde til England, hvor det canadiske Smør i stor Udstrækning har fortrængt det irske Smør; i Aaret 1878 ind- førtes der til England fra Canada over 10 Mill. Pd. Det nordamerikanske Smør vil uden Tvivl vinde større og større Betydning i Verdenshandelen; men Danmark har dog derfor ingen Grund til at frygte for at miste sin engang vundne Plads paa det engelske Marked, idet Englands Smørforbrug er saa betydeligt, at der altid vil være Afsætning for det danske Smør til gode og lønnende Priser, naar der kun leveres et fint og hold- bart Product. — I de sydlige Lande bruges som bekjendt langt mindre Smør end i de nordlige, idet man som oftest dér benytter Olie istedetfor Smør. I Indien og overhove- det i alle de varme Lande imellem Vende- kredsene er Smørret i flydende Tilstand og udgjør i mange Egne en betydelig Handels- artikel under Navn af Ghi. Navnlig skulle Araberne være de største Smørconsumenter paa hele Jorden, idet enhver Araber drikker til Frokost hver Morgen en stor Skaal smel- tet Smør, ligesom han ogsaa nyder det sam- men med mange andre Spisevarer. Store Kvantiteter forsendes aarlig fra Suakim, Co- heir og Massuah ved Vestkysten af det røde Hav til Dj id da og andre arabiske Havne, da Landets egen Production langtfra er til- strækkelig til Forbruget. Det arabiske Smør tilberedes afFaare og Gedemelk; Kamelernes Melk benyttes ikke dertil. I Danmark har^Smørproductionen i Løbet af det sidste Decennium taget et meget be- tydeligt Opsving, baade i Betning af Mængde og Godhed, og Smør er nu ubetinget den vigtigste af alle de Fedevare-Artikler, som Landet udfører; Følgen har ogsaa været, at imedens dansk Smør tidligere kun havde et daarligt Navn i Udlandet, staar det nu i meget høi Anseelse. Udførselen foregaar hovedsagelig til England, i mindre Omfang ogsaa til Tyskland og Norge. Prisen paa Smør angives i Danmark, Norge og Sverig i en gros Handelen i Kroner pr. 100 Pund netto, saaledes at man i de to førstnævnte Lande derved forstaar danske eller norske Pund og i Sverig svenske Skaalpund. I Eng- land angives Prisen i Shillings pr. Cent- weight à 112 eng. Pd. = 1013/5 danske Pund. Den almindelige Maade, hvorpaa Smør til- beredes i de større Melkerier her i Landet, er ifølge »Landbrugsordbog« følgende: Flø- den skummes af Melken og opsamles i Tøn- der, hvor man lader den henstaa under en vis Temperatur i 12 à 24 Timer, indtil den er begyndt at blive syrlig, hvorefter den oin- røres i den saakaldte Kjærne, som sædvanlig er et Trækar af en foroven noget tilspidset Tøndeform, hvori der befinder sig en lodret staaende Axe mod et derpaa anbragt Kjærne- ris, ved hvis omdreiende Bevægelse i 30—40 Minuter de smaa Kugler i Fløden samle sig til større Klumper. Disse tages da op a Kjærnen med en Si, saa at den største I af Kjærnemelken kan løbe fra, hvorefter I Smørret tømmes i et Trug, hvor Kesten at