Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svovlalkohol. 815 Svovlbrint. punct, fortættes den til et meget fint Pul- ver, idet de enkelte Damppartikler hver for sig blive faste, og man erholder da de oven- nævnte Svovlblomster, imedens man ved at holde Afsvalingstemperaturen paa 111 0 eller derover, faar det flydende Svovl, som ud- støbes i Forme til Stangsvovl. Svovlet for- brænder i Luften med blaa Flamme til Svovl- syrling, og da dets Antændelsestemperatur ligger ved c. 250° C., maa man, hvis det skal opvarmes saa stærkt, udelukke Luften for at forebygge Forbrænding. Luftformigt Svovl indtager et 500 Gange saa stort Rum som fast Svovl. Naar smeltet Svovl hurtig afkøles, forbliver det i flere Dage saa blødt, at det kan æltes, og gjennemsigtig brunt; man kalder det da amorpht i Modsætning til krystalliseret Svovl; ved længere Henliggen 1 Luften gaar det da igjen over til det sæd- enlige gule Svovl. Svovl krystalliserer i to forskjellige Krystalformer. De naturlige Svovlkrystaller ere Rhombeoctaëdre; man kan erholde dem kunstig, naar man lader en Opløsning,' af Svovl fordampe i Svovlkulstof. De Krystaller derimod, som erholdes af smel- tet Svovl, ere aflange Prismer. I den viden- skabelige Chemi skjelner man derfor imellem tre Arter Svovl, nemlig 1) octaëdrisk Svovl eller a Svovl med en Vægtfylde = 2,07, 2) prismatisk Svovl eller y Svovl, Vægtfylde 1,98, og 3) amorpht Svovl eller y Svovl, Ÿf. = 1^6. _ Da Svovl har en meget stor Affinitet til andre Grundstoffer, indgaar det mange Forbindelser, af hvilke de vigtigste Olle findes omtalte nedenfor. Svovl er en meget vigtig Handelsartikel, det finder Anvendelse paa mangfoldige Maader ; det benyttes saaledes til Fabrikation ®f Svovlsyre, Krudt, Tændstikker, Cinnober, flussivguld, Auripigment, Realgar, mange medicinske Præparater, til Fremstilling af Svovlsyrling, ved Blegningen af Faareuld, Silke, Badesvampe, Straafletninger, Tarm- drenge etc., til Aftryk af Mynter o. dsl., 01 Ultramarinfabrikation, til Vulkanisering Kautschuk, til Svovling af Vinfade, som "liddel imod Druesygdom, som Kit imellem Jern og Sten, til Svovling af Humle, til Fa- brikation af Svovlkulstof etc. Danmark indførte i Aaret 1880 337,228 Pd. Svovl, hvoraf c. 180,800 Pd. fra Tyskland, Ufi,500 Pd. fra Frankrig, 121,362 Pd. fra Belgien, 7,342 Pd. fra Holland og 2,163 Pd. Oa Sverig. Der udførtes i samme Aar 147,581 Pd., som næsten Alt gik til S verig. Norges Indførsel af Svovl i 1879 var °8,880 Pd. til en Værdi af 15,900 Kr., ime- mrns der i samme Aar udførtes 1,980 Pd. — SVerig indførte i 1878 715,227 Pd. Svovl, værd '7j218 Kr., og udførte 21,509 Pd. ^ England indførte i 1876 876,490 Cwts. RJovl til en Værdi af 282,079 £., hvoraf 46,210 Cwts. fra Italien, 22,850 fra Belgien ß 5)000 fra Tyrkiet. Der udførtes i samme 39.91 ft f!wt.a ftvnvl Vivnraf nmfrprif TIn.lv- <iel, 39,918 Cwts. Svovl, hvoraf omtrent Halv- til Nordamerika og Australien. Svovlalkohol s. Svovlkulstof, “vovlammoninm, flydende eller v°vlbrintesur Ammoniak (Solutio Sulpho- hydratis ammoniti, Liquor Ammonii sul- phurati) tilberedes ved at indlede Svovl- brinte i Ammoniakvand; frisk tilberedt er det en vandklar Vædske, som snart antager en gul Farve og som har en ubehagelig Lugt af raadne Æg og Ammoniak, og en ætsende Smag. Den decomponeres let i Luften og maa derfor opbevares i godt lukkede Kar. Den finder udstrakt Anvendelse i den ana- I lytiske Chemi til at adskille forskjellige Metalgrupper fra hverandre, ligesom den og- saa benyttes i Techniken til at give Metaller i et Overtræk af Svovlmetal. Svovlantimon s. Spydglans. Svovlarsenik, gul s. Auripigment. Svovlarsenik, rød s. Realgar. Svovlbalsain eller svovlet Linolie (Balsamum Sulphurìs, Oleum Lini sulphu- ratum) tilberedes ved at opløse pulveriseret Svovl i kogende Linolic. Det er en seig, tyk, rødbrun Vædske af en meget ubehagelig Lugt, og den anvendes til Fremstilling af Terpentin-Svovlbalsam eller Haarlemer Bal- sam, som anvendes af Dyrlæger. Svovlbaryum erholdes ved Reduction af svovlsurt Baryt med Kul ; det benyttes til Fremstilling af Ætsbaryt, salpetersurt Baryt og Chlorbaryum. Svovlblomster, renset eller subli- meret Svovl (Flores Sulphur is, Sulphur su- blimatum eller depuratum) er et fint Pulver uden Lugt og af en smuk gul Farve; af vedhængende Svovlsyre har det en syrlig Smag. Det vindes ved Rensningen af Svovl ved Destillation, idet man holder Fortæt- ningskamrene saa kolde, at det tilbunds syn- kende Svovl ikke igjen smelter. Til medi- cinsk Brug maa Svovlblomster ved Vaskning med Vand renses for Svovlsyren, saa at de ikke farve fugtigt Lakmospapir rødt. De kaldes da vaskede Svovlblomster, Flores Sulphtiris loii. De erholdes hovedsagelig fra Marseille, men de forfærdiges desuden ogsaa i Rouen, Venedig. Holland, England etc. I)e forekomme undertiden forfalskede med pulve- riseret Gips, Lerjord, Mel etc., hvilket kan kj endes paa, at disse Legemer blive tilbage; naar man opløser Svovlblomster i Svovl- kulstof. Svovlbly findes i Naturen som Bly- glans (s. d.) i Krystaller af blygraa Farve. Ved Kunst erholdes det ved Sammensmelt- ning af Bly med Svovl, eller ved Fælding af et Blysalt med Svovlbrinte. Svovlbly danner sig stedse, naar metallisk Bly eller Blysalte komme sammen med Svovlbrinte; de blive derved sorte paa Overfladen. Svovlbrint, Svovlbrintesyre eller Hy- drothionsyre {Sulphuretumhydrogenii, By- drogenium sulphuratum) er en farveløs Luft- art af en liøist ubehagelig, stinkende Lugt som af raadne Æg; den er brændbar og vir- ker allerede ved at indaandes i ringe Mængde giftigt paa Organismen. I Vand opløser det sig og danner da Svovlbrintevand, Aqua hydrosulpburata, som har den samme Lugt og Smag som Svovlbrinte. Bringer man Op- løsninger af Metalilter enten i sur eller alkalisk Opløsning sammen med Svovl-