Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svovl. 814 Svovl. i Italien, Girgenti og Catania paa Sicilien, Radobog i Kroatien; jordagtigt Svovl fore- kommer ligeledes i Italien, samt i Mähren og Polen. Paa Island findes ogsaa udstrakte og temmelig righoldige Svovlleier, men de blive næsten ikke udbyttede paa Grund af de store Transportomkostninger. Det er dog navnlig Si- cilien, som leverer næsten alt det i Handelen forekommende Svovl, og Productionen er dér i den nyere Tid tiltagen betydeligt; imedens Ud- førselen saaledes i 1856 kun var lidt over 200 Millioner Pund, udgjorde den i 1876 c. 392, i 1879 c. 546 og i 1881 c. 600 Mill. Pd., og en større Udvikling fremdeles kan med Bestemthed forudsiges. Hovedudførselsplad- sen er Catania, og Svovlet forsendes hoved- j sagelig til Amerika, Frankrig og England. | Svovlet vindes ved en Rensning af det na- turlig forekommende Svovl paa forskjellige j Maader; har man et meget svovlrigt Raa- j materiale, sker dette ved en Udsmeltning i ! Støbejerns Kjedler; naar Materialet er mindre rigt paa Svovl, fi -retages Rensningen i Schacht- ovne, hvor Massen holdes saalænge flydende vod en Temperatur af 130—140° C., indtil de jordagtige Iblandinger ere sunkne til- bunds, hvorpaa den øses op eller aftappes i Forme. Mest fuldstændigt, navnlig af svovl- fattigt Materiale, udskiller man Svovlet ved Destillation; paa denne Maade erholder man det i Handelen gaaende Raasvovl. Saavel det ved Udsmeltning som det ved en enkelt Destillation udvundne graalige Raasvovl inde- holder endnu 8—10 pCt. fremmede Iblan- dinger; for at befries herfra, undergives det en gjentagen Destillation eller Raffinering i særegne Ovne. — Af de i Haturen forekom- mende Svovlmetaller udvindes ligeledes en- del Svovl, navnlig af Svovlkis, et Svovljern, som indeholder 53 % pCt. Svovl, hvoraf næ- sten Halvdelen kan vindes ved Ophedning, selvfølgelig uden Luftens Adgang, da Svov- let ellers vilde brænde. I Praxis uddriver man dog kun 13—14 pCt. deraf, fordi der ellers vilde udkræves en saa stærk Hede, at Resten (Svovljern) vilde smelte og i denne Tilstand gjennemtrænge og ødelægge de Lér- rctorter, hvori Destillationen foregaar. Denne Maade benyttes navnlig i Bøhmen, Galicien, ved Harzen (Goslar), i S verig, England etc. Det bøhmiske, som bestaar af tynde Stæn- ger af en orangegul Farve, er en af de bedste og reneste af disse Sorter; Goslar- svovlet fra Harzen er af en grønliggul Farve og mindre rent; det forsendes i Tønder paa c. 300 Pd. Netto. Store Mængder renset Svovl komme fra Frankrig af en smuk, ren gul Farve i Kister paa c. 115 Kilogram; navnlig renses der meget raat siciliansk Svovl i Marseille, hvor Svovlet destilleres i Støbejerns Retorter, der ligesom Gasretorter opvarmes fra et nedenunder liggende Ildsted, imedens Svovldampene undvige i et stort muret Kammer, hver de ved Afkøling enten ved en langsom Destillation fortættes til Svovlblomster, der falde paa Kammerets Gulv som en tæt Sne, eller ved en hurtig Destil- lation samle sig paa Gulvet som et flydende Lag Svovl, som tappes i cylindriske Træ- forme, ved hvilken sidste Proces man erhol- der Stangsvovl. Ved Destillationen iltes stedse lidt Svovl, til Svovlsyre og Svovlsyr- ling, saa at Handelens Svovlblomster sæd- vanlig indeholde en ringe Mængde Svovlsyre> der dog kan fjernes ved Yaskning med Vand. — Det engelske Svovl, som forsendes i Fade paa c. 3 Centner, er omtrent af samme God- hed som det franske. Belgien producerer ogsaa meget og godt Svovl, som især udføres over Antwerpen. — I Handelen skjelner man imellem de ovennævnte to Sorter, nemlig: 1) Svovlblomster eller sublimeret Svovl, Flores sulphuris, Sulphur subliiuatuiii (s. Svovl- blomster), og Stangsvovl, Sulphur citriuui« eller Sulphur in baculis, cylindriske, indtil 4 Ctm. tykke Stykker af krystallinsk Stnic- tur. Sjeldnere kommer Svovl i Handelen som et medicinsk Præparat i Form af Svovl- melk (s. d.) eller præcipiteret Svovl. De jordagtige Bestanddele, som blive tilbage ved Destillationen af det raa Svovl forekomme ligeledes i Handelen som graat Svovl eller Hestesvovl, Sulphur grlseum eller caballliiuiu- — I den. nyere Tid vindes der en ikke ube- ! tydelig Mængde Svovl af de ved Sodafabri- I kationen fremkommende uopløselige Rester. Svovl er ved almindelig Temperatur et fast, men skjørt Legeme af en eiendommelig bleggul Farve, uden Lugt eller Smag og uopløseligt i Vand, kun lidet opløseligt i Alkohol og Æther, men i stor Mængde op- løseligt i Svovlkulstof og Chlorsvovl; dets Brudflade viser, at det er krystallinsk, og det er en slet Leder for Varme og Elektricitet. Ved at gnides bliver det negativ elektrisk og udvikler da en eiendommelig Lugt. Stang- svovl giver en knittrende Lyd, naar det op- varmes eller blot holdes i den varme Haand, og det springer da ofte i flere Stykker; det har en mere eller mindre ren gul Farve, men jo renere svovlgul den er, desto bedre og renere er det i Regelen. Den bedste Prøve paa dets Renhed er imidlertid Destil- lationen, ved hvilken det ikke maa efterlade nogen Rest, eller ialfald kun en ubetydelig- Stængerne ere undertiden paa enkelte Steder hule og i Hulhederne fyldte med tydelig od- dannede prismatiske Krystaller. Opheder man Svovl til 111° C., smelter det til en tyndt- flydende, gul Vædske; men ved stærkere Op' hedning indtræder der en Forandring baade i Farve og Consistents. Ved 160° begynder det at blive tyktflydende og pomerantsgnlb og ved 220—260° bliver det rødbrunt og aldeles seigt, saa at man kan vende Skaalen, hvori det findes, uden at det løber ud. ^ . køler man det i denne Tilstand pludselig 1 koldt Vand, bliver det aldeles seigt og P1*' stisk, saa at man kan tage Aftryk af Medan- 1er og andre ophøiede Gjenstande ved trykke dem ned i Massen, og da Svovlet yet nogen Tids Henstand faar sin oprindehg Haardhcd tilbage, kunne disse Aftryk atte benyttes til derover at tage Afstøbninger Gips. Opvarmes Svovl over 300° bliver de igjen tyndtflydende, og ved 448° C. k°Se den rødbrune Vædske og danner en rødbro Damp; afkøles denne under Svovlets Snieln