Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Svinet. 811 Svinet. Trælast. Finsk Trælast deles sædvanlig i to Sorter, nemlig Bondelast og firskaaren Last. Bondelasten afskibes hovedsagelig fra Nystad og bestaar kun af simple Bræder, der mest anvendes til Forskaling og Indskud, samt slethuggede Sparrer fra 4 til 6 " tykke. Den fi rskaarnc Last bestaar af Bræder fra 1 til 1 % “ tykke og fra 5 til 12" brede; den udskibes navnlig fra Satsmola, Bjørneborg, Jacobstad, Brahestad, Wiborg, Helsingfors og nogle flere finske 'Byer. — Af finske Træ- varer indførtes der i Aai et 1880 til Danmark 18,851 Com. Læster, hvoraf' Indførselstolden udgjorde c. 89,900 Kroner. Svinet (Sus scrovha), det bekjendte, i uforædlet Tilstand tykhudede Pattedyr, fore- kommer i to Arter, det vilde og det sand- synligvis fra dette nedstammende tamme Svin. Vildsvinet, som oprindelig har levet i alle tætte og sumpige Skove i Mellemeuropa, alle Middelhavslandene og en stor Del af Asien, fandtes ogsaa tidligere i England, Tyskland, Sverig og Danmark, men er efter- liaanden blevet udryddet i disse Lande; dets uære Slægtskab med det tamme Svin aaben- barer sig især ved den Lethed, hvormed tegge disse Arter parre sig med hinanden. Vildsvinets Kjød benyttes som Fødemiddel, dets tykke, med sorte Børster besatte Hud anvendes til Fodtæpper i Vogne og foran Stuedøre, til Kuffertbetræk etc. og dets store Hugtænder bruger man som Glittetænder. — Det tamme Svin, som oprindelig kun har hørt hjemme i den gamle Verden, er nu ud- bredt over Størstedelen af Jorden og er over- alt et vigtigt Husdyr, hvis Kjød er en al- mindelig yndet Spise, saavel i frisk som i saltet eller røget Tilstand, og hvis Fedt be- nyttes paa mange Maader, imedens dets Bør- ster anvendes til Pensler etc., Blodet til Følser, Huden som Læder, Blæren til -Over- binding over Kar, hvoraf Luften skal holdes ude, og til Dialysatorer, Tarmene til Pølser etc. Det saltede og det røgede Kjød og navnlig Skinkerne, Spækket, Fedtet og Bør- sterne, men ogsaa de levende Svin ere der- for i mange Egne betydelige Handelsartikler, især hvor Svineavlen drives i stor Udstræk- ning, hvilket fortrinsvis er Tilfældet i de Lande, som have store Ege- og Bøgeskove, idet disse Træers Frugter afgive et fortrin- ligt Næringsmiddel for Svinene. Der avles og fedes saaledes en stor Mængde Svin i Irland, navnlig i York og Suffolk, endvidere i Rumænien, Bosnien, Ungarn, Slavonien og Polen, fra hvilke Lande Udførselen er meget betydelig til England, Østerrig, Schlesien, Preussen, Norditalien etc. I Tyskland komme Mange Svin fra Bøhmen til Sachsen, Baiern etc., og desuden er navnlig Westphalen be- kjendt for sin Svineavl og den Mængde rø- gede Skinker, som derfra forsendes vidt om- kring. I England ere de ældre Svineracer især bievne forædlede ved Indførselen af chinesiske Avlsdyr, hvorved der er frem- kommet forskj ellige Arter, saasom den hvide, Meget finhudede, ikke store Yorkshire- eller Lincoln-Race; den sorte Esses-Race, som ogsaa er lille, finhudet og tyndhaaret og som er bekjendt for sit fortrinlige Kjød; den rød- lige, brunplettede, meget frugtbare Berk- shire-Race; endvidere den store hvide Suf- folk- og den brogede Hampshire - Race. Igjennem de engelske Svineracer ere senere de fleste europæiske Svinestammer bievne mere og mere forædlede, hvortil ogsaa en mere omhyggelig Pleie end tidligere samt en i flere Lande stedse tiltagende Melkeri- I drift har bidraget betydeligt. — I størst Ud- strækning drives imidlertid Svineavlen i de indre Stater i Nordamerika, saasom i Ken- tucky, Tennessee, Missisippi, Arkansas, Mis- souri, Illinois og især i Ohio. Byerne Cin- cinnati og Chicago ere Hovedpladserne for Handelen med og Forsendelsen af disse Pro- ducter, som udgjøre en af de vigtigste Er- hvervsgrene og Udførselsartikler i de oven- nævnte Egne. De forenede nordamerikanske Fristaters Production af Svinekjød og Svine- fedt er overordentlig stor og tiltager Aar for Aar; Udførselen i 1880 udgjorde'af Spæk og Skinker c. 815 Millioner Pund- til en Yærdi af c. 60 Mill. £., og af Flesk c. 97 Mill. Pd., værd henved 7 Mill. £. Gjennemsnitsvægten af de slagtede Svin var i Aarene 1878/79 220 Pd., og Prisen var omtrent 12 Kroner pr. 100 Pd. Alene i Chicago slagtes gjennem- snitlig om Sommeren omtrent 10,000 og om Vinteren 20,000 Svin daglig, og ofte forsen- des indtil 2,000 Tons Svinekjød daglig ad Jernbanerne. Et af de derværende Slagterier indtager et Areal af c. 25 Tdr. Land og be- skæftiger om Sommeren c. 2,000 og om Vinteren 3,500 Mennesker, som lønnes med 6 à 10 Kroner for 10 Timers dagligt Ar- beide. Svinene kjøbes sædvanlig i en Alder af fra 26 til 28 Maaneder og veie imellem 100 og 300 Pund; de tungeste ere de, der ere fedede om Vinteren. For nogle Aar siden slagtede man kun Svin om Vinteren; men efterat det er blevet lettere og billigere at tilveiebringe Is, slagtes der i dette Eta- blissement i Tiden fra 1. Marts til 1. Novbr. c. 5 Millioner Svin. En fortrinlig amerikansk Race er det saakaldte »Poland-China-Svin«, som stammer fra nogle for c. 60 Aar siden til Ohio fra China indførte Avlsdyr. I Danmark har Svineholdet først naaet en større Udvikling i den nyere Tid, efterat den gamle danske Race var bleven forædlet dels ved Krydsning med engelske og meck- lenborgske Svin og dels ved Dyrenes bedre Pleie og Fodring med Affaldet fra den stedse tiltagende Melkeridrift her i Landet. Da dernæst de lettere Transportmidler havde sat Øerne i hurtig Forbindelse med Hamborg, hvis store Slagterier vare gode Kjøbere af de forædlede Svin, der kunde afgive passende Flesk til det engelske Marked, begyndte Ud- førselen af denne Artikel snart at faa Betyd- ning og er senere stadig tiltagen Aar for Aar. Imedens Overskudsudførselen saaledes i Aarene fra 1864 til 1871 gjennemsnitlig kun udgjorde c. 25,000 Svin aarlig, steg den efter »Tidsskrift for Landøconomi« i Land- brugsaaret 1871/72 til c. 103,500 Stk., i 1875/76 til c. 158,000, i 1878/79 til c. 193,000 og i 1880/81 til c. 229,000 Stk. Svin. For-