Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svovlcadmium. 816 Svovlkulstof. brintevand, saa danner der sig som Bundfald Svovl metaller, der ofte liave charakteristiske Farver; Svovlarsenik samt Tin og Kadmium er saaledes citrongulfc, Svovlbly samt Kobber, Kviksølv, Sølv og Vismuth sort, Svovlzink hvidt, Svovlantimon rødt, Svovlmangan kjød- farvet etc. Af denne Egenskab hos Svovl- brinten gjør man udstrakt Brug i den ana- lytiske Chemi, dels for at kjende enkelte Metaller og dels for at dele dem i forskj ellige Grupper. Svovlbrintevand fremstilles ved Decomponering af et Svovlmetal med en Syre; sædvanlig benytter man dertil Svovl- jern og Salt- eller Svovlsyre. Det maa an- vendes frisk, da Svovlbrinten deri ved Luf- tens Adgang meget let iltes til Yand og Svovl. Svo vi cadmium eller Cadmiumgult er en meget smuk gul Farve, som har fundet Anvendelse til Oliemaling og til Gulfarvning af Sæber. Svovlcalcium, Svovlkalk eller Kalk- svovl lever (Sulphuretum calcium, Calcium sulphuratum, Calcaria sulphurata, Hepar sulphuris calcareum) erholder man ved at gløde Gips (svovlsur Kalk) med Kul, eller ved Glødning af kulsur Kalk med Svovl- brinte; det er et brunligt eller graalighvidt, jordagtigt, usmelteligt Pulver, som har en sammensnærpendo, hepatisk Smag (s. ogsaa under Svovllever). Det anvendes til indvor- tes Brug som Pulver, eller opløst i Vand udvortes til Bade. Det har den mærkelige Egenskab at angribe Haarene saaledes, at de let kunne stryges af Huden, og det danner derfor Hovedbestanddelen af det orientalske Afhaaringsmiddel Rhusma (s. d.). Svovlcyan-Ammonium, Rhodan- Ammonium (Sulphocyanetum ammortici, Am- monium sulpho-cyanatum eller rhodanatum) erholdes ved Mætning af Rhodanbrint med Ammoniak og paafølgende Fordampning; det danner vandklare Tavler, som flyde hen i Luften og ogsaa let opløse sig i Yinaand. Det anvendes til Fremstilling af Sennepsolie og andre organiske Svovlforbindelser, ligesom ogsaa i den .analytiske Chemi. Svovlcyankalium, Rhodankalium, erholdes ved at ophede en Blanding af gult Blodludsalt, Potaske og Svovl, samt Udkog- ning af den smeltede Masse med Yinaand; ved dpnnes Fordampning bliver det da til- bage som vandklare, stribede Søiler, som henflyde i Luften og let opløse sig i Vand. Det anvendes i den analytiske Chemi som Reagens paa Jerniltesalte. Svovlcyankviksolv, Rhodankvik- Sølv (Sulphocyanetum hydrargyrici, Hydrar- fyrum sulplio-cyanatum eller rhodanatum). In Opløsning af salpetersurt Kviksølvilte fældes med Rhodankalium og Bundfaldet ud- vaskes og tørres; det er et amorpht, hvidt, tungt og i Vand uopløseligt Pulver, som lader sig antænde ved en Flamme og ved Forbrændingen blærer op til en meget volu- minøs, slangeformig, af graphitlignende og gullige Smaablade bestaaende Masse. Det benyttedes for nogle Aar siden meget til Fremstilling af de saakaldte Pharaoslanger, et Slags Legetøi, som er meget forkasteligt paa Grund af de meget giftige Kviksølv- dampe, som det udvikler ved Forbrændingen- Svovldug (Pannum sulphuratum), T- Schwefeltuch, Schwefeleinschlag, ere omtrent 6 Ctm. brede og 25 Ctm. lange Strimler af Papir eller Lærred, som ere gjennemtrukne af smeltet Svovl og undertiden ogsaa be- strøede med et grovt Pulver af Roser, Cori- ander, Canél, Nelliker etc., og som anvendes til Svovling af 01- og Vinfustager. Af Vig- tighed er det, at man i den- nyere Tid frem- stiller det arsenikfrit; i Tyskland komme disse Strimler i Handelen under Navn af »arsenikfreie Schwefelschnitte«; de ere at foretrække for de andre og ogsaa forholdsvis billige. Svovl jern, enkelt (Sulphuretum fri" rosum, Ferrum sulphuratum) er en sorte- graa, metalglinsende, i Vand uopløselig Massø) som bruges i den analytiske Chemi til Ud- vikling af Svovlbrinte. Det findes i ring6 Mængde i Meteorjern; kunstig erholdes det ved Glødning af metallisk Jern med Svovl, eller ved at dyppe glødende Stangjern i smel- tet Svovl, paa vaad Vei ved Fælding af ^ Jernsalt med Svovlammonium. Desuden ha- ves der endnu to Forbindelser af Jern med Svovl, nemlig halvandet Svovljern, en graa- gul Masse, som indeholdes i Kobberkis, °8 dobbelt Svovljern, som findes i Naturen som Jernkis eller Svovkis og som Straalkis; det anvendes især til Fabrikation af Svovlsyre og da det har den Egenskab at forvittre i Luften og gaa over til svovlsurt Jernforilt6) benyttes det til fabrikmæssig Indvinding a‘ Jernvitriol. Svovlkalium s. Svovllever. Svovlkalk s. Svovlcalcium. Svovlkis (Pyrites) forekommer meget hyppig i Naturen i messinggule, metalgH11' sende, regulaire Tærninger eller som en t®t Masse; det bestaar af 53 pCt. Svovl og pCt. Jern og har en Haardhed = 6,5, saf at det kan ridse Glas og give Ild for Staalet- Det benyttes til Udvinding af Svovl, JeTli) vitriol og Brunrødt. En Varietet i Krystal!®* af det rhombiske System kaldes Straalkis' i Danmark findes denne ikke sj elden som nyredannede Knolde i Skrivekridtet og Ruh®' stensleret, og naar de forvittre ved PaaviU' ning af Vand og Luft, omdannes de til Jer11' okker. Da denne Iltning er forbunden me en stærk Varmeudvikling, ere Stenkulslem > som indeholde meget Staalkis, let udsatte D Selvantændelse. Straalkis anvendes til Ia brikation af Jernvitriol og rygende Svovlsyre: En anden Svovlforbindelse med Jern findes Naturen under Navn af Magnetkis eller Le verkis; den krystalliserer i det hexagon3. System, er af broncegul Farve, har Meta glans og er magnetisk. Svovlkul s. Stenkul. . Ai. Svovlkulstof eller Svovlalkohol . cohol sulphuris, Carbonum sulphuratum ^ en vandklar, stærkt lysbrydende, flygtig meget let antændelig Vædske, der i ren stand lugter ætherisk, i uren høist modby - ligt; den er tungere end Vand, opløsellD