Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svinefedt. 813 Svovl. for Solen og Luften for at bleges, under hvilken Proces de stedse holdes fugtige. Blegningen sker ogsaa ved at lægge de i varm Sæbelud rensede Børster en eller to page i Svovlsyrling-Vand; de vaskes derefter i Sæbevand, skylles i rent Yand og udsættes under Glas for Sollyset, hvorved de blive nvide og silkeglinsende. Yed Blegningen op- naar man, at alle Børsterne blive ensartet hvide, hvilket Maal det ofte er vanskeligt at Uaa ved den blotte Sortering. De længste, tykkeste og dyreste bindes i smaa Bundter og pakkes i lange, smalle Æsker, som ved Balget medtages i Vægten uden Tharagodt- gjørelse. Man kalder dem Æskebørster (Schachtelborsten) til Adskillelse fra de noget kortere og svagere Bundtbørster (Packet- horsten), hvoraf de smaa Bundter ere samlede til større Bundter. De efter Sorteringen til- hageblivende korte, svage og kun lidet brug- hare Haar kaldes Zwigstoss eller Zwingstoss. tindertiden sorterer man ogsaa Børsterne öfter det Brug, hvortil de ere bestemte, som Skomager- Børstenbinder- eller Penselsbør- ster; de sidste ere de fineste og af alle Barver eller ogsaa melerede, og bundne i Bundter paa J/4 Pund. I Rusland kaldes den hedste Sort Akatka, derefter følge Prima, Buchoi og Secunda. De Petersborgske ere hedre og sædvanlig ogsaa 10—12 pCt. dyrere oud de Archangelske. I Königsberg kaldes Hovedsorterne efter deres Kvalitet Kronbor- gen, Kronbrackborsten og Brackborsten; j^an skjelner ogsaa imellem Groosband og tleinband, af hvilke den første Sort bestaar &f lutter tykke og stive Børster, der paa den ?ederste Ende have smaa Hoveder. Foruden I de ovennævnte Byer drives der ogsaa en ptydelig Handel med Børster i Nürnberg, hvortil de indføres fra Rusland, Polen, Preus- 8eu etc., og hvor de sorteres meget omhyg- geligt som Æske- Bundt og Penselsbørster, desuden betegnes Sorterne med Numere °? efter de Lande, til hvilke de ere bestemte i°S særlig sorterede og tilrettede, som hol- pUdske, engelske etc. — Til Udpolstring, hvortil Børster dog stedse kun afgive et 'U'pelt Materiale, maa de befries fra deres (Ure Hinde, hvori der let vilde kunne frem- ouoine Orme, og dette sker ved at lade dem l'ivre i Bunker, hvorved Hinderne raadne J/rt; de blive derpaa vaskede, tørrede, tær- ede med Pieile, op kradsede og spundne til prikker, hvorefter de koges stærkt i Vand, Jhres i Ovne og tilsidst blive de da igjen jpsnoede og kradsede. De faa paa denne aade nogen Lighed med Hestehaar, men en ou Del af dem forblive dog ukrusede og p ie derfor stikke igjennem Betrækket af de U(t!er’. Hynder etc., hvori de fyldes. ^Vinefedt, T. Schweineschmalz, det u^ltede Fedt af Svin, udgjør en ikke uvig- Handelsartikel og kommer selvfølgelig jjh de Lande og Egne, hvor der lægges sær- yS Vind paa Svinehold. Det benyttes ho- hl som Næringsmiddel, men ogsaa ir. fabrikation af Sæbe, Pomade, Salver, if; askin- og Vognsmørelse etc. Det tilberedes først Mængde i Nordamerika, dels til For- brug i Landet og dels til Forsendelse til de østlige Stater, Vestindien, Sydamerika og i den nyere Tid i stort Omfang ogsaa til Eu- ropa;, for en Del benyttes det ogsaa til Frem- stilling af Fedtolie (Schmalzöl). Navnlig forsendes der betydelige Kvantiteter fra Cin- cinnati, hvor det tilberedes i stor Udstræk- ning. — I ren Tilstand er Svinefedt hvidt og næsten uden Lugt; ved 26 à 31° C. smelter det til en farveløs \ædske; i Luften bliver det efterhaanden gult og harsk og an- tager en stærk Lugt og en sur Reaction. Det indeholder 62 pCt. flydende og 38 pCt. fast Fedt; det flydende kommer i Handelen under Navn af Marvolie (T. Schmalzöl, E. lard-oil); det vindes ved at skille den fly- dende Del af Svinefedtet fra den faste ved Presning. Det anvendes fortrinsvis ved Fa- brikationen af uldne Tøier, da det er bety- delig billigere end Olivenolie og Spermacet- olie. Det fremstilles ogsaa kunstigt af Ro- olie ved en vedholdende Kogning med Stivelse. — Amerikansk Svinefedt er i de senere Aar blevet en betydelig Handelsartikel ogsaa her i Landet, navnlig siden der nu er oprettet en directe Dampskibsforbindelse to Gange om Maaneden imellem Kjøbenhavn og New- york. Det sælges til en overordentlig billig Pris, nemlig sædvanlig til samme Pris som Flesket ; det kommer mest i Fade paa c. 300 Pd. Netto. Svinemél kaldes de meget urene og klidholdige Mélsorter, der fremkomme dels ved Afskalning af Sæd og dels ved Melma- ling, idet man ikke ganske undgaar at male Kliden med. Svineskind s. Huder. Svinetunger blive røgede ligesom Oxetungør og have et endnu finere Kjød end disse; de forsendes navnlig fra Westphalen, Brunsvig, Gotha etc. Svovl {Sulphur), T. Schwefel, E. Sul- phur, Brimstone, Fr. Soufre, er et Metalloid og et af de faa Grundstoffer, der finde? i fri Tilstand i Jorden, men det forekommer endnu oftere i Forbindelse med andre Stoffer, saa- som med Metaller, som Svovlkis (Svovljern), Blyglans (Svovlbly),- Kobberkis (Svovlkobber og Svovljern), Zinkblende (Svovlzink), eller med Ilt som Sulphater etc. Det fri, gedigne Svovl Andes dog i Mineralriget fortrinsvis i Fløtsbjergene og i de tertiære Formationer, i Kalksten, Gips og Mergel, undertiden ganske rent i regelmæssige Krystaller, undertiden blandet med jordagtige Masser. Som Dampe strømmer det ud af de udbrændte Vulkaner, de saakaldte Solfatarer, idet det danner Krystaller og Skorper i disses Revner, og det afsætter sig af de bekjendte Svovlkilder, der som Sundhedskilder søges meget af Rei- sende. Ogsaa i Dyreriget forekommer Svovl som Bestanddel af Albuminstofferne, Musk- lerne, Haaret, Galdestofferne etc., og det er ligeledes udbredt i Planteriget i Planternes æghvideagtige Legemer, i visse flygtige, stærkt lugtende eg blæretrækkende Olier, saasom Sennepsolie, Hvidløgolie, Dyvelsdræk- olie etc. — Hovedfindestederne for det kry- stalliserede Svovl ere ved Urbino og Reggio