Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sumbulrod. 808 Svampe. en Jernmordants ; i Forbindelse med Blaatræ farver den sort og- med Krap rødt. Sumbulrod (Radix Sumbuli) ogsaa kaldet Moskusrod, er Koden af den i Ost- indien voxende Euryangium Sumbul eller Sum- b ti ! ti s inoschatus, en i Buchariet hjemme- hørende Skjærmplante. Den har en lang- agtig, roelignende Form, da de over Peters- borg kommende omtrent 2—4 Ctm. tykke Skiver deraf have et Gjennemsnit af fra 10 til 3 Ctm.; den forekommer dog kun sjelden i Handelen. Udvendig er den smudsig graa- brnn og ringet, indvendig smudsig hvid eller graaliggul; den har en stærk moskusagtig Lugt og en skarp krydret Smag. Den an- vendes i Medicinen og til Parfumerier. Ved Destillation udvinder man af Roden en blaa- lig Olie, som bringes i Handelen under Navn af Moskusrodolie eller Sumbulrodolie. Snmmitotes, Spidser, kaldes i Dro- guerihandelen og i Apothekerne de øverste, med unge Blade, Knopper og Blomster be- satte Dele af Smaabuske og Planter; Benæv- nelsen bruges dog sjeldnere, idet disse Dro- guer sædvanlig betegnes som Herba. Sumpbæverskind, T. Sumpfbiber- felle, Wassermausfelle, Coajafelle, ere Skin- dene af Myopolainus coypus, som lever i Hu- ler ved Flodbredderne i Sydamerika; de ere besatte med lange, graa Overhaar, meget bløde og tætsiddende Underhaar og udføres mest fra Buenos-Ayres. Sumpeschel s. Smalte. Suufihetfspapir s. Begpapir. Sundemaver kaldes paa Island og i Norge Torskens Svømmeblære, som benyttes til Limkogning. Snnubauip, ogsaa kaldet Madrashamp, er Basttrævlerne af Crotalaria juncea, en i Indien, paa Java og Borneo dels vildtvoxende og dels dyrket sivagtig Plante, som kan blive c. 2 Meter høi og hvoraf der haves to Arter, nemlig Phool, som er den bedste, stærkeste og hvideste, og Boggy, der er grovere og mørkere. Hampen vindes af Planten ved Rødning og Hegling; i Indien gives den for- skjellige Benævnelser, saasom Chore sun, Meesta pat. Kenna, Janapam, Brown hemp etc. Den bestaar af temmelig korte Trævler af forskjellig Finhed og ofte forvirret sam- menslyngede, saa at den har nogen Lighed med Blaar. I England forarbeides den til Tougværk, Snore, Sække etc., ligesom den ogsaa anvendes som Materiale til Papir. En lignende Sort Hamp er den saakaldte Bom- bayhamp eller Hibiscus (s. d.). Snperpliospliat s. Gjødning. Surkløversyre er Oxalsyre (s. d.). Surturbrand er Navnet paa en Slags træagtige Brunkul, som findes paa Island i Lag af ringe Mægtighed, hvorfor de ikke benyttes meget. Svalereder s. Fuglereder, indiske. . Svaleurt (Chelidonium majus), T. Schellkraut, er en til Valmuefamilien hen- hørende, i Haver, ved Gjærder, Veikanter etc. hyppig voxende Giftplante, med en flerhove- det, forneden grenet, udvendig rødbrun, ind- vendig orangegul, med Melkesaft fyldt Rod, store, bløde, fjerede, paa Undersiden haarede, graagrønne Blade og gule, firbladede Blom- ster i tobladede Bægere. Man samler Urten, Herba Chelidonii, tilligemed Roden; i frisk Tilstand indeholde de en skarp, orangegul Melkesaft af en ubehagelig Lugt og en bræn- dende bitter Smag. Den benyttes frisk i Medicinen. Hele Planten, men især Roden, indeholder flere eiendommelige Stoffer, navn- lig Chelidonin, en Plantebase, som krystalli- serer i farveløse, tavleformede Krystaller, Pyrrhopin, Chleleryfhrin eller Sanguinari!!, et svagt gult, krystalliserende Alkaloid af en brændende skarp Smag. Desuden indeholder den endnu Chelidoxanthin. et gult Farvestof, som krystalliserer, og Chelidcnsyre, naale- formede, farveløse, silkeglinsende Krystaller. Svampe kaldes dels forskjellige til Planteriget og navnlig til Løvsporeplanterne henhørende Legemer, . som adskille sig fra Laver og Alger ved deres Cellers fuldstæn- dige Mangel paa Bladgrønt og Stivelse, og dels nogle i Dyrerigets laveste Afdelinger indordnede Legemer, som findes i alle Have, sædvanlig' fæstede til Gjenstande paa Hav- bunden, og som forplante sig ved Æg. Den førstnævnte af disse to Klasser bestaar af en stor Mængde Arter, af hvilke nogle ere spise- lige, imedens andre anvendes i Medicinen eller paa anden Maade ; som nogle af de vig- tigste skulle vi her kun nævne: Bovist, Champignoner, Fyrsvamp, Jomfrusvamp, Lærkesvamp, Meldrøie, Morkier, Stensvamp, Trøfler etc., hvilke Svamparter alle ville fin- des omhandlede i særlige Artikler. — Den til Dyreriget henhørende Klasse Svampe ind- deles ligeledes i forskjellige Alter, saasom Kalksvampe, Kiselsvampe, Hornsvampe etc., af hvilke dog kun de til den sidstnævnte Klasse henhørende Badesvampe have Betyd- ning som Handelsgjenstande, hvorfor de her skulle blive nøiere omtalte. Badesvampe, Vaskesvampe eller Hav- svampe (Spongiæ officinales eller marina), T. Badeschwämme, Fr. Eponges, E. Sponges, ere Boligerne for en Art Plantedyr, som sidde fast paa Stene og Klipper i Havet i en Dybde af fra 2 til 600 Meter, og som navnlig findes i Middelhavet ved Nordkysten af Afrika, ved Syrien, ved de græske og jo- niske Øer, ved Østkysten af Istrien, ligesom ogsaa i det røde Hav, ved Kysterne af Nord- amerika, Brasilien etc. De have en meget forskjellig Form, idet de enten kunne være kugleformige eller flade, kegleformige, stjerne- formige etc., og de bestaa af en Mængde større eller mindre Rør, som staa i indbyrdes Forbindelse med hverandre og som ere Aar- sagen til deres Blødhed og Elasticitet. Det netformige, tæt sammenfiltede og seige Tæv er snart finere og snart grovere; i frisk Til- stand er det omgivet af en grønlig Slim, som snart gaar i Forraadnelse og da udbre- der en Lugt, der vidner om dens animalske Oprindelse. Vaskesvampene fiskes enten med Hager eller med Slæbenet eller ogsaa hentes de op fra Havbunden af Dykkere. Med Ha- ger drives Fiskeriet i 6—15 Meters Dybde ved Kysten af Dalmatien, ved Kysten fra Tripo-