Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svinet. 812 Svinebørster. uden denne betydelige Udførsel af fede le- vende Svin har der ogsaa været en temme- lig stor Overskudsudførsel af Flesk, som var størst i Aaret 1871, da den udgjorde e. 15 Millioner Pund, imedens den senere er af- tagen, saa at den nu kun udgjør 5 à 6 Mill. Pd. aarlig. — Svineholdet i Danmark har i det sidste Decennium udviklet sig til en saadan Betydning i øconomisk Henseende, at Overskudsudførselen derfra giver en. Indtægt for Landet, der anslaas til c. 20 Mill. Kro- ner og saaledes nærmer sig stærkt til Land- brugets største Indtægtsposter. Der har efterhaanden her i Landet dannet sig to sær- lige Systemer for Svineavl og Svinefedning, som have havt til Følge, at de danske Svin af Opkjøberne stedse deles i to Klasser, hver med sin særlige Bestemmelse og Afsætnings- kilde. Det ene System, som omfatter Største- delen af Melkerigaardenes Svinehold, gaar ud paa at producere de saakaldte »Sengsvin«, som ere af middelstore, forædlede Racer og som i en Alder af 7 à 9 Maaneder og med en levende Yægt af 180—200 Pund hoved- sagelig finde Afsætning dels til de foran- nævnte Slagterier i Hamborg og dels til de her i Landet i den nyere Tid oprettede Slagterier af samme Art, hvorefter Flesket da i Regelen forsendes til Londons Marked, mest til Brug for de bedre stillede Klasser af Befolkningen. Det andet System, som synes at være det almindeligste udenfor Melkerigaardenes Omraade, gaar ud paa Pro- ductionen af større og federe Svin med en Yægt af 250 Pd. og derover; disse afsættes ligeledes hovedsagelig til Hamborg, mest til Brug i de tyske Fabrikegne, imedens der dog ogsaa i de senere Aar forsendes endel til England, navnlig over Newcastle, sandsyn- ligvis ogsaa til Forsyning af de engelske Fabrikdistricter. Sengsvineno betales i Re- gelen nogle Øre høiere pr. Pund, især i den varme Tid af Aaret, imedens dog »bedste Fedesvin« i den kolde Aarstid ofte betales ligesaa høit eller høiere. (Sé ogsaa under Artiklen »Kjød«.) Danmark indførte i Aaret 1880 13,119 Stk. Svin, hvoraf 12,712 fra Sverig, 388 fra Her- tugdømmerne og 19 fra England samt des- uden 1,702 Stk. Grise, næsten alle fra Sverig. I 1881 udgjorde Indførselen 15,498 Svin og 1,940 Grise. I Trienniet 1877/79 var den aar- lige Indførsel gjennemsnitlig 8,895 Stk. Svin, og i 1879/gi 11,798 Stk., hvorefter Indførse- len i de sidste 5 Aar er tiltagen 33 pCt. — Der udførtes i 1880 244,279 Svin, hvoraf c. 230.000 til Tyskland, 10,000 til England og 4.000 til Holland, samt 7,180 Grise, hvoraf c. 5,000 til Norge. Udførselen i 1881 var 247,689 Svin og 5,605 Grise. Efter en lig- nende Sammenstilling som ovenfor er Ud- førselen af Svin i de sidste 5 Aar tiltagen 15 pCt. Norge indførte i 1879 13,083 Svin og Grise til en Værdi af 312,900 Kroner, og udførte ingen; Sverig indførte i 1878 4,650 Stk., v. c. 139,400 Kr. og udførte 20,760 Stk., v. c. 581,400 Kr. England indførte i 1876 43,558 Svin til en Værdi af 172,727 £.. hvoraf c. 20,000 Stk. fra Frankrig, 14,607 fra Holland og 6,454 fra Danmark. Udførselen i samme Aar ud- gjorde kun 449 Stk. Svinelwrster, T. Schweinsborsten, Fr. Soies de porc, E. Bristles, ere de lange, stive Haar af Ryggen, Halsen og Nakken saavel af det tamme som af det vilde Svin; de anvendes hovedsagelig til Forfærdigelse af Børster og Pensler, men desuden ogsaa af Skomagere og Sadelmagere til Syning, ligesom de ogsaa undertiden benyttes som Udpolstringsmateriale. De bløde Børster fra andre Dele af Svinet, saavelsom Børster af unge Svin, anvendes ligesom Gedehaar til de fine Fløils- og Meubelbørster. Svinebør- ster komme i Handelen i stor Mængde især fra Rusland over Petersborg, Riga og Ar- changel, samt fra Polen, Belgien, Østpreus- sen, Rumænien etc., og de ere navnlig en vigtig Handelsartikel i Kønigsberg og Kra- kau, ligesom ogsaa i Danzig, Stettin, Frank- furt a. d. Oder, Breslau, Wien, Hamborg etc. Børsterne af det vilde Svin. ere bedre end de af det tamme, idet de ere tykkere og fa- stere. Man erholder Børsterne enten ved at udrykke dem directe af det dræbte Dyr eller ved først at skolde dette og derpaa udrykke dem, eller ogsaa ved at afbeitse dem med Kalk; de udrykkede ere de bedste, og de af- beitsede, som kaldes Kalkbørster, de slette- ste. Endvidere ere Vinterbørsterne bedre end do svagere, mere skjøre og kraftløse Sommerbørster; ligeledes have de saakaldte levende Børster af de slagtede .Svin en større Værdi end de døde, som erholdes af Dyr, der ere døde af Sygdom. Fra Productionslan- dene komme Børsterne dels raa, dels alle- rede tilrettede og sorterede; ofte blive de dog ogsaa først behandlede og sorterede i Handelsbyerne. De raa ere enten nedpak- kede saaledes som de tages lige fra Svinene og kunne da sædvanlig kun benyttes til Polstring, eller de ere kæmmede med Kamme og sam- lede i Bundtep, og de kaldes da i Tyskland »Rauhborsten« eller »Rauhhaare«. Til fiere Slags Børstenbinderarbeide blive de ogsaa farvede, efter at være blegede, idet - man først lægger dem i en varm Beitse af en Alun- eller Jernopløsning, og derpaa i et ligeledes varmt Farvebad af Blaatræ, Fer- nambuk, Indigo o. dsl. For at Farven skal blive smuk, maa Børsterne oprindelig være ufarvede ; de røde, brune, graa eller melerede egne sig ialfald kun til at farves sorte. Sorte- ringen sker efter Børsternes Farve, Længde, Stivhed og Tykkelse ; derpaa bindes do i srnaa Bundter, og af disse samles igjen flere i et større Bundt. De hvide ere de dyreste, dels fordi de benyttes til finere Arbeider og dels fordi den hvide Farve ikke kan skaffes til- veie ved Farvning, imedens de hvide Børster derimod kunne gives andre Farver. Derefter følge de sorte, af hvilke dog de længste og bedste sædvanlig staa i samme Pris som de hvide ; de billigste ere de brune, røde, graa og de melerede. Førend Børsterne benyttes, vaskes de først i en varm Alun opløsning» hvorefter de skylles i rent Vand og udsættes