Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sukkercouieur. 807 Sumak. Nordamerika, 218 til Italien, 133 til Dan- mark, 73 til Spanien etc. Af engelsk Mal- las og Sirup udførtes endvidere c. 231,000 Cwts., v. c. 155,000 £., hvoraf over Halv- delen gik til Sverig og Norge. — Af frem- mede Sukkere udførtes i 1876 c. 198,000 Cwts. raffineret Sukker, v. 275,000 £., c. ?90,300 Cwts. uraffineret Sukker, værd c, 849,000 £., samt c. 65,000 Cwts. Mallas og Sirup, Sukkercouieur s. Sukker og Ca- ramel. Sukkerkantsten s. Alabast. Sukkerkistetræ s. Cedrele. Sukkerpalme s. Arenga. Sukkerroen s. Runkelroe. Sukkerroser s. Rosenconserve. Sukkerror s. Sukker. Sukkersyre s. Oxalsyre. Sukkertræliarpix eller Bjergsuk- ker balsam er en gullig, skarpt aromatisk smagende Harpix, som flyder ud efter Ind- snit i Barken affledwigia balsamifera, et paa Antillerne og i Brasilien voxende høit Træ. Nen anvendes som et udvortes Middel imod Saarskader samt til Røgelse. Sulpliat kaldes ethvert svovlsurt Salt, imedens svovlsyrligt Salt benævnes Sulphit; Blysulphat er saaledes svovlsurt Bly. I So- dafabrikationen forstaar man ved Sulphat det svovlsure Natron. Sulphidum carbonicum s. Svovl- kulstof (s. d.). — S. stibicuiu s. Guldsvovl. Sulphur s. Svovl. — S. auratum Anti- moni s. Guldsvov!. — S. caballimiin s. Svovl. — 8. depuratuiii s. Svovlblomster. — S. jo- datum s. Jodsvovl. — S. præcipitatum s. Svovlmelk. — S. stibiatum aurantiaciim s. Guldsvovl. — S. sublimatimi s. Svovlblomster. Sulphuretum stibicum s. Spyd- glans. Sultaninas s. Rosiner. Sul*erit s. Strontian, kulsurt. Sumak eller Smak er de grovt pulve- riserede Blade og unge Grene af nogle garve- stofholdige, til Slægten Rhus (s. d.) hen- hørende Buske,- den anvendes dels til Garv- ning af Saffian og andre finere Lædersorter, som skulle have lyse Farver, dels til Farv- ning af Læder, som derved faar en gullig, ikke som af Galæbler smudsig Farve, og dels i Tøifarveriet og Kattuntrykkeriet til sorte •°g graa Farver istedetfor Galæbler samt som Tilsætning til ordinaire Krapfarver. Hyppigst benyttes den saakaldte ægte Sumak, som er den bedste o g som erholdes af den i Syrien, Palæstina, Italien, Spanien og Portugal, lige- som ogsaa i Nordamerika og Algier dels vildvoxende og dels dyrkede Garversumak, «hus coriaria, en træagtig Busk af 21l2—3 Meters Høide med ovale, paa Undersiden ru og hvidhaarede, finnede Blade, rødlig filtede Bladstilke og Grene, grøngule, i Klaser sid- dende Blomster, hvoraf der i Høsten frem- kommer purpurrøde Frugter med sorte Frø; den har en rødbrun Bark og et gulliggrønt, brunstribet Ved. I Juli og August blive Bladene og de unge Grene indsamlede og tørrede paa Jorden ved Solens Varme, hvor- efter de enten blive tærskede i en Lo eller traadte af Oxer eller Muldyr, saa at Bladene og Stilkene falde af; disse blive da yder- ligere gnedne itu ved Hjælp af store Stene, hvorefter, de sigtes, nedpakkes i Sække og bringes saaledes i Handelen som et temmelig grovt, gul- eller brungrønt Pulver af en eiendommelig Lugt og en adstringerende Smag. Den bedste og dyreste Sort kommer fra Sicilien; navnlig foretrækkes den fraVal di Noto ved Alcamo og den saakaldte Carini fra Val di Mazzo ved Palermo, som er et temmelig fint, fløilsagtig glinsende Pulver af en kraftig Lugt. Den sicilianske Sumak in- deholder i Regelen 12—17 pCt. Garvestof og forsendes sædvanlig i Baller paa 150 Pund. — Af fransk Sumak indsamles den bedste Sort i Comtat, navnlig ved Donzerre og Mon- talimort; den er mørkegrøn, har en skarp adstringerende Smag og kommer i Handelen i Baller paa 2 à 300 Pund. Sumak fra Ro- don bestaar af Bladene og de unge Grene af Garverbusken (s. d.) eller Garvermyrten, Coriaria niyrlifolia, og vurderes mindre høit; denne Plante dyrkes under Navn af Redoul i Dep. Lot, Tarn etc. — Spansk eller Ma- laga-Sumak er af jevn Godhed, men kommer sjelden til os; den danner et fint Pulver, som giver en ren gul Farve og er temmelig rigt paa Garvesyre. — Portugiser Sumak, Sumagre, er meget ringere end de foran- nævnte Sorter, men ogsaa meget billigere; den kommer fra Oporto og Lissabon. — Den uægte Sumak, ogsaa kaldet italiensk eller venetiansk Sumak, er sædvanlig enten Ty- roler Sumak fra Etschdalen eller Triester Sumak fra Istrien og Krain; disse ere lige- ledes ordinaire Sorter, som erholdes af Pa- ryktræet eller Rujabusken, Rhus cotinus, som voxer i Levanten, Italien, Frankrig, de sydlige østerrigske Provinser, Ungarn, Sie- benbürgen etc., og som ogsaa undertiden dyrkes hos os som Prydplante i Anlæg. Dens tørrede Grene og Blade søndertrædes af Heste og Varen bringes da i Handelen i denne Til- stand, imedens den dog ogsaa flere Steder bliver malet. Til forskjelligt Brug skal den godt kunne erstatte den ægte. — God Su- mak maa have en livlig grønlig Farve, en kraftig, krydret Lugt og en stærkt adstrin- gerende Smag; en hvidlig eller graagrøn Farve tyder enten paa en simpel Vare eller paa Iblandinger af Gips, Kridt, Sand o. dsl. Den maa derhos være fuldkommen tør, fin og ren og ikke have Spor af muggen Lugt, da dette er et Tegn paa, at den er begyndt at gaa i Forraadnelse, hvilket yderligere giver sig tilkjende ved en brunlig Farve. Foruden et grønliggult Farvestof, Qucrcitrin, som med en Alunopløsning giver et gult Bundfald, indeholder den Gallussyre samt et adstrin- gerende Garvestof, som er identisk med Gal- æblegarvesyren, og som gjør den skikket til ^ Garvning og Tøifarvning, idet det fæstner Beitserne og forhindrer Farverne fra at tage fat paa de utrykte Steder af Tøiet. Den farver gult, naar Tøiet er beitset med eddi- kesur Lerjord, men graat, naar der er brugt