Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Svinet.
811
Svinet.
Trælast. Finsk Trælast deles sædvanlig i
to Sorter, nemlig Bondelast og firskaaren
Last. Bondelasten afskibes hovedsagelig fra
Nystad og bestaar kun af simple Bræder, der
mest anvendes til Forskaling og Indskud,
samt slethuggede Sparrer fra 4 til 6 " tykke.
Den fi rskaarnc Last bestaar af Bræder fra 1
til 1 % “ tykke og fra 5 til 12" brede; den
udskibes navnlig fra Satsmola, Bjørneborg,
Jacobstad, Brahestad, Wiborg, Helsingfors
og nogle flere finske 'Byer. — Af finske Træ-
varer indførtes der i Aai et 1880 til Danmark
18,851 Com. Læster, hvoraf' Indførselstolden
udgjorde c. 89,900 Kroner.
Svinet (Sus scrovha), det bekjendte, i
uforædlet Tilstand tykhudede Pattedyr, fore-
kommer i to Arter, det vilde og det sand-
synligvis fra dette nedstammende tamme
Svin. Vildsvinet, som oprindelig har levet i
alle tætte og sumpige Skove i Mellemeuropa,
alle Middelhavslandene og en stor Del af
Asien, fandtes ogsaa tidligere i England,
Tyskland, Sverig og Danmark, men er efter-
liaanden blevet udryddet i disse Lande; dets
uære Slægtskab med det tamme Svin aaben-
barer sig især ved den Lethed, hvormed
tegge disse Arter parre sig med hinanden.
Vildsvinets Kjød benyttes som Fødemiddel,
dets tykke, med sorte Børster besatte Hud
anvendes til Fodtæpper i Vogne og foran
Stuedøre, til Kuffertbetræk etc. og dets store
Hugtænder bruger man som Glittetænder. —
Det tamme Svin, som oprindelig kun har
hørt hjemme i den gamle Verden, er nu ud-
bredt over Størstedelen af Jorden og er over-
alt et vigtigt Husdyr, hvis Kjød er en al-
mindelig yndet Spise, saavel i frisk som i
saltet eller røget Tilstand, og hvis Fedt be-
nyttes paa mange Maader, imedens dets Bør-
ster anvendes til Pensler etc., Blodet til
Følser, Huden som Læder, Blæren til -Over-
binding over Kar, hvoraf Luften skal holdes
ude, og til Dialysatorer, Tarmene til Pølser
etc. Det saltede og det røgede Kjød og
navnlig Skinkerne, Spækket, Fedtet og Bør-
sterne, men ogsaa de levende Svin ere der-
for i mange Egne betydelige Handelsartikler,
især hvor Svineavlen drives i stor Udstræk-
ning, hvilket fortrinsvis er Tilfældet i de
Lande, som have store Ege- og Bøgeskove,
idet disse Træers Frugter afgive et fortrin-
ligt Næringsmiddel for Svinene. Der avles
og fedes saaledes en stor Mængde Svin i
Irland, navnlig i York og Suffolk, endvidere
i Rumænien, Bosnien, Ungarn, Slavonien og
Polen, fra hvilke Lande Udførselen er meget
betydelig til England, Østerrig, Schlesien,
Preussen, Norditalien etc. I Tyskland komme
Mange Svin fra Bøhmen til Sachsen, Baiern
etc., og desuden er navnlig Westphalen be-
kjendt for sin Svineavl og den Mængde rø-
gede Skinker, som derfra forsendes vidt om-
kring. I England ere de ældre Svineracer
især bievne forædlede ved Indførselen af
chinesiske Avlsdyr, hvorved der er frem-
kommet forskj ellige Arter, saasom den hvide,
Meget finhudede, ikke store Yorkshire- eller
Lincoln-Race; den sorte Esses-Race, som
ogsaa er lille, finhudet og tyndhaaret og som
er bekjendt for sit fortrinlige Kjød; den rød-
lige, brunplettede, meget frugtbare Berk-
shire-Race; endvidere den store hvide Suf-
folk- og den brogede Hampshire - Race.
Igjennem de engelske Svineracer ere senere
de fleste europæiske Svinestammer bievne
mere og mere forædlede, hvortil ogsaa en
mere omhyggelig Pleie end tidligere samt
en i flere Lande stedse tiltagende Melkeri-
I drift har bidraget betydeligt. — I størst Ud-
strækning drives imidlertid Svineavlen i de
indre Stater i Nordamerika, saasom i Ken-
tucky, Tennessee, Missisippi, Arkansas, Mis-
souri, Illinois og især i Ohio. Byerne Cin-
cinnati og Chicago ere Hovedpladserne for
Handelen med og Forsendelsen af disse Pro-
ducter, som udgjøre en af de vigtigste Er-
hvervsgrene og Udførselsartikler i de oven-
nævnte Egne. De forenede nordamerikanske
Fristaters Production af Svinekjød og Svine-
fedt er overordentlig stor og tiltager Aar for
Aar; Udførselen i 1880 udgjorde'af Spæk og
Skinker c. 815 Millioner Pund- til en Yærdi
af c. 60 Mill. £., og af Flesk c. 97 Mill. Pd.,
værd henved 7 Mill. £. Gjennemsnitsvægten
af de slagtede Svin var i Aarene 1878/79 220
Pd., og Prisen var omtrent 12 Kroner pr.
100 Pd. Alene i Chicago slagtes gjennem-
snitlig om Sommeren omtrent 10,000 og om
Vinteren 20,000 Svin daglig, og ofte forsen-
des indtil 2,000 Tons Svinekjød daglig ad
Jernbanerne. Et af de derværende Slagterier
indtager et Areal af c. 25 Tdr. Land og be-
skæftiger om Sommeren c. 2,000 og om
Vinteren 3,500 Mennesker, som lønnes med
6 à 10 Kroner for 10 Timers dagligt Ar-
beide. Svinene kjøbes sædvanlig i en Alder
af fra 26 til 28 Maaneder og veie imellem
100 og 300 Pund; de tungeste ere de, der
ere fedede om Vinteren. For nogle Aar
siden slagtede man kun Svin om Vinteren;
men efterat det er blevet lettere og billigere
at tilveiebringe Is, slagtes der i dette Eta-
blissement i Tiden fra 1. Marts til 1. Novbr.
c. 5 Millioner Svin. En fortrinlig amerikansk
Race er det saakaldte »Poland-China-Svin«,
som stammer fra nogle for c. 60 Aar siden
til Ohio fra China indførte Avlsdyr.
I Danmark har Svineholdet først naaet en
større Udvikling i den nyere Tid, efterat
den gamle danske Race var bleven forædlet
dels ved Krydsning med engelske og meck-
lenborgske Svin og dels ved Dyrenes bedre
Pleie og Fodring med Affaldet fra den stedse
tiltagende Melkeridrift her i Landet. Da
dernæst de lettere Transportmidler havde sat
Øerne i hurtig Forbindelse med Hamborg,
hvis store Slagterier vare gode Kjøbere af de
forædlede Svin, der kunde afgive passende
Flesk til det engelske Marked, begyndte Ud-
førselen af denne Artikel snart at faa Betyd-
ning og er senere stadig tiltagen Aar for
Aar. Imedens Overskudsudførselen saaledes
i Aarene fra 1864 til 1871 gjennemsnitlig
kun udgjorde c. 25,000 Svin aarlig, steg den
efter »Tidsskrift for Landøconomi« i Land-
brugsaaret 1871/72 til c. 103,500 Stk., i
1875/76 til c. 158,000, i 1878/79 til c. 193,000
og i 1880/81 til c. 229,000 Stk. Svin. For-