Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svampe. 809 Svensk Trælast. lis til Algier og ved Bahamaøerne ; med Slæ- benet i en Dybde af 150—200 Meter ved Samos og Cesme, og ved Dykkere ved Spo- raderne, Candia, Cypern, ved de syriske og ægyptiske Kyster og ved Tripolis. Yed de joniske Øer, ved Nauplia, Saloniki og i Mar- morahavet fikes Svampene dels med Hager og dels ved Dykkere, som ofte gaa ned i Havet til en Dybde af 25—30, ja endogsaa 40 Meter. — Naar Svampene ere bragte iland, have de et sortegrønt Udseende og ere fyldte med Slim samt kalk- eller kiselagtige Con- crementer, hvorfra de befries dels ved Stamp- ning eller Bankning og dels ved Hjælp af fortyndet Saltsyre, og de antage da en lysere, brunliggul Farve; senere blive de blegede ved at nedlægges i svagt Chlorvand eller ondnu bedre ved at behandles med Svovl- syrling. De bedste og fineste Badesvampe ere de syriske eller Soriasvampene, som fiskes i det tyrkiske Archipel, især ved Kysterne af Calymnes, Candia, Berberiet og Syrien, og sona mest komme i Handelen over Genua, Triest, Livorno og Marseille. Efter disse følge de græske, som kaldes Kalidi eller Ka- liernes, og derefter Svampene fra Istrien og Dalmatien, af hvilke de sidste ere kjendelige ved den rødlige Bod, hvorved de have været fastvoxede til Klipperne; de ere i Regelen sniaa med Huller af forskiellig Størrelse og have en temmelig stiv, mørktfarvet og ikke glat Yæv. Den ordinaireste Sort er Tripo- lissvampene, som have en meget grov og storhullet Væv. I den nyere Tid kommer der ogsaa Badesvampe i Handelen fra Ame- rika under Navn af amerikanske eller Ba- namasvampe; de ere meget bløde, temmelig løse og svulme stærkt op i Vand, men de øve kun lidet holdbare og vurderes derfor ikke høit. De komme i pressede Baller fra Newyork over Hamborg. — I Handelen skjel- Qer man sædvanlig imellem 3 Sorter Svampe, jiemlig 1) Fine Badesvampe, ogsaa kaldet hßvantiner Badesvasnpe, som med Hensyn id Blødhed, Elasticitet, smuk Farve og Form °vergaa de andre Sorter. De ere enten hæ- pragtig tragtformede med glatte eller ryn- kede Sidevægge og kaldes da Champignons, eUer regelmæssig runde og fulde og benæv- ps da Dame- eller Toiletsvampe. De bedste hskes først i en Dybde af omtrent 60 Meter pder Havets Overflade, have en tæt, fin pvuctur, smaa ensartede Porer, der sidde pt sammen, og en gullighvid indtil lyse- pia Farve; de bør være næsten ganske fri jØv at indeholde kalkagtige Concrementer. d) Zimoccasvampene eve mere haarde, have p.fast Structur, en mørk, brun eller gullig- lvid Farve og flere, men ikke større Porer »S Huller end de forannævnte. Smukke, ulde Former ere kun sjeldno; sædvanlig ere p flade, tynde ved Bandene og ofte gjen- ii'öidragno af Kanaler ved Siderne. 3) Heste- Syampe ere mest flade eller kageformede, dog Øgsaa knoldede, have meget store og talrige °rer og Huller, en ringe Fasthed og en fullig indtil lysebrun Farve. — Badesvampe k°aime i Handelen i Baller paa c. 150 Pd., som oftest løse, undertiden ogsaa trukne paa Snore. De smaa, som kun veie 3—4 Gram, kaldes Tavlesvampe; de endnu mindre be- nævnes Kropsvampe, fordi man brænder dem (tilligemed Svampeaffald) og anvender dem i Medicinen imod Krop under Navn af Spon- gia usta eller Carbo Spongiæ paa Grund af deres Indhold af Jod o g Brom. Af de fine Badesvampe tilbereder man endvidere Vox- eller Pressesvamp, Spongia cerata, idet man udvasker dem omhyggelig, renser dem for al Kalk eller Sten og tørrer dem, hvorefter de mættes med smeltet Vox og sammenpresses imellem Tinplader. Naar de efter at være rensede imprægneres med en Gummiopløs- ning og omvikles meget tæt og fast med Seilgarn, imedens de endnu ere fugtige, og derpaa tørres samt tilfiles til Bougier, kaldes de Gummi-Svampe, Spongiæ guminosæ; begge disse Arter anvendes i Chirurgien. — Yed Indkjøb af Svampe maa man paasé, at de ere saa tørre som muligt og at de ikke forsætlig ere overstrøede med Sand for at give dem en større Vægt; de bør opbevares paa et noget fugtigt Sted for ikke at tabe formeget i Vægt. — I den nyere Tid har man forsøgt paa at dyrke Vaskesvampe ved at skære Smaastykker af en Modersvamp under Vandet og sætte dem fast i Sandbund, hvor de da voxe hurtig, og disse Forsøg ere lykkedes saa godt, at man fornylig har gjort saadanne Forsøg i det Store i det adriatiske Hav og ved Pine Key paa Kysten af Florida. Efter det amerikanske Blad. »New Remedies« forhandles der paa flere Steder i Newyork Svampe, der saaledes ere avlede ved Kunst. Til Danmark indførtes i Aaret 1880 c. 11,844 Pund Vaskesva.upe, hovedsagelig over Tyskland, hvoraf Indførselstolden udgjorde c. 7,879 Kr. — Norges Indførsel i 1879 var 1,950 Pund til en Værdi af 19,500 Kr. og en Indførselstold af 2,600 Kr., imedens der til Sverig i 1878 indførtes 8,539 Pund til en Værdi af c. 38,400 Kr. og en Indførselstold af 1,366 Kr. Svanekay er et sædvanlig ufarvet, tykt, kipret uldent Stof, som er let valket, ruet og overskaaret, altsaa en Art tykt Flo- nel. Under samme Navn forekommer ogsaa et tykt, langhaaret Bomulds Stof, som bru- ges til Sengetæpper, Skjørter, Natkjoler etc.; det er som oftest hvidt, men ogsaa broget stribet, mønstret, trykket eller farvet. Man har to Sorter, nemlig enkelt, som kun er opkradset paa den ene Side, og dobbelt, som er opkradset paa begge Sider. Svaneskind, de tilberedte, med de fine hvide Dunfjer bedækkede Skind af Sva- nen, benyttes til Kantninger paa Dameklæ- der, Muffer etc. og komme især fra Sibérien og Nordamerika. Svartside s. Sælhund. Svedsker s. Blommer. Svensk Trælast inddeles nu hoved- sagelig i nordlandsk og sydsvensk Last, men den benævnes dog ogsaa ofte efter de forskjellige Afskibningssteder som Gothen- borg- Halmstad- Malmo- Calmar- Oscars- hamn- Westervik-Last etc. Den bestaar af