Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Smør.
752
Smør.
flygtige fede Syrer frigjøres; man kan bøde
herpaa ved at ælte det harske Smør med
Kalkvand og derefter med rent Yand. —
Det meste Smør for Verdenshandelen leverer
Holland, især Ostfriesland ; i Aaret 1880 ud-
gjorde Udførselen af Smør fra Nederlandene
72,7 Mill. Pd., og i 1881 82,2 Mill. Pd., af
hvilket sidste Kvantum e. 71 M. Pd. gik til
England, 7 M. Pd. til Belgien og 2,5 M. Pd. til
hollandsk Ostindien. Efter Holland ere de
vigtigste smørproducerende Lande Holsten,
Mecklenburg, Danmark, de preussiske og
russiske Østersøprovinser, Nordamerika, Ir-
land, Norge, Finland, Baiern, især Pranken,
samt Frankrig. Hovedomsætningen foregaar
i de fleste større Søhavne; i Tyskland driver
navnlig Hamborg en betydelig Handel der-
med. Man anser dér det sjællandske Smør
for at være det bedste, hvorfor det ogsaa
staar i høiest Pris, skjøndt det formenes ikke
at kunne holde sig saalænge som det hol-
stenske. Smørhandlerne i Hamborg, Altona,
Lübeck, Kiel etc. slutte sædvanlig Contract
med de større holstenske Herregaardsbesid-
dere om Levering hele Aaret igjennem af alt
det af dem producerede Smør til en fastsat
Pris; dette er det saakaldte »Hofe- eller
Havebutter«. I Hamborg skjelner man med
Hensyn til Fustagerne imellem »Schmalband«
og »Gross- eller Bucketband« (egentlig bau-
chiges G-ebind); de førstnævnte ere de, som
hyppigst komme i Handelen. — I England
produceres der meget Smør og sædvanlig af
fortrinlig Kvalitet; men Landet indfører dog
betydelige Kvantiteter, især fra Holland,
Hamborg, Frankrig og Danmark. Det bedste
engelske Smør er det saakaldte Aylesbury-
Smør, som omfatter de bedste Producter fra
Melkerierne i Buckinghamshire og Oxford-
shire; det forsendes mest til London i flade
Kasser, som hver indeholde 18—30 Klumper
à 2 Pd. Næsten af samme Godhed er Smør-
ret fra Dorset og Devonshire, som er pakket
i Fustager. Ogsaa i Sommersetshire og
Gloucestershire tilvirkes der meget godt Smør,
som mest gaar ad Jernbanen til London.
Irland producerer betydelige Kvantiteter Smør,
som dog i Kvalitet staar langt under det en-
gelske paa Grund af en mindre omhyggelig
Tilberedning, hvorfor det kun sjeldnere for-
sendes til London, men i store Partier til
Udlandet. Alene i London anslaas det aar-
lige Forbrug af Smør at være c. 33 Milli-
oner Pund, og antages det Kvantum, som
gjennemsnitlig erholdes af en Ko i et Aar,
at udgjøre 180 Pd., vil der alene til Londons
Forsyning med Smør behøves over 180,000
Køer. — Frankrig udfører meget Smør fra
de nordlige Egne, især fra Normandiet og
Bretagne, mest til Kolonierne; de bedste
Sorter tilvirkes i Omegnen af Isigny. — I
de nordamerikanske Fristater staar Smørpro-
ductionen nu paa et høit Standpunkt, og der
udføres aarlig store Partier til Europa; efter
Opgivende af det statistiske Bureau i Wa-
shington udgjorde Udførselen af Smør saa-
ledes i Aaret 1879 c. 43 Millioner Pund til
en Yærdi af 6V2 Mill. £., og i 1880 c. 37
Mill. Pd. værd c. 7 Mill. £. Ogsaa engelsk
Nordamerika, navnlig Canada, udfører i den
nyere Tid Smør i Mængde til England, hvor
det canadiske Smør i stor Udstrækning har
fortrængt det irske Smør; i Aaret 1878 ind-
førtes der til England fra Canada over 10
Mill. Pd. Det nordamerikanske Smør vil
uden Tvivl vinde større og større Betydning
i Verdenshandelen; men Danmark har dog
derfor ingen Grund til at frygte for at miste
sin engang vundne Plads paa det engelske
Marked, idet Englands Smørforbrug er saa
betydeligt, at der altid vil være Afsætning
for det danske Smør til gode og lønnende
Priser, naar der kun leveres et fint og hold-
bart Product. — I de sydlige Lande bruges
som bekjendt langt mindre Smør end i de
nordlige, idet man som oftest dér benytter
Olie istedetfor Smør. I Indien og overhove-
det i alle de varme Lande imellem Vende-
kredsene er Smørret i flydende Tilstand og
udgjør i mange Egne en betydelig Handels-
artikel under Navn af Ghi. Navnlig skulle
Araberne være de største Smørconsumenter
paa hele Jorden, idet enhver Araber drikker
til Frokost hver Morgen en stor Skaal smel-
tet Smør, ligesom han ogsaa nyder det sam-
men med mange andre Spisevarer. Store
Kvantiteter forsendes aarlig fra Suakim, Co-
heir og Massuah ved Vestkysten af det røde
Hav til Dj id da og andre arabiske Havne, da
Landets egen Production langtfra er til-
strækkelig til Forbruget. Det arabiske Smør
tilberedes afFaare og Gedemelk; Kamelernes
Melk benyttes ikke dertil.
I Danmark har^Smørproductionen i Løbet
af det sidste Decennium taget et meget be-
tydeligt Opsving, baade i Betning af Mængde
og Godhed, og Smør er nu ubetinget den
vigtigste af alle de Fedevare-Artikler, som
Landet udfører; Følgen har ogsaa været, at
imedens dansk Smør tidligere kun havde et
daarligt Navn i Udlandet, staar det nu i
meget høi Anseelse. Udførselen foregaar
hovedsagelig til England, i mindre Omfang
ogsaa til Tyskland og Norge. Prisen paa
Smør angives i Danmark, Norge og Sverig
i en gros Handelen i Kroner pr. 100 Pund
netto, saaledes at man i de to førstnævnte
Lande derved forstaar danske eller norske
Pund og i Sverig svenske Skaalpund. I Eng-
land angives Prisen i Shillings pr. Cent-
weight à 112 eng. Pd. = 1013/5 danske Pund.
Den almindelige Maade, hvorpaa Smør til-
beredes i de større Melkerier her i Landet,
er ifølge »Landbrugsordbog« følgende: Flø-
den skummes af Melken og opsamles i Tøn-
der, hvor man lader den henstaa under en
vis Temperatur i 12 à 24 Timer, indtil den
er begyndt at blive syrlig, hvorefter den oin-
røres i den saakaldte Kjærne, som sædvanlig
er et Trækar af en foroven noget tilspidset
Tøndeform, hvori der befinder sig en lodret
staaende Axe mod et derpaa anbragt Kjærne-
ris, ved hvis omdreiende Bevægelse i 30—40
Minuter de smaa Kugler i Fløden samle sig
til større Klumper. Disse tages da op a
Kjærnen med en Si, saa at den største
I af Kjærnemelken kan løbe fra, hvorefter
I Smørret tømmes i et Trug, hvor Kesten at